Isbjørne på den norske øgruppe Svalbard har taget på i vægt på trods af, at havisen er blevet mindre i området.

Det fremgår af et nyt studie, der torsdag er blevet publiceret i tidsskriftet Scientific Reports.

Isbjørne er normalt afhængige af havisen, hvorfra de kan jage de sæler, som de spiser for at få deres fedtrige måltider.

Bjørnenes fedtdepoter giver energi, isolerer mod kulden og gør det muligt for mødrene at producere fed mælk til deres unger, skriver BBC.

Barentshavet ved Svalbard har mistet havis hurtigere end andre områder med isbjørne, lyder det i studiet.

Forskerne mener, at isbjørnene på Svalbard har tilpasset sig den skrumpende havis ved at spise flere byttedyr på land, herunder rensdyr og hvalrosser.

De stigende temperaturer har også gjort det lettere for isbjørnene at jage ringsæler, som nu samles i mindre områder med havis.

Forskerne har vejet og målt 770 voksne isbjørne mellem 1995 og 2019 for at fastslå, hvor meget eller lidt fedt, de bærer rundt på.

De fandt ud af, at bjørnenes såkaldte Body Condition Index (BCI) faldt frem til 2000, men steg i de efterfølgende år.

- Stigningen i BCI i en periode med betydeligt tab af havis var en overraskelse, siger Jon Aars, studiets hovedforfatter og forsker ved Norsk Polarinstitutt (NPI).

Den samlede bestand af isbjørne i Barentshavet blev i 2004 anslået til mellem 1900 og 3600 og kan være steget siden da, lyder det i studiet.

Stigningen i lufttemperaturen har i de seneste årtier været to til fire gange højere i Arktis end det globale gennemsnit.

Barentshavet har oplevet endnu større temperaturstigninger end andre arktiske områder i løbet af de seneste fire årtier og er i nogle områder blevet op til to grader varmere per årti.

Undersøgelsen fra Svalbard kommer også bag på andre forskere.

- Det kan være overraskende, fordi de modsiger resultaterne af studier foretaget i andre isbjørnebestande, siger Sarah Cubaynes, forsker ved det franske miljøforskningscenter CEFE.

Det overraskende studie fra Svalbard understreger vigtigheden af ikke at overføre forskningsresultater fra én region til en anden, hedder det i studiet.

/ritzau/AFP

USA's præsident, Donald Trump, vil pålægge told på varer fra lande, der sælger eller leverer olie til Cuba.

Det oplyser Det Hvide Hus på sin hjemmeside.

Trump har torsdag underskrevet et dekret, der fastlægger en proces, der har til hensigt at straffe lande, der leverer olie til Cuba.

Det fremgår ikke, hvilke lande der leverer olie til Cuba. Og toldsatsen bliver heller ikke nævnt.

Tiltaget sker for at beskytte USA's nationale sikkerhed og udenrigspolitik mod det, der betegnes som Cubas skadelige handlinger og politikker.

Det Hvide Hus beskylder blandt andet det kommunistiske styre i Cuba for at huse et russisk efterretningsanlæg, som ifølge Det Hvide Hus har til formål at stjæle følsomme oplysninger omkring USA's nationale sikkerhed.

Den amerikanske regering mener også, at Cuba tilbyder et fristed til de militante grupper Hizbollah og Hamas.

- Disse handlinger udgør en usædvanlig og ekstraordinær trussel mod USA's nationale sikkerhed og udenrigspolitik og kræver en øjeblikkelig indsats for at beskytte amerikanske borgere og interesser, skriver Det Hvide Hus.

Mediet The Wall Street Journal skrev i sidste uge, at USA's regering aktivt leder efter personer med indflydelse i den cubanske regering, som kan hjælpe med at afsætte landets kommunistiske styre, inden året er omme.

Det sagde amerikanske embedsmænd med kendskab til sagen til mediet.

Trumps administration mener ifølge embedsmændene, at Cubas økonomi er tæt på et sammenbrud, og at landets ledelse aldrig har været så sårbar som nu, efter at Venezuelas præsident, Nicolás Maduro, for nylig blev afsat af USA.

Venezuela er hovedleverandør af olie til Cuba, og cubanerne har med afsættelsen af Maduro mistet en afgørende støtte.

Venezuelas olie er en grundpille i Cubas økonomi. Ifølge økonomer kan Cuba løbe tør for olie inden for få uger, skrev The Wall Street Journal.

/ritzau/

USA's præsident, Donald Trump, vil pålægge told på varer fra lande, der sælger eller leverer olie til Cuba.

Det oplyser Det Hvide Hus på sin hjemmeside.

Trump har torsdag underskrevet et dekret, der fastlægger en proces, der har til hensigt at straffe lande, der leverer olie til Cuba.

Det fremgår ikke, hvilke lande der leverer olie til Cuba. Og toldsatsen bliver heller ikke nævnt.

Tiltaget sker for at beskytte USA's nationale sikkerhed og udenrigspolitik mod det, der betegnes som Cubas skadelige handlinger og politikker.

Det Hvide Hus beskylder blandt andet Cuba for at huse et russisk efterretningsanlæg, som ifølge Det Hvide Hus har til formål at stjæle følsomme oplysninger omkring USA's nationale sikkerhed.

Den amerikanske regering mener også, at Cuba tilbyder et fristed til de militante grupper Hizbollah og Hamas.

/ritzau/

Den amerikanske præsident Donald Trumps administration har torsdag lempet nogle sanktioner mod Venezuelas olieindustri.

Det skriver nyhedsbureauet Reuters.

Trump-administrationen vil gerne udvide olieproduktionen i Venezuela, efter at amerikanske specialstyrker i begyndelsen af januar afsatte Venezuelas præsident, Nicolás Maduro.

Det amerikanske finansministerium har udstedt en generel licens, der godkender transaktioner, som involverer Venezuelas regering og det statslige olieselskab PDVSA.

Beslutningen om at udstede en generel licens markerer et skifte fra en tidligere plan om at give individuelle undtagelser fra sanktionerne til virksomheder, der ønsker at gøre forretninger i landet.

Torsdag har Venezuelas parlament desuden vedtaget et lovforslag, der åbner landets olieindustri for private investorer, skriver nyhedsbureauet AFP.

Dermed bliver årtiers stram statslig kontrol med udenlandske investeringer i oliesektoren rullet tilbage i Venezuela. Venezuelas midlertidige leder, Delcy Rodríguez, kalder det "historisk".

Den nye lov fastlår, at private virksomheder med base i Venezuela vil kunne udvinde olie uden at skulle samarbejde med det statslige energiselskab PDVSA.

Efter at USA tog Maduro til fange og bragte ham med til USA har amerikanske embedsmænd sagt, USA vil lempe de sanktioner, der er pålagt Venezuelas oliesektor.

Delcy Rodríguez er under pres fra USA's præsident for at give amerikanske oliegiganter adgang til Venezuelas værdifulde undergrund.

Trump har støttet Rodríguez, selv om hun var Maduros vicepræsident, på betingelse af, at hun følger den amerikanske præsidents dagsorden.

Venezuelas oliereserver er verdens største, og landet sidder på cirka en femtedel af verdens samlede reserver. Landet udvinder dog kun knap én procent af den olie, der udvindes på globalt plan.

Trump har ikke lagt skjul på, at han ønsker at have fuld adgang til Venezuelas råolie.

/ritzau/

En 36-årig mand fra den amerikanske delstat Minnesota er anklaget for at have udgivet sig for at være FBI-agent i et forsøg på angiveligt at befri den drabstiltalte Luigi Mangione fra et fængsel i New York City.

Det skriver nyhedsbureauet Reuters og det amerikanske medie NBC News.

Manden var bevæbnet med en grillgaffel og et rundt stålblad, der lignede en pizzaskærer, viser retsdokumenter ifølge medierne.

27-årige Luigi Mangione risikerer dødsstraf for drabet på Brian Thompson, som var direktør for sundhedsforsikringsselskabet UnitedHealth.

Han blev dræbt på åben gade på Manhattan den 4. december i 2024.

Den 36-årige mand er anklaget for at møde op i et føderalt fængsel i New York City og fortælle fængselspersonalet, at han var FBI-agent. Her hævdede manden at have papirer underskrevet af en dommer til at løslade en indsat.

Den indsatte identificeres ikke i retsdokumenterne, men ifølge en retskilde var planen at befri Luigi Mangione, skriver Reuters.

Den falske FBI-agent fremviste sit kørekort fra Minnesota, da han blev bedt om at vise legitimation. Han fortalte fængselsbetjente, at han havde våben på sig.

Betjente anholdt herefter manden og visiterede ham. De fandt en grillgaffel og et rundt stålblad, der lignede en pizzaskærer, i hans rygsæk, viser anklageskriftet ifølge Reuters.

Luigi Mangione er både tiltalt ved en domstol i delstaten New York og ved en føderal domstol.

Drabet på Brian Thompson i 2024, som blev optaget på overvågningsvideo, chokerede amerikanerne og afslørede offentlighedens vrede over landets private sundhedssystem.

Drabet blev genstand for omfattende mediebevågenhed. Det skyldtes især spørgsmålet om motivet til drabet.

På gerningsstedet blev der fundet patronhylstre, hvorpå der var indgraveret ordene "deny", "defend" og "depose", som kan oversættes til "benægt", "forhindr" og "affærdig".

Ordene er blevet tolket som en henvisning til den amerikanske forsikringsindustri, der er blevet kritiseret for at forsøge at undgå at udbetale penge til sine kunder.

Personlige notater, som Mangione havde skrevet før drabet, pegede også i retning af kritik af forsikringsbranchen.

/ritzau/

En 36-årig mand fra den amerikanske delstat Minnesota er anklaget for at have udgivet sig for at være FBI-agent i et forsøg på angiveligt at befri den drabstiltalte Luigi Mangione fra et fængsel i New York City.

Det skriver nyhedsbureauet Reuters og det amerikanske medie NBC News.

Manden var bevæbnet med en grillgaffel og et rundt stålblad, viser retsdokumenter ifølge medierne.

27-årige Luigi Mangione risikerer dødsstraf for drabet på Brian Thompson, som var direktør for sundhedsforsikringsselskabet UnitedHealth.

Han blev dræbt på åben gade på Manhattan den 4. december i 2024.

Den 36-årige mand er anklaget for at møde op i et føderalt fængsel i New York City og fortælle fængselspersonalet, at han var FBI-agent. Her hævdede han at have papirer underskrevet af en dommer til at løslade en indsat.

Den indsatte identificeres ikke i retsdokumenterne, men ifølge en retskilde var planen at befri Luigi Mangione, skriver Reuters.

Den falske FBI-agent fremviste sit kørekort fra Minnesota, da han blev bedt om at vise legitimation. Han fortalte fængselsbetjente, at han havde våben på sig.

Betjente anholdt herefter manden og visiterede ham. De fandt en grillgaffel og et rundt stålblad, der lignede en pizzaskærer, i hans rygsæk, viser anklageskriftet ifølge Reuters.

/ritzau/

Socialdemokratiet er det største parti i Danmark.

Altså hvis det står til eleverne fra 8.-10.-klasse, som har deltaget i skolevalget 2026.

Socialdemokratiet får 23,03 procent af stemmerne.

Det står fast efter torsdagens valgaften, som blev sendt via Folketingets hjemmeside, Youtube og Twitch.

Cirka 70.000 elever fra 95 ud af landets 98 kommuner har deltaget i årets skolevalg.

Ved det seneste skolevalg i 2024 blev Liberal Alliance det største parti foran Socialdemokratiet. Denne gang endte Liberal Alliance som næststørst med 16,37 procent af stemmerne. I 2024 fik Liberal Alliance 30,15 procent af stemmerne.

Beskæftigelsesminister Kaare Dybvad Bek (S) er meget glad for resultatet.

- Åh, hvor har jeg dog mange gange hørt på, at unge ikke gider Socialdemokratiet. Fantastisk at se, at vi er klart største parti, når skoleeleverne stemmer, skriver han på X.

I en skriftlig kommentar tilføjer formand i Danmarks Socialdemokratiske Ungdom (DSU) Katrine Evelyn Jensen:

- Den her sejr betyder, at ungdommen er socialdemokratisk. Der er mange, der siger, at Socialdemokratiet ingen unge vælgere har. Det har vi bevist, ikke er sandt, og det er jeg virkelig glad for.

Mens der var tilbagegang for Liberal Alliance, så var der fremgang for Socialdemokratiet, som blev størst i alle fem regioner. Ved det seneste skolevalg for to år siden fik Socialdemokratiet 15,99 procent af stemmerne.

Skolevalget finder sted i et år, hvor der også skal være folketingsvalg. Det skal senest finde sted 31. oktober.

Torsdagens valgresultat kan partierne selvsagt ikke bruge til noget, i og med at eleverne ved skolevalget ikke er gamle nok til at stemme ved et folketingsvalg.

Mens Socialdemokratiet blev størst samlet set og derfor også størst blandt de tre regeringspartier, så kunne Venstre trods alt glæde sig over en mikroskopisk fremgang.

Venstre fik 9,83 procent af stemmerne i år mod 9,81 procent i 2024. Det var nok til at blive tredjestørst igen.

Det tredje regeringsparti Moderaterne, som er med ved et skolevalg for blot anden gang, endte på 3,48 procent af stemmerne. I 2024 fik Moderaterne 4,69 af stemmerne.

Skolevalget finder sted hvert andet år. Undervisningsforløbet, som det egentlig er, strækker sig over tre uger på de cirka 700 skoler, som er med.

Der var sidste år stor debat om skolevalget 2026, efter at Folketingets Præsidium, altså Folketingets ledelse, meddelte, at mærkesagen "Anerkend Palæstina som selvstændig stat" ikke måtte være et tema ved årets skolevalg.

Folketingets formand, Søren Gade (V), begrundede det med, at emnet "kan nå at sætte brand i en klasse på de 20 minutter".

Meldingen blev mødt med heftig kritik. Både fra andre partier og eksempelvis Danske Skoleelever.

Søren Gade understregede, at han ikke vil blande sig i, hvad man gør på den enkelte skole i forhold til skolevalget.

Blandt de mest populære mærkesager i forbindelse med årets skolevalg var emner som "Gør skoledagen kortere", "Fjern brugerbetaling på offentlig transport" og "Indfør gratis tandlæge".

Skolevalget er blevet afholdt hvert andet år siden 2015. Indtil coronavirus ramte det meste af verden, fandt skolevalg et sted i ulige år.

Men coronakrisen betød, at skolevalget i 2021 blev rykket til oktober det år, og derfor er skolevalget derefter rykket til lige år fra 2024.

/ritzau/

Tre ugers valgkamp sluttede torsdag, da cirka 70.000 elever fra 8.-10.-klasse gik til stemmeurnerne ved skolevalget 2026.

Socialdemokratiet endte med klart flest stemmer, mens Liberal Alliance blev næststørst.

Skolevalget er et undervisningsforløb, der er tilrettelagt som et autentisk folketingsvalg.

Formålet er blandt andet, at eleverne stifter bekendtskab med folketingspartierne.

Valgkampen sluttede med valgfest på Christiansborg torsdag aften, hvor valgresultatet blev offentliggjort.

Herunder kan du se, hvordan stemmerne fordelte sig (tallet i parentes angiver stemmeandelen ved skolevalget i 2024):

1. Socialdemokratiet: 23,03 procent (15,99).

2. Liberal Alliance: 16,37 procent (30,15).

3. Venstre: 9,83 procent (9,81).

4. Enhedslisten: 9,57 procent (6,97).

5. Dansk Folkeparti: 8,89 procent (5,18).

6. De Konservative: 8,86 procent (8,03).

7. De Radikale: 8,54 procent (8,72).

8. SF: 7,71 procent (5,6).

9. Moderaterne: 3,48 procent (4,69).

10. Danmarksdemokraterne: 2,49 procent (3,06).

11. Alternativet: 1,22 procent (1,8).

Kilde: skolevalg.dk.

/ritzau/

Ifølge USA's præsident, Donald Trump, er Ruslands præsident, Vladimir Putin, gået med til at stoppe angreb på Kyiv og andre ukrainske byer i en uge.

Det fortæller præsidenten under et kabinetsmøde, skriver AFP.

Det kolde vintervejr i hovedstaden har sammen med flere russiske angreb efterladt mange bygninger i Kyiv uden varme. Netop det er ifølge Trump årsagen til pausen.

- De har aldrig oplevet kulde som det her. Og jeg har personligt bedt præsident Putin om ikke at skyde ind i Kyiv og forskellige byer i en uge, siger Trump ifølge nyhedsbureauet og tilføjer:

- Det er han gået med til, og jeg må sige til jer, at det er meget venligt.

Det er uklart, hvornår en eventuel pause i angreb på Ukraines hovedstad skulle gælde fra.

I et opslag på X skriver Ukraines præsident, Volodymyr Zelenskyj, at han regner med, at aftalen bliver en realitet.

- Vi værdsætter vores partneres indsats for at hjælpe os med at beskytte liv. Tak, præsident Trump, skriver Zelenskyj.

Pausen er endnu ikke blevet bekræftet fra russisk side.

Ifølge den ukrainske statslige vejrtjeneste går landet de kommende dage en særlig kold tid i møde med temperaturer ned mod minus 30 grader i dele af landet.

Det skriver nyhedsbureauet AFP.

Særligt Ukraines hovedstad har den seneste tid været udsat for flere russiske angreb, som har påvirket elnettet.

De seneste to russiske angreb på Kyiv efterlod ifølge Reuters omkring en million mennesker uden elektricitet og cirka 6000 lejlighedsbygninger uden varme.

På trods af flere ugers reparationer mangler flere bygninger stadig varme.

Ifølge Ukraines energiminister, Denys Sjmyhal, var omkring 700 bygninger stadig uden varme onsdag.

Det skrev han i et opslag på Telegram ifølge Reuters.

Som følge af manglen på elektricitet er der etableret hold af teknikere, der hurtigt skal genetablere strømmen. Regeringen siger, at der er 68 reparationshold rundt om i byen.

Der er desuden oprettet over 1400 krisestationer, hvor borgere kan få strøm og få opladet deres mobiltelefoner.

/ritzau/

Socialdemokratiet er det største parti i Danmark.

Altså hvis det står til eleverne fra 8.-10.-klasse, som har deltaget i skolevalget 2026.

Socialdemokratiet får 23,03 procent af stemmerne.

Det står fast efter torsdagens valgaften, som blev sendt via Folketingets hjemmeside, Youtube og Twitch.

Cirka 70.000 elever fra 95 ud af landets 98 kommuner har deltaget i årets skolevalg.

Ved det seneste skolevalg i 2024 blev Liberal Alliance det største parti foran Socialdemokratiet. Denne gang endte Liberal Alliance som næststørst med 16,37 procent af stemmerne. I 2024 fik Liberal Alliance 30,15 procent af stemmerne.

Beskæftigelsesminister Kaare Dybvad Bek (S) er meget glad for resultatet.

- Åh, hvor har jeg dog mange gange hørt på, at unge ikke gider Socialdemokratiet. Fantastisk at se, at vi er klart største parti, når skoleeleverne stemmer, skriver han på X.

Mens der var tilbagegang for Liberal Alliance, så var der fremgang for Socialdemokratiet, som blev størst i alle fem regioner. Ved det seneste skolevalg for to år siden fik Socialdemokratiet 15,99 procent af stemmerne.

Skolevalget finder sted i et år, hvor der også skal være folketingsvalg. Det skal senest finde sted 31. oktober.

Torsdagens valgresultat kan partierne selvsagt ikke bruge til noget, i og med at eleverne ved skolevalget ikke er gamle nok til at stemme ved et folketingsvalg.

Mens Socialdemokratiet blev størst samlet set og derfor også størst blandt de tre regeringspartier, så kunne Venstre trods alt glæde sig over en mikroskopisk fremgang.

Venstre fik 9,83 procent af stemmerne i år mod 9,81 procent i 2024. Det var nok til at blive tredjestørst igen.

Det tredje regeringsparti Moderaterne, som er med ved et skolevalg for blot anden gang, endte på 3,48 procent af stemmerne. I 2024 fik Moderaterne 4,69 af stemmerne.

Skolevalget finder sted hvert andet år. Undervisningsforløbet, som det egentlig er, strækker sig over tre uger på de cirka 700 skoler, som er med.

Der var sidste år stor debat om skolevalget 2026, efter at Folketingets Præsidium, altså Folketingets ledelse, meddelte, at mærkesagen "Anerkend Palæstina som selvstændig stat" ikke måtte være et tema ved årets skolevalg.

Folketingets formand, Søren Gade (V), begrundede det med, at emnet "kan nå at sætte brand i en klasse på de 20 minutter".

Meldingen blev mødt med heftig kritik. Både fra andre partier og eksempelvis Danske Skoleelever.

Søren Gade understregede, at han ikke vil blande sig i, hvad man gør på den enkelte skole i forhold til skolevalget.

Blandt de mest populære mærkesager i forbindelse med årets skolevalg var emner som "Gør skoledagen kortere", "Fjern brugerbetaling på offentlig transport" og "Indfør gratis tandlæge".

Skolevalget er blevet afholdt hvert andet år siden 2015. Indtil coronavirus ramte det meste af verden, fandt skolevalg et sted i ulige år.

Men coronakrisen betød, at skolevalget i 2021 blev rykket til oktober det år, og derfor er skolevalget derefter rykket til lige år fra 2024.

/ritzau/

Socialdemokratiet er det største parti i Danmark.

Altså hvis det står til eleverne fra 8.-10.-klasse, som har deltaget i skolevalget 2026.

Socialdemokratiet får 23,03 procent af stemmerne.

Det står fast efter torsdagens valgaften, som blev sendt via Folketingets hjemmeside, Youtube og Twitch.

Cirka 70.000 elever fra 95 ud af landets 98 kommuner har deltaget i årets skolevalg.

Ved det seneste skolevalg i 2024 blev Liberal Alliance det største parti foran Socialdemokratiet. Denne gang endte Liberal Alliance som næststørst med 16,37 procent af stemmerne. I 2024 fik Liberal Alliance 30,15 procent af stemmerne.

Mens der var tilbagegang for Liberal Alliance, så var der fremgang for Socialdemokratiet, som blev størst i alle fem regioner. Ved det seneste skolevalg for to år siden fik Socialdemokratiet 15,99 procent af stemmerne.

Skolevalget finder sted i et år, hvor der også skal være folketingsvalg. Det skal senest finde sted 31. oktober.

Torsdagens valgresultat kan partierne selvsagt ikke bruge til noget, i og med at eleverne ved skolevalget ikke er gamle nok til at stemme ved et folketingsvalg.

Mens Socialdemokratiet blev størst samlet set og derfor også størst blandt de tre regeringspartier, så kunne Venstre trods alt glæde sig over en mikroskopisk fremgang.

Venstre fik 9,83 procent af stemmerne i år mod 9,81 procent i 2024. Det var nok til at blive tredjestørst igen.

Det tredje regeringsparti Moderaterne, som er med ved et skolevalg for blot anden gang, endte på 3,48 procent af stemmerne. I 2024 fik Moderaterne 4,69 af stemmerne.

Skolevalget finder sted hvert andet år. Undervisningsforløbet, som det egentlig er, strækker sig over tre uger på de cirka 700 skoler, som er med.

Der var sidste år stor debat om skolevalget 2026, efter at Folketingets Præsidium, altså Folketingets ledelse, meddelte, at mærkesagen "Anerkend Palæstina som selvstændig stat" ikke måtte være et tema ved årets skolevalg.

Folketingets formand, Søren Gade (V), begrundede det med, at emnet "kan nå at sætte brand i en klasse på de 20 minutter".

Meldingen blev mødt med heftig kritik. Både fra andre partier og eksempelvis Danske Skoleelever.

Søren Gade understregede, at han ikke vil blande sig i, hvad man gør på den enkelte skole i forhold til skolevalget.

Blandt de mest populære mærkesager i forbindelse med årets skolevalg var emner som "Gør skoledagen kortere", "Fjern brugerbetaling på offentlig transport" og "Indfør gratis tandlæge".

Skolevalget er blevet afholdt hvert andet år siden 2015. Indtil coronavirus ramte det meste af verden, fandt skolevalg et sted i ulige år.

Men coronakrisen betød, at skolevalget i 2021 blev rykket til oktober det år, og derfor er skolevalget derefter rykket til lige år fra 2024.

/ritzau/

Socialdemokratiet er det største parti i Danmark.

Altså hvis det står til eleverne fra 8.-10.-klasse, som har deltaget i skolevalget 2026.

Socialdemokratiet får 23,03 procent af stemmerne.

Det står fast efter torsdagens valgaften, som blev sendt via Folketingets hjemmeside, Youtube og Twitch.

Cirka 70.000 elever fra 95 ud af landets 98 kommuner har deltaget i årets skolevalg.

Ved det seneste skolevalg i 2024 blev Liberal Alliance det største parti foran Socialdemokratiet. Denne gang endte Liberal Alliance som næststørst.

/ritzau/

Portugal har bestilt, hvad der står til at blive det første europæiske skib til transport af droner.

Det skriver mediet Euronews.

Skibet bærer navnet "D. João II" og bliver bygget af det hollandske firma Damen i den rumænske by Galati til en pris på 132 millioner euro, svarende til knap en milliard danske kroner.

EU betaler størstedelen af udgifterne til skibet, skriver mediet.

Andre unavngivne lande skal også have udtrykt interesse for skibet hos firmaet, der vandt udbuddet.

Det kan blandt andet skyldes prisen, skriver Euronews og sammenligner med priserne på amerikanske hangarskibe fra Gerald R. Ford-klassen, der kan løbe op i omkring 13 milliarder dollar - 81 milliarder danske kroner.

På samme måde har skibe fra den britiske Queen Elizabeth-klasse et prismærke på mere end en milliard dollar.

Tre andre landes flåder er i gang med at bygge lignende skibe, men uden at de er dedikeret til dronetransport. Det gælder lande som Kina, Iran og Tyrkiet, ifølge Euronews.

"D. João II" er designet til at kunne nå en hastighed på 15 knob og fragte et mandskab på 48 personer.

I akutte situationer kan skibet rumme yderligere 100 til 200 personer.

Droner kan lande og lette fra det 94 meter lange dæk, og så har det en hangar, hvor man kan samle og vedligeholde dronerne.

Bagerst på skibet kan undervandsdroner sendes afsted fra en specialbygget rampe, skriver Euronews.

Luft- og overfladedroner vil blive brugt til miljøovervågning, maritim overvågning og indsamling af oceanografiske data.

Undervandsdronerne vil udføre inspektioner og kortlægninger af havbunden.

Det er endnu uvist, hvornår skibet ventes færdigt.

Bestillingen af skibet til transport af droner kommer i en tid, hvor Ruslands aktivitet i Atlanterhavet er steget.

Mellem 2022 og 2024 fulgte flåden 143 russiske skibe langs den portugisiske kyst.

Sidste år blev mindst otte fartøjer opdaget i farvande under portugisisk jurisdiktion, herunder ubåde udstyret med langtrækkende missiler og spionskibe, der er i stand til at ødelægge undervandskabler, skriver Euronews.

/ritzau/

Amerikanske senatorer har torsdag blokeret for en budgetpakke, som er nødvendig for den amerikanske præsident, Donald Trump, hvis han vil undgå en delvis nedlukning af regeringsapparatet.

Det skriver flere amerikanske medier, herunder The New York Times og CNN.

47 demokratiske senatorer og otte republikanske stemte imod pakken, skriver Reuters. Med 45 republikanske stemmer for var Trump langt fra de 60 stemmer, som der skal til for at få budgetpakken igennem.

Afvisningen af budgetpakken kommer, efter to borgere er blevet skudt og dræbt af føderale betjente under immigrationsindsatser i Minneapolis i delstaten Minnesota.

Budgetpakken inkluderer finansiering af blandt andet Ministeriet for Indenrigssikkerhed (Department of Homeland Security) samt flere regeringsinstanser og sundhedsprogrammer.

Demokraterne kræver ifølge The New York Times, at den del af pakken, der omhandler indenrigssikkerhed, bliver adskilt fra resten af pakken og sat på pause.

Trods afstemningen fortsætter Demokraterne forhandlingerne med Trump om en aftale og en strammere kontrol med immigrationsbetjente, lyder det.

Ifølge AFP skal budgetpakken finansiere mere end tre fjerdele af den føderale regering. Manglen på godkendelse af pakken gør det derfor meget svært at undgå en nedlukning, medmindre Demokraterne og Trump bliver enige om en aftale.

En eventuel nedlukning vil starte lørdag.

Blokering af budgetpakken kommer efter flere ugers demonstrationer og kritik af særligt immigrationsmyndigheden ICE.

Tidligere på måneden skød og dræbte en betjent fra ICE den 37-årige amerikaner Renée Good i Minneapolis.

I weekenden blev den 37-årige amerikanske statsborger Alex Pretti ligeledes dræbt på gaden, denne gang af skud affyret af betjente fra grænsepolitiet.

/ritzau/

Amerikanske senatorer har torsdag blokeret for en budgetpakke, som er nødvendig for den amerikanske præsident, Donald Trump, hvis han vil undgå en delvis nedlukning af regeringsapparatet.

Det skriver flere amerikanske medier, herunder The New York Times og CNN.

47 demokratiske senatorer og otte republikanske stemte imod pakken, skriver Reuters. Med 45 republikanske stemmer for var Trump langt fra de 60 stemmer, som der skal til for at få budgetpakken igennem.

Afvisningen af budgetpakken kommer, efter to borgere er blevet skudt og dræbt af føderale betjente under immigrationsindsatser i Minneapolis i delstaten Minnesota.

Budgetpakken inkluderer finansiering af blandt andet Ministeriet for Indenrigssikkerhed (Department of Homeland Security) samt flere regeringsinstanser og sundhedsprogrammer.

Demokraterne kræver ifølge The New York Times, at den del af pakken, der omhandler indenrigssikkerhed, bliver adskilt fra resten af pakken og sat på pause.

Trods afstemningen fortsætter demokraterne forhandlingerne med Trump om en aftale og en strammere kontrol med immigrationsbetjente, lyder det.

Ifølge AFP skal budgetpakken finansiere mere end tre fjerdele af den føderale regering. Manglen på godkendelse af pakken gør det derfor meget svært at undgå en nedlukning, medmindre demokraterne og Trump bliver enige om en aftale.

En eventuel nedlukning vil starte lørdag.

Blokering af budgetpakken kommer efter flere ugers demonstrationer og kritik af særligt immigrationsmyndigheden ICE.

Tidligere på måneden skød og dræbte en betjent fra ICE den 37-årige amerikaner Renée Good i Minneapolis.

I weekenden blev den 37-årige amerikanske statsborger Alex Pretti ligeledes dræbt på gaden, denne gang af skud affyret af betjente fra grænsepolitiet.

/ritzau/

Demokrater i det amerikanske senat har torsdag delvist blokeret for en budgetpakke, som er nødvendig for den amerikanske præsident, Donald Trump, hvis han vil undgå en nedlukning af regeringsapparatet.

Det skriver flere amerikanske medier, herunder The New York Times og CNN.

Afvisningen af budgetpakken kommer, efter to borgere er blevet skudt og dræbt af føderale betjente under immigrationsindsatser i Minneapolis i delstaten Minnesota.

Budgetpakken inkluderer finansiering af blandt andet ministeriet for indenrigssikkerhed (Department of Homeland Security) samt flere regeringsinstanser og sundhedsprogrammer.

Demokraterne kræver ifølge The New York Times, at den del af pakken, der omhandler indenrigssikkerhed, bliver adskilt fra resten af pakken og sat på pause.

Trods afstemningen fortsætter demokraterne forhandlingerne med Trump om en aftale og en strammere kontrol med immigrationsbetjente, lyder det.

/ritzau/