1. Brug solcreme med mindst faktor 15 i Danmark. Sydpå skal du bruge faktor 30.

2. Smør solcreme på i rigelige mængder. En god tommelfingerregel er én håndfuld solcreme til én krop.

3. Påfør solcreme, mindst 20 minutter før du går ud i solen - og gerne to gange med cirka 20 minutters mellemrum.

4. Smør dig ind flere gange om dagen - ingen solcreme holder en hel dag, hvor du måske både har svedt og svømmet.

5. Vælg svanemærket solcreme. Det er både bedre for din sundhed og for miljøet.

6. Brug solcreme, når uv-indekset er over tre. Det sker allerede om foråret, hvor solens stråler ofte er skarpe.

Kilde: Kræftens Bekæmpelse og Svanemærket.

/ritzau fokus/

Med foråret kommer også solens skarpe stråler.

Det betyder, at solcremen endnu en gang bør være en del af hverdagsrutinen.

Uv-indekset, som markerer hvor intens solens ultraviolette stråling er, rammer tre allerede i slutningen af april og begyndelsen af maj, og så skal man bruge solcreme for at undgå skoldning og mindske risikoen for hud- og modermærkekræft.

Det fortæller Peter Dalum, der er projektchef ved Kræftens Bekæmpelse.

- Det særlige ved forårssolen er, at det oftest ikke er så varmt, så man undervurderer, hvor stærk solen kan være, siger han.

- Kombineret med at vores hud ikke er så vant til solen efter at have været inde hele vinteren, er det en periode, hvor man skal være ekstra opmærksom, siger han videre.

Faktisk viser en ny undersøgelse foretaget på vegne af Miljømærkning Danmark, at under halvdelen af danskerne ved, at man skal beskytte sig mod solens stråler, når uv-indekset rammer tre.

- Det er her, mange får den klassiske forårsskoldning, fordi man ikke tænker over, hvor skadelige solens stråler kan være. For eksempel når man laver havearbejde eller sidder på en café i et par timer, og pludselig er man helt rød på brystet, siger Peter Dalum.

En af de største grunde til, at folk bliver solskoldet, er, at de ikke bruger nok solcreme, påpeger han.

- Og det er nok i virkeligheden det allervigtigste, siger Peter Dalum.

Af den grund anbefaler han at bruge en rigtig solcreme frem for en dagcreme med beskyttelsesfaktor, da mange ikke bruger tilstrækkeligt med creme til at beskytte mod solen.

Derudover bør man også tage solcreme på hjemmefra og smøre sig ind flere gange om dagen - for eksempel om morgenen eller formiddagen og så igen efter middag.

- Så mindsker man sandsynligheden for, at der er steder på kroppen, man har glemt at få smurt eller ikke kan nå, siger han og tilføjer, at det også kan være en god idé at få hjælp til at smøre solcremen på.

Men der er heller ingen grund til at gå amok med solcremen, fortæller Peter Dalum.

- Der er forskel på, om man sidder en halv time i solen og spiser sin frokost eller er ude mange timer om dagen, siger han og fortsætter:

- Jeg synes, man skal koncentrere sit solcremeforbrug til de dage, hvor man skal være i solen, og hvor man også bruger mange timer udenfor. Men så skal man også gøre det ordentligt.

Hvis man vil være ekstra solsikker, er det ikke kun solcreme, man skal bruge - især hvis man skal sydpå eller bruger mange timer udenfor i det danske sommerland.

- Det er en god idé at tage pauser fra solen samt bruge hat og tøj til at skærme for strålerne, når uv-indekset er omkring ti. Særligt over middag, hvor solen er skarpest, siger Peter Dalum.

/ritzau fokus/

* Der er forskel på at sanke i egen have og ude i naturen eller i byen.

* Vær opmærksom på forurening fra biler. En tommelfingerregel er, at hvis du ikke kan høre dine egne tanker for trafikstøj, er det ikke et sted, du skal sanke.

* Hold også øje med, om du sanker et sted, hvor der ofte bliver luftet hunde. I så fald skal du være opmærksom på afføring og tis.

* Som med alt man finder i naturen, skal man huske at skylle ukrudtet grundigt inden brug.

Kilde: Mikkel-Lau Mikkelsen, projektchef fra Vild Mad-appen.

/ritzau fokus/

Det er ikke kun de smukke forårsblomster, der springer ud i fuldt flor her til foråret. Også havens mere ubudne gæster er begyndt at spire frem.

Men faktisk er ukrudtet mere ven end fjende. Det handler bare om at ændre sit mindset, fortæller projektchef Mikkel-Lau Mikkelsen fra Vild mad-appen.

- Skvalderkål, brændenælder, mælkebøtter, tidsler og løgkarse er bare nogle af de ukrudtsplanter, der er spiselige, og som faktisk er lette at bruge i køkkenet, siger han og fortsætter:

- Man kan hurtigt tænke, at det er en helt ny måde at lave mad på, men det behøver det ikke være.

Den helt almindelige skvalderkål kan bruges i stedet for bredbladet persille, mens brændenælder kan bruges i en varm ret, som var det spinat og mælkebøtteblade i stedet for rucolasalat, fortæller han.

Tager man til Italien og Frankrig, er det ikke unormalt, at mælkebøtter og brændenælder er på menuen.

- Stegte brændenælder er virkelig lækre. Steg dem i olivenolie med noget hvidløg og chili, så har du en gammel italiensk klassiker, siger Mikkel-Lau Mikkelsen, der selv finder inspiration i andre landes madkulturer.

Men det er vigtigt at vide hvilke dele af ukrudtsplanten, der egner sig til madlavning, råder Mikkel-Lau Mikkelsen. For eksempel er det kun brændenældens omtrent seks øverste skud, der smager godt.

Kristine Fenger, der er uddannet filosof med speciale i miljøetik og naturhaver og aktuel med bogen "I gang med spiselige bede", bruger også gerne ukrudt fra haven, når hun skal lave mad.

Her kommer hun med to bud på opskrifter med havens ofte hadede planter:

1. Mælkebøttefrikadeller

Til mælkebøttefrikadeller bruges de gule blomster.

Saml en skål med mælkebøtteblomsterne. Børnene synes ofte, det er en sjov opgave, fortæller Kristine Fenger.

Pluk det gule fra blomsterne.

Tilsæt et halvt fintsnittet eller revet løg, tre æg, to håndfulde havregryn, tre spiseskefulde kikærtemel, salt og løvstikke.

Bland farsen godt, og lad den herefter trække.

Form mælkebøttefrikadellerne, og steg dem på en pande i fedtstof efter eget valg.

- Jeg elsker, at man kan tage en lidt hadet plante og få vendt frustrationen til: "Yes! Nu skal vi endelig lave mælkebøttefrikadeller!". Det er sjovt, når det kan lykkes, siger Kristine Fenger.

2. Urtesalt

Til urtesalt kan man høste de urter, man nu har lyst til at bruge, fortæller Kristine Fenger.

- Vi kan godt lide at bruge brændenælde sammen med løvstikke, men man kan også bruge skovløg, skvalderkål, ramsløg eller hvad man nu har i haven, siger hun.

Saml en stor skål med urter, og blend dem i en foodprocessor, eller hak dem fint.

Bland salt i de hakkede urter. Til en stor skål bruges omkring 1 kilo salt. Men det er vejledende, fortæller Kristine Fenger.

Fordel urtesaltet på en bageplade, og sæt det på bordpladen til tørring.

Afhængigt af hvor fugtigt der er, skal urtesaltet tørre mellem tre dage og en uge. Rør gerne lidt i urterne under tørringstiden.

Urterne kan også tørres i ovnen, men Kristine Fenger foretrækker selv at tørre dem på køkkenbordet.

Når saltet er knastørt, kan det opbevares i et syltetøjsglas.

/ritzau fokus/