Krak - Opdag nærheden - Søg lokalt.

Örnsköldsvik, 23/05/2018 - 12:43

Nordiske statsministre varsler lynhurtigt internet

Norden skal være den første integrerede 5G-region i verden. Det har de nordiske statsministre aftalt på møde.

Tt News Agency/Reuters

Af: /ritzau/

Borgerne i de nordiske lande skal være blandt de første til at få adgang til hurtigt internet via 5G-netværk.

Det er de nordiske statsministre blevet enige på et statsministermøde i Sverige.

Her har statsminister Lars Løkke Rasmussen (V) og hans nordiske kolleger givet hinanden håndslag på, at de vil arbejde for at gøre Norden til den første integrerede 5G-region i verden.

- Vi lægger nu en femsporet digital motorvej ind i fremtiden. Det betyder ikke kun lynhurtigt internet til os alle, uanset om vi er på kontoret eller i sommerhuset. Det giver os også mulighed for at være foregangsland på fremtidens løsninger.

- Og det giver vækst og arbejdspladser i Danmark og resten af Norden, siger Lars Løkke Rasmussen.

I dag har danskerne adgang til den fjerde generation af det mobile netværk, kaldet 4G, på deres mobiltelefon eller tablet. Den femte generation af det mobile netværk, 5G, kan dog ende med at blive 100 gange hurtigere end 4G.

Det har i givet fald potentiale til at skabe en mindre revolution i den måde, borgere og virksomheder kan bruge det mobile netværk på.

Derfor er det afgørende, at Danmark og resten af Norden er med i den første bølge af lande, som kommer på 5G-netværket, mener Lars Løkke Rasmussen.

- Norden er en af de mest innovative og digitaliserede regioner i verden. Det tætte nordiske samarbejde er en af nøglerne til, at vi i Norden konstant er et skridt foran resten af verden.

- Vi skal udbygge den førerposition, siger Lars Løkke Rasmussen.

Prognoser tyder på, at 5G-netværket kan komme til Danmark omkring 2020.

De nordiske statsministres aftale onsdag skal sikre, at landene er klar til at implementere det nye netværk, når det kommer.

Det vil blandt andet kræve "substantielle investeringer", ny lovgivning og vilje i den offentlige sektor til at tage de nye muligheder i brug, fremgår det af aftalen.

I aftalen forpligter statsministrene sig dog ikke sig til konkrete beløb til investeringer. Det ventes at skulle forhandles i de nationale parlamenter.

/ritzau/

Washington D.C., 15/12/2025 - 17:56

Søn af afdød Hollywood-instruktør anholdt og sigtet for drab

Evan Agostini/Ritzau Scanpix

Filminstruktør og skuespiller Rob Reiner og hans hustru, Michelle Singer Reiner, blev fundet døde søndag.

Nick Reiner, som er søn af den afdøde filminstruktør Rob Reiner, er anholdt og sigtet for drab.

Det oplyser en embedsmand ved politiet i Los Angeles mandag ifølge nyhedsbureauet Reuters. Der er blevet fastsat en kaution på fire millioner dollar - svarende til godt 25 millioner kroner.

Den amerikanske filminstruktør Rob Reiner og hans 65-årige hustru, Michelle Singer Reiner, blev søndag fundet døde i deres hjem i den amerikanske storby Los Angeles.

Myndighederne efterforsker dødsfaldene som en drabssag.

78-årige Rob Reiner er kendt som instruktøren bag film som "Da Harry mødte Sally", "Et spørgsmål om ære" og "Præsident på frierfødder".

Han har også optrådt foran kameraet i biroller i flere film og serier - blandt andet i serien "All in the family" og "New girl".

Derudover har han produceret og skrevet manuskript til flere film.

Rob Reiner fik tre børn med Michelle Singer Reiner - herunder den nu anholdte Nick Reiner, der er den yngste af to sønner.

Nick og Rob Reiner har tidligere samarbejdet om en semibiografisk film fra 2016, som hed "Being Charlie", der blandt andet havde elementer fra deres relation og oplevelser, skriver AP.

I den forbindelse fortalte 32-årige Nick Reiner åbent om at have haft problemer med stofmisbrug og hjemløshed, allerede inden han var 18 år gammel.

På daværende tidspunkt havde han allerede været inde og ude af ni behandlingssteder - afbrudt af perioder som hjemløs og med tilbagefald.

Det fortalte Rob Reiner til AP i 2016, hvor han også uddybede, at han ikke havde håndteret det på den bedst mulige måde.

- Jeg lyttede til en masse folk, der havde et skrivebord og et eksamensbevis, sagde han dengang og tilføjede:

- Jeg tænkte ikke rigtig på mit barn, og hvad han havde brug for.

Samarbejdet mellem far og søn om filmen bragte dem tættere på hinanden og skabte en større forståelse for, hvad de hver især havde været igennem, lod Rob Reiner forstå.

Ifølge New York Times var Nick Reiners seneste offentlige optræden sammen med sin far i september.

Her blev instruktøren fotograferet med sin familie - inklusive Nick Reiner - på den røde løber ved filmpremieren for "Spinal Tap 2", som Rob Reiner har instrueret og skrevet.

Foruden Nick Reiner har Rob Reiner og Michelle Singer Reiner også børnene Jake og Romy.

Derudover er Rob Reiner far til Tracy, som han har fra sit første ægteskab. Det var med skuespilleren Penny Marshall.

/ritzau/

Læs Mere >>

Washington D.C., 15/12/2025 - 17:52

Søn af afdød Hollywood-instruktør anholdt og sigtet for drab

Jean-Baptiste Lacroix/Ritzau Scanpix

Filminstruktør og skuespiller Rob Reiner og hans hustru, Michelle Singer Reiner, blev fundet døde søndag.

Nick Reiner, som er søn af den afdøde filminstruktør Rob Reiner, er anholdt og sigtet for drab.

Det oplyser en embedsmand ved politiet i Los Angeles mandag ifølge nyhedsbureauet Reuters. Der er blevet fastsat en kaution på fire millioner dollar - svarende til godt 25 millioner kroner.

Den amerikanske filminstruktør Rob Reiner og hans hustru, Michelle Singer Reiner, blev søndag fundet døde i deres hjem i den amerikanske storby Los Angeles.

Myndighederne efterforsker dødsfaldene som en drabssag.

Rob Reiner er kendt som instruktøren bag film som "Da Harry mødte Sally", "Et spørgsmål om ære" og "Præsident på frierfødder".

Han har også optrådt foran kameraet i biroller i flere film og serier - blandt andet i serien "All in the family" og "New girl".

Derudover har han produceret og skrevet manuskript til flere film.

Rob Reiner fik tre børn med Michelle Singer Reiner - herunder den nu anholdte Nick Reiner, der er den yngste af to sønner.

Nick og Rob Reiner har tidligere samarbejdet om en semibiografisk film fra 2016, som hed "Being Charlie", der blandt andet havde elementer fra deres relation og oplevelser, skriver AP.

I den forbindelse fortalte 32-årige Nick Reiner åbent om at have haft problemer med stofmisbrug og hjemløshed, allerede inden han var 18 år gammel.

På daværende tidspunkt havde han allerede været inde og ude af ni behandlingssteder - afbrudt af perioder som hjemløs og med tilbagefald.

Det fortalte Rob Reiner til AP i 2016, hvor han også uddybede, at han ikke havde håndteret det på den bedst mulige måde.

- Jeg lyttede til en masse folk, der havde et skrivebord og et eksamensbevis, sagde han dengang og tilføjede:

- Jeg tænkte ikke rigtig på mit barn, og hvad han havde brug for.

Samarbejdet mellem far og søn om filmen bragte dem tættere på hinanden og skabte en større forståelse for, hvad de hver især havde været igennem, lod Rob Reiner forstå.

Ifølge New York Times var Nick Reiners seneste offentlige optræden sammen med sin far i september.

Her blev instruktøren fotograferet med sin familie - inklusive Nick Reiner - på den røde løber ved filmpremieren for "Spinal Tap 2", som Rob Reiner har instrueret og skrevet.

Foruden Nick Reiner har Rob Reiner og Michelle Singer Reiner også børnene Jake og Romy.

Derudover er Rob Reiner far til Tracy, som han har fra sit første ægteskab. Det var med skuespilleren Penny Marshall.

/ritzau/

Læs Mere >>

København, 15/12/2025 - 11:00

FAKTA: Overvej alternativer til deltid

* Måske er deltid ikke en mulighed på din arbejdsplads eller i forhold til din privatøkonomi. Der er dog stadig flere muligheder for at få følelsen af mere tid i hverdagen.

* Undersøg muligheden for hjemmearbejdsdage. Måske er det muligt at få nogle faste dage på hjemmekontoret. Dermed kan du spare transporttiden. 

* Undersøg muligheden for at forhandle dig til mere ferie. De kan eventuelt spredes ud som fridage hen over året. 

* For nogle er det en mulighed at lægge nogle arbejdstimer om aftenen for dermed at frigøre noget tid, mens børnene er vågne. Det kan dog også være et pres, at computeren skal klappes op igen efter putning af ungerne. 

Kilde: Lotte Bidstrup, som er selvstændig med firmaet Pengecoachen.

/ritzau fokus/

Læs Mere >>

København, 15/12/2025 - 11:00

FAKTA: Så mange er heltids- og deltidsansatte

* Der er flere mænd end kvinder, der har en fuldtidsansættelse. Omvendt er antallet af deltidsansatte højere blandt kvinder. 

* I 2024 lød antallet af fuldtidsansatte på 1.266.000 mænd og 880.000 kvinder.

* Antallet af deltidsansatte samme år var 261.000 mænd og 516.000 kvinder.

Kilde: Danmarks Statistik.

/ritzau fokus/

Læs Mere >>

TjekDet - faktatjek