"Mr. Nobody Against Putin", der er produceret af det danske produktionsselskab Made in Copenhagen med Helle Faber i spidsen, modtager en Oscar i kategorien Bedste Dokumentar.

Filmen følger den russiske lærer Pavel eller "Pasha" Talankin, som også er filmens medproducer.

Læreren dokumenterer, hvordan det russiske skolesystem ændrer sig i takt med Ruslands invasion af Ukraine.

Filmen er instrueret af den amerikanske instruktør David Borenstein, som har base i København.

Han modtog prisen på scenen, skriver nyhedsbureauet Reuters.

- "Mr. Nobody Against Putin" handler om, hvordan man mister sit land. Det, vi så, da vi arbejdede med de her optagelser, var, at man mister det gennem utallige bittesmå handlinger af passivitet, siger David Borenstein på scenen.

- Når vi ser passivt til ("act complicit", red.), når en regering dræber folk på gaderne i vores storbyer, når vi tier stille, og når oligarker overtager medierne og kontrollerer måden, vi producerer dem på, tilføjer han ifølge Reuters.

Filmen følger folkeskolelæreren i to år, hvor han i protest har smuglet optagelser af propaganda- og krigsundervisning af elever på den skole, han underviste på, ud af Rusland.

I filmen ser man blandt andet elever marchere på skolens gange. Den russiske lejehær Wagner-gruppen holder desuden oplæg på skolen.

Talankin dokumenterer i filmen sin egen forfølgelse og endelig sin eksil. Han bor nu i Europa.

Helle Faber har tidligere beskrevet, hvordan en af de største udfordringer under produktionen af filmen har været at sørge for sikkerheden for alle involverede.

- Vi har rådført os med en lang række eksperter, herunder internationale korrespondenter, sikkerhedsagenturer og russere i eksil for at få deres vurdering af de potentielle risici, der er for dem, der har været involveret i filmen, sagde hun i 2024.

"Mr. Nobody Against Putin" er produceret i samarbejde med Det Danske Filminstitut (DFI).

DFI's direktør, Tine Fischer, skriver i en skriftlig kommentar, at statuetten til "Mr. Nobody Against Putin" og seks oscarnomineringer til danske islæt viser dansk films helt særlige position.

- At mange internationale aktører har blikket rettet mod Danmark, når de skal sætte deres hold, sætter en tyk streg under det ekstraordinære kunstneriske niveau blandt danske filmfolk, siger hun.

Blandt de danske islæt i årets oscarnomineringer var blandt andre Thomas Foldberg og Anne Cathrine Sauerberg i kategorien Bedste Makeup og Hår for den dansk-norske film "Den Stygge Stedsøster".

Olivier Bugge Coutté var nomineret for Bedste Klipning for "Affektionsværdi", der er instrueret af dansk-norske Joachim Trier.

Filmfotograf Dan Laustsen var nomineret for den mexicanske instruktør Guillermo del Toros version af "Frankenstein".

Det blev dog ikke til danske oscarstatuetter i nogen af kategorierne.

/ritzau/

Fly til og fra Dubais internationale lufthavn er natten til mandag blevet indstillet.

Det oplyser mediekontoret for regeringen i De Forenede Arabiske Emirater på det sociale medie X.

- Dubais civile luftfartsmyndighed meddeler den midlertidige suspension af flyvninger i Dubais internationale lufthavn som en forholdsregel for at sikre sikkerheden for alle passagerer og medarbejdere, lyder det fra mediekontoret.

- Rejsende rådes til at kontakte deres respektive flyselskaber for de seneste opdateringer vedrørende deres flyvninger, tilføjer kontoret.

Meldingen kommer, kort efter at der har været et droneangreb i nærheden af lufthavnen.

Det er en brændstoftank, der er blevet ramt, og branden er under kontrol, oplyser mediekontoret. Ingen er kommet til skade, lyder det.

Flyselskabet Emirates, der flyver ind og ud af Dubai, bekræfter på X, at alle flyvninger til og fra Dubais lufthavn er indstillet.

- Tag venligst ikke til lufthavnen. Sikkerheden for vores passagerer og besætning er vores højeste prioritet og vil ikke blive kompromitteret, skriver Emirates på X.

Dubais politi skriver på X, at en større vej og en tunnel ved lufthavnen også er blevet lukket.

Den internationale lufthavn i Dubai er en af de travleste i verden og et vigtigt knudepunkt for internationale rejsende.

Flere flyvninger fra lufthavnen bliver omdirigeret til Al Maktoum-lufthavnen i Jebel Ali, oplyser mediekontoret på X.

Iran har affyret over 1800 missiler og droner mod De Forenede Arabiske Emirater over de seneste uger. Det er ifølge nyhedsbureauet AFP dermed det land, som Iran har angrebet flest gange i konflikten, der begyndte 28. februar.

Her indledte USA og Israel et større angreb på Iran, hvilket har fået iranerne til at svare igen med angreb på tværs af flere lande i Mellemøsten.

Iran har primært rettet sine angreb mod amerikanske mål i regionen, men også lufthavne, havne og olieanlæg er blevet angrebet af iranske droner og missiler.

Onsdag oplyste Dubais myndigheder, at to nedfaldne droner sårede fire personer nær lufthavnen.

Ifølge forsvarsministeriet i De Forenede Arabiske Emirater har i alt seks personer mistet livet i landet under konflikten - fire civile og to militærfolk, skriver AFP.

/ritzau/

Fly til og fra Dubais internationale lufthavn er natten til mandag blevet indstillet.

Det oplyser pressekontoret for regeringen i De Forenede Arabiske Emirater på det sociale medie X.

- Dubais civile luftfartsmyndighed meddeler den midlertidige suspension af flyvninger i Dubais internationale lufthavn som en forholdsregel for at sikre sikkerheden for alle passagerer og medarbejdere, lyder det fra pressekontoret.

- Rejsende rådes til at kontakte deres respektive flyselskaber for de seneste opdateringer vedrørende deres flyvninger, tilføjer kontoret.

Meldingen kommer, kort efter at der har været et droneangreb i nærheden af lufthavnen.

Det er en brændstoftank, der er blevet ramt, og branden er under kontrol, oplyser mediekontoret. Ingen er kommet til skade, lyder det.

Flyselskabet Emirates, der flyver ind og ud af Dubai, bekræfter på X, at alle flyvninger til og fra Dubais lufthavn er indstillet.

- Tag venligst ikke til lufthavnen. Sikkerheden for vores passagerer og besætning er vores højeste prioritet og vil ikke blive kompromitteret, skriver Emirates på X.

/ritzau/

"Mr. Nobody Against Putin", der er produceret af det danske produktionsselskab Made in Copenhagen med Helle Faber i spidsen, modtager en Oscar i kategorien Bedste Dokumentar.

Filmen følger den russiske lærer Pavel eller "Pasha" Talankin, som også er filmens medproducer.

Læreren dokumenterer, hvordan det russiske skolesystem ændrer sig i takt med Ruslands invasion af Ukraine.

Filmen er instrueret af den amerikanske instruktør David Borenstein, som har base i København.

Han modtog prisen på scenen, skriver nyhedsbureauet Reuters.

- "Mr. Nobody Against Putin" handler om, hvordan man mister sit land. Det, vi så, da vi arbejdede med de her optagelser, var, at man mister det gennem utallige bittesmå handlinger af passivitet, siger David Borenstein på scenen.

- Når vi ser passivt til ("act complicit", red.), når en regering dræber folk på gaderne i vores storbyer, når vi tier stille, og når oligarker overtager medierne og kontrollerer måden, vi producerer dem på, tilføjer han ifølge Reuters.

Filmen følger folkeskolelæreren i to år, hvor han i protest har smuglet optagelser af propaganda- og krigsundervisning af elever på den skole, han underviste på, ud af Rusland.

I filmen ser man blandt andet elever marchere på skolens gange. Den russiske lejehær Wagner-gruppen holder desuden oplæg på skolen.

Talankin dokumenterer i filmen sin egen forfølgelse og endelig sin eksil. Han bor nu i Europa.

Helle Faber har tidligere beskrevet, hvordan en af de største udfordringer under produktionen af filmen har været at sørge for sikkerheden for alle involverede.

- Vi har rådført os med en lang række eksperter, herunder internationale korrespondenter, sikkerhedsagenturer og russere i eksil for at få deres vurdering af de potentielle risici, der er for dem, der har været involveret i filmen, sagde hun i 2024.

Der var også andre danske islæt blandt årets oscarnomineringer.

Thomas Foldberg og Anne Cathrine Sauerberg var nomineret i kategorien Bedste Makeup og Hår for den dansk-norske film "Den Stygge Stedsøster".

Olivier Bugge Coutté var nomineret for Bedste Klipning for "Affektionsværdi", der er instrueret af dansk-norske Joachim Trier.

Filmfotograf Dan Laustsen var nomineret for den mexicanske instruktør Guillermo del Toros version af "Frankenstein".

Det blev dog ikke til danske oscarstatuetter i nogen af kategorierne.

/ritzau/

Filmen "All the Empty Rooms" blev tildelt en Oscar for Bedste Korte Dokumentarfilm ved søndagens prisuddeling.

Filmen, der handler om skoleskyderier i USA, har en dansk medproducent i form af Sigrid Dyekjær.

Dyekjær er én af små 20 medproducenter på "All the Empty Rooms".

Den danske lyddesigner Peter Albrechtsen har desuden været involveret i filmens lydside.

Det er Joshua Seftel, der har instrueret dokumentarfilmen, som dvæler ved de mange rum, der står tomme hen, efter at amerikanske børn er blevet ofre for skoleskyderier.

I dokumentarfilmen følges journalisten Steve Harman og fotografen Loui Bopp, mens de rejser rundt i USA for at dokumentere børnenes soveværelser, som stadig står, som de gjorde den dag, børnene døde.

Umiddelbart efter at Joshua Seftel havde været på scenen i Dolby Theatre i Hollywood for at modtage en statuette, blev der udnævnt endnu en vinderfilm med et dansk bidrag.

Det skete, da "Mr. Nobody Against Putin" modtog en Oscar i kategorien Bedste Dokumentar.

Filmen er produceret af blandt andre danske Helle Faber fra produktionsselskabet Made in Copenhagen.

Filmen følger gennem to år den russiske lærer Pavel eller "Pasha" Talankin, som også er filmens medproducer.

Læreren dokumenterer gennem skjulte optagelser, hvordan det russiske skolesystem ændrer sig i takt med Ruslands invasion af Ukraine.

Det er medlemmerne af oscarakademiet, der nominerer kandidaterne og finder vinderne ved prisuddelingen.

Medlemmerne af akademiet arbejder selv i filmbranchen som for eksempel instruktører, producere, skuespillere og klippere.

Oscar-uddelingen, der officielt hedder The Academy Awards, er blevet afholdt 98 gange. Første gang var i 1929.

/ritzau/

Filmen "All the Empty Rooms" vinder en Oscar for Bedste Korte Dokumentarfilm ved søndagens prisuddeling.

Filmen, der handler om skoleskyderier i USA, har en dansk medproducent i form af Sigrid Dyekjær.

Dyekjær er én af små 20 medproducenter på "All the Empty Rooms".

Den danske lyddesigner Peter Albrechtsen har desuden været involveret i filmens lydside.

Det er Joshua Seftel, der har instrueret dokumentarfilmen, som dvæler ved de mange rum, der står tomme hen, efter at amerikanske børn er blevet offer for skoleskyderier.

I dokumentarfilmen følges journalisten Steve Harman og fotografen Loui Bopp, mens de rejser rundt i USA for at dokumentere børnenes soveværelser, som stadig står, som de gjorde den dag, børnene døde.

Det er medlemmerne af oscarakademiet, der nominerer kandidaterne og finder vinderne ved prisuddelingen, der foregår i Hollywood.

Medlemmerne af akademiet arbejder selv i filmbranchen som for eksempel instruktører, producere, skuespillere og klippere.

Oscar-uddelingen, der officielt hedder The Academy Awards, er blevet afholdt 98 gange. Første gang var i 1929.

/ritzau/

"Mr. Nobody Against Putin", der er produceret af blandt andre danske Helle Faber fra produktionsselskabet Made in Copenhagen, modtager en Oscar i kategorien Bedste Dokumentar.

Filmen følger den russiske lærer Pavel eller "Pasha" Talankin, som også er filmens medproducer.

Læreren dokumenterer, hvordan det russiske skolesystem ændrer sig i takt med Ruslands invasion af Ukraine.

Filmen følger folkeskolelæreren i to år, hvor han i protest har smuglet optagelser af propaganda- og krigsundervisning af elever på den skole, han underviste på, ud af Rusland.

/ritzau/

Nato ser ind i en meget dårlig fremtid, hvis USA's allierede ikke kan hjælpe med at genåbne det strategisk vigtige Hormuzstræde i Mellemøsten.

Det siger USA's præsident, Donald Trump, i et telefoninterview med Financial Times.

Han siger, at han overvejer at udskyde sit topmøde med Kinas præsident, Xi Jinping, senere på måneden. Han har forsøgt at presse Kina til at hjælpe med at stoppe Irans blokade af ruten.

- Det er kun passende, at de, der nyder godt af strædet, vil hjælpe med at sikre, at der ikke sker noget slemt der, siger Trump.

Han siger, at Europa og Kina - modsat USA - er stærkt afhængige af olieeksporten fra Golfen.

- Hvis der ikke kommer noget svar, eller hvis det er et negativt svar, tror jeg, at det bliver meget dårligt for Natos fremtid, siger han.

Meldingen fra Trump kommer, dagen efter at han opfordrede Kina, Frankrig, Japan, Sydkorea og Storbritannien til at sende skibe til området. Samtidig ville USA "bombe kystlinjen sønder og sammen", lød det fra Trump lørdag.

Siden USA og Israel begyndte at angribe Iran for to uger siden, har iranerne truet og angrebet skibstrafikken i Hormuzstrædet.

Det har fået olieprisen til at stige markant med omkring 40 procent.

Der sejles normalt hver dag 19-20 millioner tønder olie fra Golfen igennem strædet og ud i verden. Det svarer til omkring 20 procent af verdens forbrug.

Trump siger videre i interviewet med Financial Times, at USA har været "meget sød ved Nato".

- Vi behøvede ikke at hjælpe dem med Ukraine. Ukraine ligger tusindvis af kilometer væk fra os. Men vi har hjulpet dem. Nu må vi se, om de (Nato-landene, red.) hjælper os, siger han.

Præsidenten siger, at Kina får "90 procent af sin olie fra strædet", og at det ville være for sent at vente til topmødet, der skal finde sted fra 31. marts til 2. april.

/ritzau/

Nato ser ind i en meget dårlig fremtid, hvis USA's allierede ikke kan hjælpe med at genåbne det strategisk vigtige Hormuzstræde i Mellemøsten.

Det siger USA's præsident, Donald Trump, i et telefoninterview med Financial Times.

Han siger, at han overvejer at udskyde sit topmøde med Kinas præsident, Xi Jinping, senere på måneden. Han har forsøgt at presse Kina til at hjælpe med at stoppe Irans blokade af ruten.

- Det er kun passende, at de, der nyder godt af strædet, vil hjælpe med at sikre, at der ikke sker noget slemt der, siger Trump.

Han siger, at Europa og Kina - modsat USA - er stærkt afhængige af olieeksporten fra Golfen.

- Hvis der ikke kommer noget svar, eller hvis det er et negativt svar, tror jeg, at det bliver meget dårligt for Natos fremtid, siger han.

Meldingen fra Trump kommer, dagen efter at han opfordrede Kina, Frankrig, Japan, Sydkorea og Storbritannien til at sende skibe til området. Samtidig ville USA "bombe kystlinjen sønder og sammen", lød det fra Trump lørdag.

Siden USA og Israel begyndte at angribe Iran for to uger siden, har iranerne truet og angrebet skibstrafikken i Hormuzstrædet.

Det har fået olieprisen til at stige markant med omkring 40 procent.

Der sejles normalt hver dag 19-20 millioner tønder olie fra Golfen igennem strædet og ud i verden. Det svarer til omkring 20 procent af verdens forbrug.

/ritzau/

Myanmars parlament ventes mandag at samles for første gang siden et militærkup for fem år siden.

Det sker klokken 10.00 lokal tid - klokken 04.30 dansk tid.

Samlingen af parlamentet kommer i kølvandet på et valg i december og januar. Valget blev styret af militæret. Kritik af valget blev desuden forbudt, og stemmesedlen blev overfyldt med juntaens civile allierede.

Det sidste valg i 2020 gav en rungende sejr til nobelprismodtageren Aung San Suu Kyi, men juntaen afviste resultatet, tilbageholdt hende og opløste hendes parti, NLD. Året efter tog militæret magten, og det udløste en borgerkrig.

Størstedelen af parlamentets nuværende medlemmer kommer fra partiet USDP, der støttes af militærjuntaen. Resten tilhører militæret, som ifølge landets forfatning har ret til en fjerdedel af de ikke-folkevalgte pladser.

Under valget kunne store dele af landet ikke stemme, da områderne styres af oprørere.

FN og flere vestlige lande og menneskerettighedsorganisationer har sagt, at valget hverken er frit, retfærdigt eller troværdigt, og at der ikke er en reel opposition.

Analytikere har betegnet den nye gruppe parlamentsmedlemmer som stedfortrædere for militærets repræsentanter.

Nogle iagttagere mener, at juntaens chef, Min Aung Hlaing, har planer om at indtage præsidentposten, når landets nye regering overtager magten i næste måned.

Andre eksperter mener, at Min Aung Hlaing vil forblive militærchef, så han kan føre regeringen fra kulissen.

Myanmar blev uafhængig af Storbritannien i 1948, og siden har militæret styret landet det meste af tiden. Et ti år langt tilløb førte til det første demokratiske valg i 2020.

Efter militærkuppet slog prodemokratiske aktivister sig sammen med etniske minoriteter, der længe havde været imod styret.

/ritzau/AFP

Myanmars parlament ventes mandag at samles for første gang siden et militærkup for fem år siden.

Det sker klokken 10.00 lokal tid - klokken 04.30 dansk tid.

Samlingen af parlamentet kommer i kølvandet på et valg i december og januar. Valget blev styret af militæret. Kritik af valget blev desuden forbudt, og stemmesedlen blev overfyldt med juntaens civile allierede.

Det sidste valg i 2020 gav en rungende sejr til nobelprismodtageren Aung San Suu Kyi, men juntaen afviste resultatet, tilbageholdt hende og opløste hendes parti. Det udløste en borgerkrig.

Størstedelen af parlamentets nuværende medlemmer kommer fra partiet USDP, der støttes af militærjuntaen. Resten tilhører militæret, som ifølge landets forfatning har ret til en fjerdedel af de ikke-folkevalgte pladser.

Under valget kunne store dele af landet ikke stemme, da områderne styres af oprørere.

Analytikere har betegnet den nye gruppe parlamentsmedlemmer som stedfortrædere for militærets repræsentanter.

Nogle iagttagere har spået, at juntaens chef, Min Aung Hlaing, har planer om at indtage præsidentposten, når landets nye regering overtager magten i næste måned.

/ritzau/AFP

Der er behov for en akutpakke til børne- og ungepsykiatrien, som skal få ventetiden ned.

Det mener Socialdemokratiet, som foreslår at afsætte en milliard kroner over 2026 og 2027.

Sådan lyder det fra statsminister Mette Frederiksen (S) i et interview med Politiken:

- Det gør et stort indtryk, når jeg møder nogle af de familier, som er ramt af det her. Det er, som om livet bliver sat på pause på den dårlige måde, når man bare går og venter.

Pengene, som Socialdemokratiet vil bruge, kommer oven i de 4,6 milliarder kroner, der allerede er afsat til 10-årsplanen for psykiatrien.

Ifølge Socialdemokratiet skal kapaciteten skrues op både hos hospitalspsykiatrien og hos de praktiserende speciallæger.

Politiken skriver, at partiet foreslår, at det blandt andet skal ske ved at bruge psykologer og sygeplejersker til flere opgaver.

Man vil også hente psykiatere fra voksenpsykiatrien til at behandle og udrede de teenagere, der er tæt på 18 år.

Men Socialdemokratiet vil også tale med organisationerne på området ifølge avisen.

Politiken skriver, at Socialdemokratiet vil betale for akutpakken ved at beholde chokolade- og sukkervareafgiften.

Den nuværende regering har aftalt at afskaffe afgiften, og den skulle efter planen træde i kraft til sommer.

Men under valgkampen har også Moderaterne lanceret et udspil, som partiet vil finansiere med at beholde afgiften.

Pengene til Socialdemokratiets akutpakke skal også findes under økonomiforhandlingerne med regionerne, skriver Politiken.

Ifølge tal fra Sundhedsdatabanken ventede børn og unge i gennemsnit 165 dage på at blive udredt i psykiatrien i fjerde kvartal.

Samtidig var det kun 13 procent af patienterne i 2025's sidste kvartal, som blev udredt inden for 30 dage. I psykiatrien har man krav på at udredt inden for 30 dage.

/ritzau/

Fire kandidater ser ud til at gå videre til anden valgrunde for at afgøre, hvem der bliver den næste borgmester i Frankrigs hovedstad, Paris.

Det viser en valgstedsmåling fra Ipsos ifølge Reuters.

Ved første valgrunde søndag ser Socialistpartiets spidskandidat i Paris, Emmanuel Gregoire, ifølge en første prognose ud til at få 37,5 procent af stemmerne, skriver avisen Le Figaro.

- Paris' kvinder og mænd har givet os en klar føring i denne første valgrunde, siger Gregoire i en første udtalelse, da valgstedsmålingerne udpegede ham som den førende kandidat i hovedstaden.

Nummer to er den konservative eksminister Rachida Dati med 25 procent af stemmerne, fulgt af midterkandidaten Pierre-Yves Bournazel og venstrefløjens Sophia Chikirou.

En anden valgstedsmåling viser, at en af den yderste højrefløjs nye håb, 32-årige Sarah Knafo, muligvis kan få over ti procent af stemmerne i Paris og dermed også gå videre til anden valgrunde.

De første målinger tyder ellers på, at Knafo ikke har klaret sig helt så godt i hovedstaden, som meningsmålingerne op til valget havde spået.

Lokalvalget er af flere politiske iagttagere blevet set som et fingerpeg om, hvor stærkt den yderste højrefløj står i Frankrig, og om midterpartierne kan stå imod.

I Marseille i det sydlige Frankrig ser den siddende borgmester fra Socialistpartiet, Benoit Payan, ud til at få 35,4 procent af stemmerne.

Dermed ligger han side om side med højrefløjspartiet National Samlings kandidat, Franck Allisio, der også står til 35,4 procent.

Marseille er blevet et epicenter for Frankrigs kamp mod stigende narkokriminalitet. Begge de førende kandidater har haft det som hovedtema i valgkampen.

De skal sammen med to andre kandidater videre til anden valgrunde om en uge.

Andre steder i landet er der fokus på blandt andre den tidligere premierminister Édouard Philippe, der er borgmester i byen Le Havre.

Når der næste år skal være præsidentvalg i Frankrig, nævnes han som den midterkandidat, der har den bedste chance for at holde Marine Le Pen og Jordan Bardella fra National Samling væk fra præsidentposten.

En valgstedsmåling viser, at Philippe står til omkring 43 procent af stemmerne i Le Havre. Det er bedre, end meningsmålingerne havde spået.

Hans nærmeste rival, kommunisten Jean Paul Lecoq, står til 33 procent, mens Frank Keller fra højrefløjspartiet National Samling ifølge samme måling får 15 procent af stemmerne.

Dermed ser de tre ud til at gå videre til anden valgrunde, der finder sted om en uge - søndag 22. marts.

/ritzau/

Der er behov for en akutpakke til børne- og ungepsykiatrien, som skal få ventetiden ned.

Det mener Socialdemokratiet, som foreslår at afsætte en milliard kroner over 2026 og 2027.

Sådan lyder det fra statsminister Mette Frederiksen (S) i et interview med Politiken:

- Det gør et stort indtryk, når jeg møder nogle af de familier, som er ramt af det her. Det er, som om livet bliver sat på pause på den dårlige måde, når man bare går og venter.

Pengene, som Socialdemokratiet vil bruge, kommer oven i de 4,6 milliarder kroner, der allerede er afsat til 10-årsplanen for psykiatrien.

Ifølge Socialdemokratiet skal kapaciteten skrues op både hos hospitalspsykiatrien og hos de praktiserende speciallæger.

Politiken skriver, at partiet foreslår, at det blandt andet skal ske ved at bruge psykologer og sygeplejersker til flere opgaver.

Man vil også hente psykiatere fra voksenpsykiatrien til at behandle og udrede de teenagere, der er tæt på 18 år, ifølge avisen.

/ritzau/

Troels Lund Poulsen (V) har en forsvarspolitisk melding med i sin anden statsministerduel mod Mette Frederiksen (S) søndag aften på DR.

Venstre vil øge antallet af værnepligtige med flere tusinde til 13.000 i 2035.

- Vi kan glæde os over indtil videre, at med den nye værnepligt er der historisk mange, som melder sig.

- Vi er nødt til at øge antallet af værnepligtige, også hurtigere end vi havde tænkt, siger han.

Meldingen fra Venstres formand falder under duellens andet tema, der handler om "sikkerhed".

Troels Lund Poulsen taler i søndagens debat om en "fordobling af antallet af værnepligtige".

I den eksisterende politiske aftale om værnepligten fra 2024 fremgår dog, at værnepligten skal "øges til 7500".

Ifølge statsminister Mette Frederiksen er der tale om en melding fra Troels Lund Poulsen, som den afgående regering har truffet tidligere, men som den ikke har fortalt offentligheden om.

- Det har vi aftalt i den gamle regering. Vi nåede bare ikke at offentliggøre det, siger Mette Frederiksen.

Hun bekræfter under debatten, at hun er enig med Venstres formand i meldingen, og at Socialdemokratiet støtter forslaget.

Venstre uddyber i en pressemeddelelse, som partiet sender efter partiformandens melding, at der skal opføres en ny kaserne på Fyn, og der skal opføres en ny kaserne til Flyvevåbnet i den jyske by Tirstrup.

Derudover lægger partiet op til, at der skal opføres endnu en kaserne på et endnu uspecificeret sted.

Venstre vil finansiere forslaget inden for forsvarsforligets ramme.

Fra januar i år trådte en ny udgave af værnepligten i kraft. Den indebærer en forlængelse fra fire til elleve måneder.

Der har været stor søgning til den nye værnepligt, og 90 procent af pladserne er ifølge forsvarsministeren besat af frivillige.

/ritzau/

Troels Lund Poulsen (V) har en forsvarspolitisk melding med i sin anden statsministerduel mod Mette Frederiksen (S) søndag aften på DR.

Venstre vil øge antallet af værnepligtige med flere tusinde til 13.000 i 2035.

- Vi kan glæde os over indtil videre, at med den nye værnepligt er der historisk mange, som melder sig.

- Vi er nødt til at øge antallet af værnepligtige, også hurtigere end vi havde tænkt, siger han.

Meldingen fra Venstres formand falder under duellens andet tema, der handler om "sikkerhed".

Troels Lund Poulsen taler i søndagens debat om en "fordobling af antallet af værnepligtige".

I den eksisterende politiske aftale om værnepligten fra 2024 fremgår dog, at værnepligten skal "øges til 7500".

Ifølge statsminister Mette Frederiksen er der tale om en melding fra Troels Lund Poulsen, som den afgående regering har truffet tidligere, men som den ikke har talt om.

- Det har vi aftalt i den gamle regering. Vi nåede bare ikke at offentliggøre det, siger Mette Frederiksen.

Hun bekræfter i debatten, at hun er enig med Venstres formand i meldingen.

/ritzau/