Østrigs hovedstad, Wien, skal være værtsby for Eurovision i 2026.

Det oplyser den internationale sangkonkurrence i en pressemeddelelse onsdag.

I år blev showet afholdt i Basel i Schweiz - nabolandet til Østrig.

Her løb den østrigske kunstner JJ med sejren for sangen "Wasted Love". Som traditionen foreskriver, bliver værtskabet nu givet videre til vinderlandet.

Det bliver tredje gang, Wien er vært for Eurovision. Byen lagde også scene til konkurrencen i 1967 og 2015.

Dermed kommer Wien på niveau med København, Malmö og Stockholm som de byer, der har været værter fjerde flest gange. Kun Dublin, London og Luxembourg har haft værtskabet flere gange.

Den 70. version af sangkonkurrencen vil blive afholdt lørdag 16. maj i 2026 i Wiener Stadthalle, der ifølge Eurovision er Østrigs største indendørs arena.

Semifinalerne bliver afholdt tidligere samme uge om tirsdagen og torsdagen 12. og 14. maj.

/ritzau/

Flere skal have glæde af at læse og fordybe sig i en bog ifølge regeringen, som vil afskaffe bogmomsen på 25 procent ved at finde finansiering på finansloven.

Det fortæller kulturminister Jakob Engel-Schmidt (M), som kalder det et nødvendigt modtræk til en læsekrise, hvor streamingtjenester og sociale medier presser litteraturen i baggrunden.

- Jeg er enormt glad for at kunne fortælle, at regeringen i sit finanslovsforslag foreslår at fjerne momsen på bøger. Det er noget, jeg som kulturminister har arbejdet for, fordi jeg tror på, at vi skal sætte alt i spil, hvis vi skal have den læsekrise til livs, der desværre breder sig i de her år, siger han.

Det vil koste 330 millioner kroner årligt, hvilket skal finansieres via det økonomiske råderum, som er statens forventede økonomiske overskud.

Boghandlere, forlæggere og forfattere har længe anbefalet at fjerne bogmomsen. Siden har en arbejdsgruppe for litteratur anbefalet det samme, fordi det vil give bøger og læsning et boost.

- Jeg er utroligt stolt. Det er ikke hver dag, det lykkes at overbevise kollegerne om, at der skal bruges så massive penge på at investere i danskernes forbrug og kultur, siger ministeren.

I dag har Danmark verdens højeste bogmoms. I Finland, Sverige og Norge, der også har en standardmoms på 25 procent som i Danmark, er bogmomsen henholdsvis 14 procent, seks procent og 0 procent.

I Sverige nedsatte man i 2001 momsen til seks procent. Ifølge en analyse fra boghandler- og forlæggerforeningen blev der solgt flere bøger, men de blev købt af dem, der i forvejen læste.

At skabe nye læsere kræver ekstra tiltag, var erfaringen.

Spørgsmålet er, om man vil få mere ud af at bruge pengene på bedre skolebiblioteker og flere skolebibliotekarer for at indfange nye målgrupper.

- Det handler også om at få formidlet litteratur. Derfor har vi allerede sat penge af til et styrket samarbejde mellem landets folkebiblioteker og skoler, så flere børn kan blive præsenteret for god litteratur, siger han.

Han henviser til, at regeringen har afsat 24,4 millioner kroner til at styrke læsekulturen og læseglæden hos børn, unge og familier.

Det er uvist, hvor meget prisen falder på bøger, men ministeren regner med, at det svarer til den afskaffede moms på 25 procent. Han frygter ikke, at bogbranchen vil fastholde priserne og skumme fløden.

- Jeg kommer selvfølgelig som minister til at følge med i, hvordan priserne udvikler sig. Hvis det viser sig, at afskaffelsen af momsen bare betyder, at profitten hos forlagene vokser, og priserne ikke falder, så må man overveje, om det var det rigtige at gøre, siger han.

/ritzau/

* Selv om I har taget hånd om arven og lavet et testamente, skal I være opmærksomme på, at pensioner ikke hører med her. De har nemlig deres helt egne regler.

* Som udgangspunkt arves pensioner af nærmeste pårørende, hvilket i første omgang vil sige ægtefælle.

* Da pensioner ikke medregnes i arven, kan det også give en skæv fordeling i den sammenbragte familie, da nogle kan have arvet pensioner, der ikke tæller med i fordelingen af formuen.

* Derfor kan det være en idé at notere i et testamente, at hvis børnene har fået udbetalt noget fra pensioner, så skal det medregnes i arvens fordeling.

Kilde: chefjurist i den juridiske rådgivningsvirksomhed Replik Katrine Lindegaard Pedersen.

/ritzau fokus/

Det virker ganske naturligt: Når du engang ikke er her længere, skal dine børn arve dig.

Men i den sammenbragte familie er det særligt vigtigt, at du får det hele nedfældet på papir, for ellers kan du faktisk risikere, at din arv ender i lommerne på nogle andre.

Hvordan nu det? Det kan chefjurist i den juridiske rådgivningsvirksomhed Replik Katrine Lindgaard Pedersen forklare.

- Rammerne for reglerne i arveloven er lavet til den traditionelle kernefamilie, siger chefjuristen og fortsætter:

- Det kan give problemer for sammenbragte familier, altså folk, der har dine og mine børn fra tidligere. Men også for regnbuefamilier, enlige med og uden børn og familier, hvor man ikke er gift med hinanden.

I de konstellationer, der falder uden for opskriften far og mor, som er gift og har børn, skal man altså være særligt opmærksom på at få sikret hinanden på den ønskede måde.

I henhold til arveloven arver stedbørn ikke automatisk.

Der er også regler for, hvordan formuen fordeles, hvis parterne har særbørn, altså børn hver især.

- Hvis ikke man laver et testamente i de sammenbragte familiekonstellationer, så risikerer man en stor skævvridning mellem børnene, alt efter hvem der dør først eller sidst, siger Katrine Lindegaard Pedersen.

Tager man et ægtepar, som begge har børn fra tidligere, så er der en indbygget skævhed i fordelingen af arven - medmindre man sidder i uskiftet bo.

Den af parterne, der går bort først, efterlader sig som udgangspunkt 25 procent af arven til sine børn. Mens den længstlevende efterlader sig 75 procent af arven til sine børn.

- Hvis man skal tage skræmmeeksemplet, så er det et ægtepar, der hver har et barn fra tidligere, der er ude at køre, mister herredømmet over bilen og ender med at køre galt. Manden dør på stedet, og konen bliver kørt til sygehuset og dør en time efter ulykken.

- Når parret ikke dør samtidig, så betragter man det, som om der er sket et skifte. Så står barnet til manden, der dør på stedet, og får 25 procent af formuen, mens barnet til kvinden, der dør en time efter, får 75 procent af formuen, forklarer hun.

Derfor er hendes klokkeklare råd at få lavet et testamente, så jeres ønsker står sort på hvidt.

Tager man pensioner med ind i billedet, kan skævvridningen blive endnu større.

- Pensioner fødes med en begunstigelse, der hedder nærmeste pårørende - og det betyder ægtefællen først. Har man ikke en ægtefælle, er det ens børn, siger hun.

Vender man tilbage til eksemplet med bilen, der kører galt, vil konen arve mandens pensioner. Når konen så går bort en time senere, er hendes nærmeste pårørende hendes eget barn.

- Så ikke nok med, at der laves en stor skævvridning i forhold til til formuen, så er der også bare en kæmpe skævvridning i forhold til pensionerne, siger Katrine Lindgaard Pedersen.

Pensionerne hører ikke med under arveloven, og de vil derfor heller ikke blive påvirket af, at I skriver et grundigt testamente. Her skal I i stedet tage fat i pensionsselskabet, hvis I ønsker at ændre formuleringen af, hvem der er begunstiget - altså arver den.

- Mange er ikke opmærksomme på det, fordi de kun tænker ud i første led, at de vil sikre ægtefællen, og så passer det jo meget fint med nærmeste pårørende. Man tænker ikke leddet længere ud, altså hvad der skal ske, når begge i ægteparret et væk, forklarer chefjuristen.

/ritzau fokus/