Houthibevægelsen i Yemen har angrebet og ramt olietankeren "Andromeda Star" med missiler. Det siger bevægelsen lørdag ifølge nyhedsbureauet Reuters.

Houthierne fastholder, at de angriber skibstrafikken i solidaritet med palæstinenserne

USA's centralkommando (Centcom) har bekræftet, at de iranstøttede houthier har affyret tre ballistiske missiler mod Det Røde Hav fra Yemen, hvilket har resulteret i mindre skader på "Andromeda Star".

Et missil landede i nærheden af en anden olietanker, "MV Maisha", men skibet tog ikke skade. Sådan lyder det fra Centcom på det sociale medie X.

Talsmand for houthibevægelsen Yahya Sarea siger, at "Andromeda Star", som sejler under Panamas flag, er britiskejet.

Ifølge sikkerhedsfirmaet Ambrey viser LSEG-data dog, at skibet for nyligt blev solgt, og at skibet nu er ejet af Seychellerne.

Olietankeren tager del i handel med russiske forbindelser. Det var på vej fra Primorsk i Rusland til Vadinar i Indien, lyder det fra Ambrey.

Houthibevægelsen har gentagne gange siden november affyret droner og missiler mod Det Røde Hav, Bab al-Mandab-strædet og Adenbugten.

Det har tvunget speditører til at omdirigere skibe til længere og dyrere rejser rundt om det sydlige Afrika.

Tilmed har angrebene skabt frygt for, at Israel-Hamas-konflikten spreder sig og destabiliserer Mellemøsten yderligere.

Angrebet på "Andromeda Star" sker efter en kort pause i houthibevægelsen angreb mod skibe med forbindelser til Israel, USA og Storbritannien.

Hangarskibet "USS Dwight D. Eisenhower" er fredag via Suezkanalen sejlet mod Det Røde Hav, for at assistere den amerikanskledede koalition, som beskytter skibsfarten i området.

/ritzau/Reuters

Houthibevægelsen i Yemen har angrebet og ramt olietankeren "Andromeda Star" med missiler. Det siger bevægelsen lørdag ifølge nyhedsbureauet Reuters.

USA's centralkommando (Centcom) har bekræftet, at de iranstøttede houthier har affyret tre ballistiske missiler mod Det Røde Hav fra Yemen, hvilket har resulteret i mindre skader på "Andromeda Star".

Et missil landede i nærheden af en anden olietanker, "MV Maisha", men skibet tog ikke skade. Sådan lyder det fra Centcom på det sociale medie X.

Talsmand for houthibevægelsen Yahya Sarea siger, at "Andromeda Star", som sejler under Panamas flag, er britiskejet.

Ifølge sikkerhedsfirmaet Ambrey viser LSEG-data dog, at skibet for nyligt blev solgt, og at skibet nu er ejet af Seychellerne.

Olietankeren tager del i handel med russiske forbindelser. Det var på vej fra Primorsk i Rusland til Vadinar i Indien, lyder det fra Ambrey.

/ritzau/Reuters

Den canadiske provins Britisk Columbia dropper forsøg med afkriminalisering af hårde stoffer.

Det sker, efter at forbruget af hårde stoffer i det offentlige rum har været kraftigt stigende siden forsøgets start sidste år.

Det siger Britisk Columbias premierminister, David Eby, ifølge nyhedsbureauet AFP.

Britisk Columbia påbegyndte forsøget for at håndtere en opioidkrise i provinsen, som har dræbt tusinder.

Forsøget gjorde det lovligt at bære op til 2,5 gram kokain, heroin, fentanyl eller andre hårde stoffer til personligt forbrug.

Håbet var, at det ville fjerne det stigma, som er forbundet med misbrug, og som afholder folk fra at søge hjælp.

Forsøget har tværtimod ført til en eksplosion i brugen af stoffer i parker, på strande, på hospitaler og i transportmidler samt andre offentlige områder på tværs af Britisk Columbia.

Det har gjort det svært for politiet i provinsen at følge med i klager om forstyrrelser af den offentlige fred.

- At sørge for, at folk føler sig trygge, er vores førsteprioritet, lyder det fra David Eby på det sociale medie X.

- Omend vi bekymrer os om og har medfølelse for dem, som kæmper med afhængighed, så kan vi ikke acceptere forstyrrelser af den offentlige fred, som får lokalsamfundene til at føles utrygge.

Politiet i Britisk Columbia må nu beslaglægge ulovlige stoffer. Tilmed må de tvinge personer, som gør områder utrygge på grund af stofbrug, til at forlade stedet eller sågar anholde dem.

Besiddelse af stoffer i private hjem, på institutioner, som forebygger overdoser og på centre, hvor stoffer kan blive testet, bliver ikke kriminaliseret igen.

Britisk Columbia forsøgte i oktober sidste år at begrænse forbruget af stoffer i offentligheden ved at foreslå restriktioner om, hvor stofferne må bruges.

Dog besluttede retten i december at sætte lovforslaget på pause indtil 31. marts, da det sandsynligvis ville resultere i mere død, fortrængning og kriminalisering af mennesker, som har et forbrug af stoffer.

/ritzau/

Den canadiske provins Britisk Columbia dropper forsøg med afkriminalisering af hårde stoffer.

Det sker, efter at forbruget af hårde stoffer i det offentlige rum har været kraftigt stigende siden forsøgets start sidste år.

Det siger Britisk Columbias premierminister, David Eby, ifølge nyhedsbureauet AFP.

Britisk Columbia påbegyndte forsøget for at håndtere en opioidkrise i provinsen, som har dræbt tusinder.

Forsøget gjorde det lovligt at bære op til 2,5 gram kokain, heroin, fentanyl eller andre hårde stoffer til personligt forbrug.

Håbet var, at det ville fjerne det stigma, som er forbundet med misbrug, og som afholder folk fra at søge hjælp.

/ritzau/

Israel har sendt et forslag til den væbnede islamistiske gruppe Hamas om at indføre våbenstilstand i Gazastriben, hvor flere end 34.000 mennesker har mistet livet i krigen mellem de to parter.

Det oplyser bevægelsens vicechef i Gazastriben, Khalil al-Hayya, ifølge nyhedsbureauet Reuters natten til lørdag i en officiel udtalelse.

Bevægelsen, hvis øverste ledere holder til i Qatar, udpensler ikke, hvilke betingelser Israel stiller for at indføre våbenstilstand i Gazastriben.

Israel har før foreslået, at en våbenstilstand skal betinges af, at samtlige af de gidsler, som Hamas tog i forbindelse med angrebet 7. oktober, skal løslades.

Hamas siger i udtalelsen, at man nu vil se på forslaget, inden man afgiver et svar til Israel.

Ifølge nyhedsbureauet AFP menes 129 gidsler stadig at befinde sig i Gazastriben. Tallet inkluderer også de 34, som menes at have mistet livet i Hamas' varetægt.

Gidslerne blev bragt til Gazastriben som led i Hamas' angreb på Israel, som fandt sted 7. oktober.

Ifølge israelske tal mistede flere end 1100 personer livet i angrebet.

Modangrebene i Gazastriben har ifølge de lokale sundhedsmyndigheder, som kontrolleres af Hamas' politbureau, kostet 34.356 mennesker livet i det palæstinensiske område.

Israel og Hamas har flere gange forsøgt at indføre våbenstilstand.

Det er blandt andet sket for at gøre det nemmere at få leveret humanitær nødhjælp til området, som i længere tid er blevet meldt i fare for omfattende hungersnød af internationale hjælpeorganisationer.

Gazastriben ligger mellem Middelhavet, Egypten og Israel.

Området er på størrelse med den danske ø Mors. Der bor cirka 2,3 millioner mennesker.

/ritzau/

Israel har sendt et forslag til den væbnede islamistiske gruppe Hamas om at indføre våbenstilstand i Gazastriben, hvor flere end 34.000 mennesker har mistet livet i krigen mellem de to parter.

Det oplyser Hamas ifølge nyhedsbureauet Reuters natten til lørdag i en officiel udtalelse.

Bevægelsen, hvis øverste ledere holder til i Qatar, udpensler ikke, hvilke betingelser Israel stiller for at indføre våbenstilstand i Gazastriben.

Israel har før foreslået, at en våbenstilstand skal betinges af, at samtlige af de gidsler, som Hamas tog i forbindelse med angrebet 7. oktober, skal løslades.

Hamas siger i udtalelsen, at man nu vil se på forslaget, inden man afgiver et svar til Israel.

/ritzau/

Fire yemenitiske arbejdere er sent fredag aften blevet dræbt i et droneangreb på den emiratarabisk-ejede gasproducent Khor Mor i den delvist selvstyrende irakiske region Kurdistan.

Det siger Peshawa Hawramani, som er talsmand for den regionale regering i Kurdistan, ifølge nyhedsbureauet AFP.

Gasproducenten er blevet ramt af angreb med katjusjaraketter flere gange over de seneste år. Dog er fredagens angreb det første, som har haft døden til følge, skriver AFP.

Irakiske sikkerhedsstyrker siger, at det har nedsat en gruppe, som skal undersøge angrebet og sværger, at "den angribende part" kommer til at bøde.

Der er endnu ingen, der har taget ansvar for angrebet.

Natten til lørdag dansk tid har USA's udenrigsministerium fordømt angrebet. Det fremgår af en erklæring på ministeriets hjemmeside.

- Angreb som disse er en krænkelse af Iraks suverænitet. Vi opfordrer myndighederne til at undersøge og retsforfølge dem, som er ansvarlige, lyder det.

- USA vil fortsat samarbejde med Iraks regering og den regionale regering i Kurdistan for at understøtte irakisk sikkerhed, stabilitet og suverænitet.

De kurdiske myndigheder har ligeledes fordømt angrebet og bedt regeringen i Bagdad om at undersøge, hvordan yderligere angreb kan forebygges.

- De her angreb truer freden og stabiliteten i landet, siger den regionale præsident, Nechervan Barzani.

Han opfordrer myndighederne i Bagdad til at "udøve deres pligt og stoppe angrebene, finde gerningsmændene, hvad end deres tilhørsforhold er, og straffe dem".

Den gasproducent, som blev angrebet, ligger mellem byerne Kirkuk og Sulaymaniya i en region, som styres af kurdiske myndigheder.

Kurdiske embedsmænd har tidligere klandret proiranske grupper for angrebene.

Senest i januar ramte to katjusjaraketter gasproducenten, hvilket resulterede i en brand, men ingen dødsfald.

Det skete, mens proiranske grupper i Irak angreb militærbaser i landet og nabolandet Syrien, hvor amerikanske styrker opholdt sig, skriver AFP.

/ritzau/

Fire yemenitiske arbejdere er sent fredag aften blevet dræbt i et droneangreb på den emiratarabisk-ejede gasproducent Khor Mor i den delvist selvstyrende irakiske region Kurdistan.

Det siger Peshawa Hawramani, som er talsmand for den regionale regering i Kurdistan, ifølge nyhedsbureauet AFP.

Gasproducenten er blevet ramt af droneangreb flere gange over de seneste år. Dog er fredagens angreb det første, som har haft døden til følge.

Irakiske sikkerhedsstyrker siger, at det har nedsat en gruppe, som skal undersøge angrebet og sværger, at "den angribende part" kommer til at bøde.

Der er endnu ingen, der har taget ansvar for angrebet.

Natten til lørdag dansk tid har USA's udenrigsministerium fordømt angrebet. Det fremgår af en erklæring på ministeriets hjemmeside.

/ritzau/

Den amerikanske regering har fredag besluttet sig for at bremse et forbud mod cigaretter med mentolsmag, som er langt mere populære hos sorte amerikanere end hvide amerikanere.

Det oplyser landets sundhedsministerium ifølge nyhedsbureauet Reuters, efter at sundhedsminister Xavier Becerra har holdt møder med sorte borgerrettighedsforkæmpere.

- Det står klart, at vi ikke har drøftet det nok, og at det kommer til at tage en del længere tid, siger Becerra i en pressemeddelelse fra ministeriet.

Cigaretter med mentolsmag har i årevis været på sigtekornet for lobbyister, som kæmper mod rygning.

Argumentet lyder, at mentolcigaretterne udgør en uforholdsmæssig sundhedsbyrde for USA's sorte befolkning.

Mens det kun er lidt over hver tredje hvide ryger, som ryger mentolcigaretter i USA, er det mere end fire ud af fem sorte rygere, som ryger med mentolsmag.

Derrick Johnson, formanden for NAACP, som er USA's største og mest kendte forening af borgerrettighedsforkæmpere, siger, at hans bagland er "forarget", og at det "væmmes" over det politiske træk.

- Når det er valgår, bør politikere prioritere mennesker - ikke dem, som tjener fedt.

- Dagens nyheder fra bidenregeringen (Joe Biden, USA's præsident, red.) er et slag for den sorte befolkning, som fortsat bliver uretfærdigt udset af og dræbt af tobaksindustrien, siger Johnson.

Nancy Brown, som er formand for AHA, en amerikansk forening for bekæmpelse af hjertesygdomme, siger ifølge Reuters, at regeringen har svigtet ved ikke at tage mentolcigaretterne af hylderne.

Ifølge nyhedsbureauet AFP er forbuddet blevet bremset af frygt for, at sorte vælgere ikke vil stemme på Joe Biden, når der er præsidentvalg i november.

Ifølge nyhedsbureauet har den konservative forening Building Americas Future allerede sendt breve til 75.000 demokratiske vælgere i delstaten South Carolina, hvor forbuddet bliver brugt som argument for ikke at stemme på den siddende præsident.

En reklame fra foreningen hævder, at Biden skulle tage og bruge sin tid på større problemer end at "fortælle voksne mennesker, hvad de må og ikke må".

USA's præsidentvalg foregår 5. november.

/ritzau/

Den amerikanske regering har fredag besluttet sig for at bremse et forbud mod cigaretter med mentolsmag, som er langt mere populære hos sorte amerikanere end hvide amerikanere.

Det oplyser landets sundhedsministerium, efter at sundhedsminister Xavier Becerra har holdt møder med sorte borgerrettighedsforkæmpere.

- Det står klart, at vi ikke har drøftet det nok, og at det kommer til at tage en del længere tid, siger Becerra i en pressemeddelelse fra ministeriet.

Cigaretter med mentolsmag har i årevis været på sigtekornet for lobbyister, som kæmper mod rygning.

Argumentet lyder, at mentolcigaretterne udgør en uforholdsmæssig sundhedsbyrde for USA's sorte befolkning.

Mens det kun er lidt over hver tredje hvide ryger, som ryger mentolcigaretter i USA, er det mere end fire ud af fem sorte rygere, som ryger med mentolsmag.

Derrick Johnson, formanden for NAACP, som er USA's største og mest kendte forening af borgerrettighedsforkæmpere, siger, at hans bagland er "forarget", og at det "væmmes" over det politiske træk.

- Når det er valgår, bør politikere prioritere mennesker - ikke dem, som tjener fedt.

- Dagens nyheder fra bidenregeringen (Joe Biden, USA's præsident, red.) er et slag for den sorte befolkning, som fortsat bliver uretfærdigt udset af og dræbt af tobaksindustrien, siger Johnson.

/ritzau/Reuters

Den amerikanske udenrigsminister, Anthony Blinken, har advaret om, at Washington vil reagere, hvis Kina ikke holder op med at forsyne Rusland med våben og udstyr, som det kan anvende i dets angreb på Ukraine.

I et interview med BBC efter møder i Beijing siger den amerikanske topdiplomat, at han har gjort det klart siger, at Kina hjælper Rusland ved at give "det mere styrke, som den største trussel mod den europæiske sikkerhed siden Den Kolde Krig".

Biden sagde ikke, hvilke skridt amerikanerne er parat til at tage.

Han betonede imidlertid, at der også er sket fremskridt på visse områder. Han roste blandt andet Kina for bestræbelser på at få stoppet forsyninger af det narkotiske stof fentanyl til USA.

Kina er stadig den største leverandør af fentanyl til USA, hvor det udgør en stor trussel mod sundheden.

Beijing kan også spille en konstruktiv rolle i Mellemøsten, og Blinken påpegede, at Kina kan bruge dets særlige forhold til Iran til at forhindre yderligere optrapning af landets konfrontation med Israel.

Blinkens besøg i Beijing var hans andet inden for 10 måneder, og det udgør en vigtigt del af et forsøg på at få styrket dialogen og diplomatiet mellem verdens to store rivaliserende stormagter efter en periode med meget stærke spændinger.

Relationerne mellem Washington og Beijing har været belastet i forbindelse med Taiwan og spændinger om territoriale krav i Det Sydkinesiske Hav og amerikanske forbud med avanceret teknologi.

Den kinesiske præsident, Xi Jinping, som mødte Blinken fredag eftermiddag i Folkets Store Hal i Beijing, gav lige som Blinken udtryk for, at de to parter havde "gjort visse positive fremskridt, siden han mødte præsident Biden i november."

Xi sagde, at de to lande burde "være partnere - ikke rivaler". Han tilføjede, at hvis USA begyndte at se positivt på Kinas udvikling, så kunne relationerne "i sandhed blive forbedret og bevæge sig fremad".

/ritzau/

En 56-årig kvinde har mistet livet efter en motorcykelulykke i Kolding.

Det oplyser Sydøstjyllands Politi til TV 2.

Ulykken indtraf, da kvinden kørte ind i en anden motorcyklist.

Den 56-årige mistede derefter kontrollen over sin motorcykel og kørte direkte ind i et hus.

De pårørende til kvinden er orienteret.

Politiet oplyser til TV 2 ikke noget om andre tilskadekomne i ulykken.

Det står heller ikke klart, hvad der gik forud for ulykken.

/ritzau/

Fugleinfluenza vurderes på nuværende tidspunkt ikke til at være til stor fare for den generelle folkesundhed.

Sådan lyder det i en udmelding fra Verdenssundhedsorganisationen, WHO, fredag.

Meldingen kommer, efter at der den seneste tid har været en hyppigere spredning af fugleinfluenza-underarten H5N1 blandt arter som geder og køer.

Men som det ser ud nu, udgør virusset en lav risiko for folkesundheden, lyder det.

Hos personer, der er i kontakt med inficerede fugle eller dyr, er risikoen for at blive smittet dog lav til middel.

WHO udtalte tidligere i april, at man kiggede på spredningen af fugleinfluenza til nye arter med "enorm bekymring".

Frygten gik på, at virusset ville begynde at smitte mellem mennesker. Det anses dog stadig for usandsynligt, medmindre det udvikler sig yderligere, lyder det fra WHO.

Onsdag oplyste den amerikanske fødevare- og lægemiddelstyrelse (FDA), at man havde fundet fragmenter af fugleinfluenzaen i pasteuriseret komælk fra supermarkeder i USA.

Det blev dog vurderet, at mælken ikke udgør en trussel for mennesker sundhed.

WHO anbefaler fredag, at man generelt holder sig til pasteuriseret mælk og ikke rå mælk.

Det er et fåtal af mennesker, der er blevet smittet med fugleinfluenzaen, der siden 2020 har ført til millioner af fugles død verden over.

Tidligere på måneden blev en mand i Texas smittet med fugleinfluenza fra malkekvæg.

Der var tale om USA's blot andet smittetilfælde blandt mennesker.

Det lader dog til at være første gang, at en person er blevet smittet gennem et pattedyr.

WHO skriver, at organisation de kommende dage og uger fortsat vil holde øje og undersøge fugleinfluenzaen. Herunder om komælk med virusset i kan viderebringe influenzaen.

/ritzau/

Storbritanniens kong Charles genoptager en begrænset del af sine offentlige forpligtelser i næste uge, efter at læger har meldt ud, at de "er meget opmuntrede" over fremskridtene i hans kræftbehandling.

Kongens første officielle forpligtelse sammen med dronning Camilla bliver et besøg i et kræftbehandlingscenter tirsdag.

Kong Charles fik kræftdiagnosen ved nyåret.

Det er ikke kendt i offentligheden, hvilken kræfttype han har.

- Kongen vender gradvist tilbage til sine royale opgaver, hedder det i en meddelelse fra hoffet fredag aften.

Det er for tidligt at sige, hvor længe kongen behøver fortsat behandling.

Efter han blev syg, har Charles fortsat med at underskrive dokumenter og haft jævnlige møder med premierministeren, mens han har holdt pause fra andre forpligtelser.

I meddelelsen fra Buckingham Palace hedder det, at kongeparret skal være værter for det japanske kejserpar ved et statsbesøg i juni.

I marts blev det kendt, at kongens svigerdatter, prinsesse Kate, også har kræft. Det er ikke oplyst, hvilken kræfttype, hun har.

/ritzau/Reuters

Præsident Joe Biden siger i et interview fredag, at han "med glæde vil stille op til en tv-debat med Donald Trump", men at han ikke ved, hvornår det vil ske.

- Jeg vil være glad for en debat med ham, siger Biden i et interview med radioværten Howard Stern ifølge AFP.

Udtalelserne er de hidtil mest klare fra Biden om udsigten til en eller flere tv-debatter med sin republikanske rival. Biden har ikke tidligere udtalt sig på nogen forpligtende måde om en tv-duel med Trump.

I sidst måned sagde præsidenten, at det ville afhænge af Trumps opførsel.

Trump afviste at deltage i debatter med sine rivaler i det republikanske parti i den første fase af præsidentvalgkampen, inden han i sidste måned vandt 14 ud af 15 delstater på Super Tuesday.

I de seneste uger har Trump så udfordret Biden til at stille op ansigt til ansigt i en tv-debat "når som helst og hvor som helst".

Tidligere i denne måned sendte to af Trumps rådgivere et brev til en uafhængig kommission, som normalt har indflydelse på sådanne begivenheder, og opfordrede til hurtige beslutninger om tidspunkter for flere debatter end normalt og også på fremrykkede tidspunkter.

En lang række af de førende tv-selskaber og mediehuse i USA har også indtrængende opfordret kandidaterne til at forpligte sig til offentlige debatter.

I Bidens stab har der været bekymring for, at Trump i en debat vil overtræde gældende regler og normer, og der er nogle i den demokratiske lejr, som åbent siger, at de er imod at se Trump stå på samme scene som Biden.

Blandt registrerede vælgere har Biden en føring på 41 procent mod 37 procent til Trump i en Reuters/Ipsos måling i denne måned.

I februar blev Biden under et besøg i Las Vegas spurgt om en tv-debat, og præsidenten svarede, at "hvis jeg var Trump, så ville jeg også ønske en debat mod mig. Han har ikke noget at tage sig til".

Under valgkampen i 2020 mødtes Biden og Trump i to tv-dueller.

/ritzau/AFP

En mand brugte sin bil som redskab, da han torsdag eftermiddag på Holmbladsgade i København ville stoppe et røveri på gaden.

Den formodede røver, en mand på 31 år, er fredag af en dommer i Københavns Byret blevet varetægtsfængslet i 25 dage, men bilisten risikerer også at blive tiltalt og straffet.

Til Ekstra Bladet oplyser politiet nemlig fredag, at bilisten på grund af påkørslen er sigtet for at have bragt andres liv i fare.

Tidligt på dagen oplyste politiet til Ritzau, at jurister i Københavns Politi skulle overveje, om bilistens opførsel var nødret i straffelovens forstand.

Ved påkørslen blev den 31-årige skadet, og han blev indlagt til behandling, men han var i stand til at deltage i grundlovsforhøret i retten fredag. Her nægtede han sig skyldig i røveri.

Ifølge politiets opfattelse skal han have truet en tilfældig på gaden med kniv.

Med kniven blev der peget på offerets mave, og beskeden lød ifølge politiet, at han ikke gad så meget pis, men bare ville have alle hans kontanter.

Offeret udleverede så 200 kroner, men det var den 31-årige slet ikke tilfreds med, fremgår det af sigtelsen.

"Det kan ikke passe, du må da for fanden have mere - giv mig din telefon" lød den efterfølgende ordre ifølge politiet.

Men han ikke nogen telefon. I det samme blev han nemlig ramt af bilisten, der ville sætte en stopper for gaderøveriet.

/ritzau/