Krak - Opdag nærheden - Søg lokalt.

Bruxelles, 06/03/2018 - 19:59

FAKTA: Sådan går EU løs på falske nyheder fra Rusland

East Stratcom har afsløret falske nyheder fra Rusland om, at i Danmark kan man have sex med dyr på et bordel.

Francois Lenoir/arkiv/Reuters

Af: /ritzau/

Forsvarsminister Claus Hjort Frederiksen (V) har tirsdag i Bruxelles besøgt den EU-enhed, der arbejder med at afsløre falske nyheder udtænkt og spredt af Rusland.

Han siger, at "det er rystende at se" omfanget af Ruslands forsøg på at undergrave tilliden til EU's demokratier.

Op til de kommende valg i Grønland i april og det danske folketingsvalg senest næste år skal Danmark blive bedre til at håndtere falske nyheder, mener ministeren.

Her kan du læse mere om EU-enheden East Stratcom, der arbejder med at håndtere falske nyheder fra Rusland:

* Et EU-topmøde i marts 2015 besluttede at oprette en arbejdsgruppe som svar på Ruslands disinformationskampagne mod de europæiske lande.

* Enheden hedder East Stratcom og har til huse midt i EU-kvarteret i Bruxelles.

* East Stratcom har i dag 14 medarbejdere, heriblandt én dansker, og hører under EU's udenrigschef, Federica Mogherini.

* Enheden rapporterer om og analyserer tendenser inden for russisk disinformation og korrigerer falske nyheder.

* East Stratcom offentliggør sine analyser på websitet EUvsDisinfo.eu/ - det står for EU versus disinformation.

* East Stratcom driver også et website på russisk.

* EU-enheden har flere gange afsløret falske nyheder fra Rusland om Danmark.

* Én af de falske historier handler om, at man i Danmark kan have sex med dyr på et bordel.

* Den falske historie citerer tidligere fødevareminister Dan Jørgensen (S) for, at sex med dyr er en grundlovssikret ret i Danmark.

* Historien er dukket op i mindre russiske medier og har herfra bredt sig til Georgien, Hviderusland og sociale medier.

* EU-enheden har også til opgave at informere om EU i de østlige partnerlande.

* De østlige partnere er Armenien, Aserbajdsjan, Georgien, Hviderusland, Moldova og Ukraine.

Kilder: European External Action Service

/ritzau/

København, 14/01/2026 - 06:29

Kong Frederik har selv indtalt sin bog som lydbog

Fra i dag er bogen "Kongeord" frit tilgængelig som e-bog og lydbog, som er indlæst af kongen selv.

Kong Frederik har selv indtalt bogen "Kongeord", som udgives som lydbog på kongehusets platforme og andre platforme for lydbøger og podcasts.

Det skriver kongehuset på sin hjemmeside.

Både lydbogen og e-bogen er fra onsdag frit tilgængelige.

Det er tidligere blevet meldt ud, at kongehuset har fået overdraget rettighederne til at distribuere den digitale udgave af bogen.

Bogen er skrevet af forfatter Jens Andersen og blev oprindeligt udgivet af Politikens Forlag i 2024.

Den trykte udgave af bogen vil fortsat kunne købes som hidtil, skriver kongehuset.

Det samme vil den oprindelige udgave af lydbogen, som er indtalt af Sigurd Holmen le Dous.

Kong Frederik har indtalt den originale udgave af bogen, hvori kongen deler sine tanker og overvejelser om kongegerningen.

Han har indtalt bogen på Amalienborg i slutningen af 2025 og starten af 2026, lyder det.

"Kongeord" udkom få dage efter tronskiftet 14. januar 2024. Her overtog kong Frederik tronen fra sin mor, dronning Margrethe.

/ritzau/

Læs Mere >>

TjekDet - faktatjek