* Connie Nielsen er født 3. juli 1964 i København og er opvokset i Helsingør og siden helt nordpå i Frederikshavn.

* Som teenager flyttede hun til Paris og senere Rom for at arbejde som model og uddanne sig til skuespiller.

* Hun debuterede på film i den franske "Par où t'es rentré? On t'a pas vu sortir" i 1984 og fik efterfølgende flere roller i franske og italienske film og tv-serier.

* I midten af 90'erne flyttede hun til USA og fortsatte karrieren der.

* Blandt hendes mest kendte film er "Djævelens advokat", "Gladiator", "Return to Sender", "Brødre", "Nymphomaniac", "Wonder Woman" og "Nobody".

* I 2024 medvirkede hun i efterfølgeren til "Gladiator" i den samme rolle som i den første film.

* Hun har også haft større roller i tv-serierne "Boss", "The Following", "The Good Wife", "Liberty" og "Drømmeren - Karen Blixen bliver til".

* Connie Nielsen modtog prisen som bedste kvindelige skuespiller ved bodiluddelingen i 2005 for sin indsats i Susanne Biers drama "Brødre".

* Hun har sønnen Sebastian med den italienske skuespiller Fabio Sartor og sønnen Bryce med Metallica-trommeslager Lars Ulrich.

/ritzau/

Der er fart over feltet, når man ræser med skuespiller Connie Nielsen.

Det måtte tidligere toppolitiker Margrethe Vestager se i øjnene, mens hun holdt fast i taghåndtaget, da de to mosede sig igennem Uganda i Centralafrika i programmet "Verdens vildeste race", som kan ses på HBO Max og Kanal 5.

Selv om det går stærkt, når den 60-årige skuespiller sidder bag rattet, blev der alligevel tid til at se noget af det, den afrikanske indlandsstat har at byde på - og til at se alle delene af den ugandiske befolkningen.

Det satte tankerne i gang hos Gladiator-stjernen.

- Når man opdager forskelligheder, lærer man forhåbentlig også at respektere dem. Det tror jeg, er en af de allervigtigste ting, vi kan lære som mennesker, siger hun og fortsætter:

- Da jeg var lille, sagde min far til mig, at det vigtigste er at respektere forskellige religioner og synspunkter. Det var nok en af de vigtigste ting, han lærte mig.

Den lektie har Connie Nielsen taget med sig siden, selv om hun har indset, at det er forståeligt, at forskelligheder sætter spørgsmålstegn hos andre.

Men det skal ske på en respektfuld måde, mener hun.

- Så længe man er klar over, hvor man selv kommer fra. Ofte bruger folk idéen om spørgsmålstegnet til at kritisere og for at sætte sig selv højere end andre.

- Vi skal være opmærksomme på, at når vi kritiserer, kommer vi fra et sted, hvor vi prøver at bevise, at vi ved bedre. Det tror jeg, er en af de mindst attraktive sider af mennesker.

En side, som hun selv har oplevet på egen krop.

- Jeg er jo kvinde, så det har jeg i hvert fald. Og når jeg så oven i købet er høj og lyshåret, er der mange, der på forhånd har en idé om, hvordan jeg er. Også det, at jeg er skuespiller, betyder, at der er mange idéer om, hvordan jeg er.

Det er ikke kun gennem egne oplevelser, hun ser tendensen. Det er også i det større perspektiv, som Connie Nielsen ser fra USA, hvor hun er bosat i byen San Francisco i delstaten Californien.

- Man ser, at folk elsker deres land eller kultur. Men de elsker det så meget, at de bruger det til at skabe en identitet - og for ikke kun at tilhøre, men at føle sig bedre, siger hun.

Det var allerede som barn, at Connie Nielsen fik øjnene op for skuespillet, da hun spillede med i sin mors kabaret og efterfølgende prøvede kræfter med teaterroller i ungdomsklubben.

Vejen til skuespillet gik dog først over storbyerne Paris og Milano, hvor hun arbejdede som model.

I 2003 blev Connie Nielsen kæreste med den kendte trommeslager Lars Ulrich fra bandet Metallica. Parret fik i 2007 sønnen Bryce, inden de gik fra hinanden i 2012. Connie Nielsen har også en søn fra 1991 fra et tidligere forhold.

/ritzau/

* Nordøstatlanten huser én samlet makrelbestand, der fiskes af lande som Grønland, Færøerne, Norge og Island.

* Det Internationale Havundersøgelsesråd anbefaler i år en 70 procents reduktion af fangsten for at bringe bestanden over biologisk sikre grænser igen.

* De seneste ti år har makrelfiskeriet konsekvent været højere end Verdensnaturfondens anbefalinger.

* Makrellen er ikke i fare for at uddø, men der er risiko for, at den på sigt ikke længere er inden for biologisk sikre rammer.

* Alternativer kan være sild, hestemakrel og brisling. Silden fremhæves som det mest sammenlignelige og bæredygtige valg.

Kilder: WWF Verdensnaturfonden, Thomas Kirk Sørensen og Baha Maki.

/ritzau fokus/

Makrellen er danskernes foretrukne spisefisk, og hvert år kører vi omkring 70 millioner dåser makrel i tomat ned, viser tal fra Verdensnaturfonden (WWF).

En rapport fra Det Internationale Havundersøgelsesråd (ICES) viser, at overfiskeri har sat bestanden af makrel under pres i Nordøstatlanten, og at hvis tendensen fortsætter, kan den være i fare for "et kollaps".

Thomas Kirk Sørensen, der er marinbiolog og specialist i marineforhold hos WWF Verdensnaturfonden, fortæller, at der i årevis er blevet fanget flere makreller, end anbefalingerne foreskriver.

- Overfiskeri kombineret med de svage årgange af nye makreller, vi har set, gør, at det går stærkt nedad, forklarer han.

En tendens, som fiskehandler Baha Maki, der er ejer af fiskeributikken Den Grønne Kutter i København, kan nikke genkendende til.

- Lige nu får vi stadig masser af makreller ind hos os, men det er klart, at vi skal være opmærksomme, for ellers kommer vi på et tidspunkt til at stå et sted, hvor udbuddet ikke kan matche efterspørgslen.

- Det bedste, vi kan gøre, er at brede os ud, siger han.

Baha Maki peger især på en anden dansk favorit, der minder om makrellen i smag og tekstur.

- Jeg mener, at silden kunne fungere fint som et alternativ til makrellen, fordi den byder på mange af de samme kvaliteter.

- Silden kan tilberedes på samme måde som makrellen - røget, stegt eller grillet. Og så er den både tæt på og mere bæredygtig, siger Baha Maki.

Ligesom makrellen har silden også i årevis været en fast bestanddel af de danske frokostborde.

Derfor mener han ikke, at det ville være så stor en udfordring at vænne sig til silden.

- Den måde, vi spiser sild på, varierer faktisk ikke så meget fra måden, vi spiser makrel på. En sildefilet stegt på panden i lidt smør oven på et stykke rugbrød med rå løg til - det er ikke langt fra et stykke rugbrød med stegt makrelfilet.

- Begge er fede og salte fisk, og teksturen er ikke kilometer fra hinanden. Jeg ser det som en oplagt kandidat, hvis du skal bruge et alternativ til makrellen, siger Baha Maki.

Marinbiolog Thomas Kirk Sørensen oplyser, at det dog stadig er klogt at gøre dit hjemmearbejde, inden du kaster dig over silden, hvis du vil være sikker på, at den er i den "grønne zone" og kan spises med god samvittighed.

Det kan du tjekke ved hjælp af WWF's fiskeguide, som findes på fiskeguiden.wwf.dk.

- Der fiskes efter mange forskellige sildetyper i Danmark, og nogle er bedre stillet end andre. Derfor er det en god idé at tjekke efter på fiskeguiden, siger han.

Modsat silden er der kun én type makrel i de danske farvande, og den er at finde i den "røde zone", som betyder, at den ikke længere er inden for biologisk sikre rammer.

- Normalt ville ICES anbefale nul fangst i sådan en situation. I år anbefaler de i stedet en reduktion i fiskeri på 70 procent, og ifølge deres prognoser kan vi måske se kurven vende igen i 2027, fortæller Thomas Kirk Sørensen.

Han forklarer, at det kan få konsekvenser for vores favoritfisk, hvis ikke det bliver tilfældet.

- Det første, der kommer til at ske, er, at makrellen bliver dyrere. Det vil ikke længere være den billige hverdagsfisk, vi kender den som i dag.

- Den kommer ikke til at forsvinde fra hylderne i supermarkederne eller hos fiskehandlerne, men den højere pris kan gøre, at makrellen for de fleste kan gå hen og blive mere en luksusvare fremfor en hverdagsspise, siger Thomas Kirk Sørensen.

/ritzau fokus/