Justin Timberlakes fremtid på scenen er uvis, efter han har fået konstateret sygdommen borrelia.

Det oplyser han i et opslag på Instagram.

Den 44-årige hitmager har netop slået knude på turnéen "The Forget Tomorrow World Tour", hvor han siden marts har optrådt 28 gange i forskellige byer og festivaler rundt om i verden.

- Hvis du selv har haft sygdommen, eller kender nogen, der har, så ved du, hvor drænende det er, både fysisk og mentalt.

- Jeg var chokeret, da jeg fik diagnosen, men så fik jeg også en bedre forståelse af, hvorfor jeg følte så stærke nervesmerter på scenen. Jeg var så udmattet, træt og følte mig syg, skriver Justin Timberlake i opslaget.

Han skriver, at han overvejede at skrotte resten af turnéen, men glæden ved at optræde gjorde det muligt at gennemføre. En beslutning, han ikke fortryder.

- Jeg ved ikke, hvad det kommer til at betyde for fremtiden på scenen, men jeg vil altid være taknemmelig for det "run", jeg har været på. Det har været legendarisk, skriver han.

Justin Timberlake spillede på turnéen blandt andet på dansk jord, da han var et smut forbi festivalen Heartland i juni.

Borrelia er en bakterieinfektion, der overføres via flåtbid. I nogle tilfælde kan infektionen sprede sig til centralnervesystemet og give neurologiske symptomer.

Ifølge Sundhedsstyrelsen rammes cirka 5000 danskere årligt af hudinfektion på grund af flåtbid, hvor det i cirka 180 tilfælde spreder sig til centralnervesystemet.

Det kan give uspecifikke symptomer som feber, muskelsmerter, hovedpine, ledsmerter og træthed. I nogle tilfælde lammelser eller påvirkning af hjertet.

Justin Timberlake står bag hits som "Cry Me a River", "SexyBack" og "Can't Stop the Feeling!" og spillede en af hovedrollerne i David Finchers film The Social Network fra 2010.

Han rundede sin turné af med en afslutningskoncert i Istanbul den 30. juli.

/ritzau/

Julie Berthelsen har i mere end 20 år haft hjemme i Danmark, siden hun i 1998 kom hertil fra Grønland.

Men selv om den folkekære sangerindes historie med Danmark er lang, så har det ikke været et helt ukompliceret forhold.

- Jeg har oplevet hyggeracisme masser af gange, men jeg tager det ikke til mig.

- Da der var debat om eskimoisen, så kunne folk bare kalde mig eskimo. Jeg er ligeglad. Men jeg vil have, at man lytter til dem, der ikke er ligeglade, siger hun og tilføjer:

- Da fik selv jeg at vide, at jeg skulle skride hjem, og at jeg var fed og grim.

46-årige Julie Berthelsen har i hele sin karriere forsøgt at bygge bro mellem de to kulturer gennem musikken.

Det forsøger hun endnu en gang, når hun fredag 1. august optræder til Fredagsrock i anledning af arrangementet Grønland i Tivoli, der løber over to dage.

Koncerten kommer til at være en hyldest til hjemlandet, og hun skal ikke stå alene på scenen. Sangerinden skal optræde sammen med landsmanden Rasmus Lyberth, som Julie Berthelsen selv beskriver som en levende legende.

Og i en tid, hvor forholdet mellem Grønland og Danmark er til stor debat, efter at den amerikanske præsident Donald Trump udtrykte ønske om at overtage øen, er det ganske særligt for sangerinden, der med egne ord har et ben i hver lejr.

- Jeg er glad for, at der er kommet fokus på forholdet mellem de to lande. Det har der været behov for.

- I mange år - nærmest altid - har det været sådan, at Danmark ikke rigtig ved noget om Grønland. Dengang jeg kom til Danmark, fik jeg stadig spørgsmål om, hvorvidt vi havde biler og veje, og om vi boede i igloer. Og jeg tænkte bare: "Hold kæft mand, er det virkelig dér, vi er?", lyder det fra stjernen.

Hun oplevede det som et regulært kulturchok, da hun i 1998 landede i Aarhus, hvor der overalt, hun gik, var biler, mennesker og larm.

En del af chokket lå også i erkendelsen af pludselig ikke i samme grad at føle, at hun var en del af Danmark.

- Vi har haft al slags undervisning i dansk og om Danmark, men danskerne vidste ikke noget om Grønland og grønlænderne.

- Jeg troede, at jeg var en del af et fællesskab, men det følte de (danskerne, red.) ikke, at jeg var i Danmark, fortæller Julie Berthelsen.

Sangerinden understreger, at hun er klar over, at det ikke handler om ondskab. Hun ser det i stedet som et udtryk for manglende viden.

Hun oplever dog, at der er en voksende interesse for hjemlandet mod nord.

- De seje, unge mennesker klager over, at de ikke ved mere. De synes, at det er for dårligt, og det elsker jeg - for det er da for dårligt, siger den Tivoli-aktuelle sangerinde og tilføjer:

- Det er et rigs"fællesskab", og i alt for lang tid har der været en uligevægt og en ubalance, hvor Grønland oftest er blevet mødt af en nedladende tone og dårlige jokes.

Hun mener, at der med debatten er blevet åbnet op for en lydhørhed over for Grønlands behov og ønsker, og hun gør det også klart, at hun støtter op om et selvstændigt Grønland.

- Når man har et folk, der har sit eget sprog og sin egen kultur, så vil man gerne være herre i eget hus.

- Men jeg er fortaler for, at vi tager det stille og roligt. Plantegningen skal være skudsikker, fordi det er et lille samfund i et meget stort land, og der er mange udfordringer på alle ledder og kanter, siger Julie Berthelsen.

Hun håber desuden, at det kommer til at betyde, at Rigsfællesskabet kommer på det danske skoleskema ligesom det i mange år har været på det grønlandske.

Hun ser den nyfundne opmærksomhed som en mulighed for at opbygge et nyt og bedre forhold mellem de to lande.

- Historien skal forstås baglæns. Vi kan ikke gøre noget ved fortiden, men vi kan lære af den.

- Jeg tror, at mine børn i fremtiden vil opleve et mere selvstændigt Grønland, der er knap så isoleret og mere internationalt. Jeg tror, at det kommer til at ske i deres levetid.

Julie Berthelsen har børnene Casper Nanoq og Sia Star sammen med sin mand, håndboldspilleren Minik Dahl Høegh. Familien bor i Sverige, hvor Minik Dahl Høegh spiller for en svensk klub.

Sangerinden kan sammen med Rasmus Lyberth opleves til Fredagsrock på Plænen i Tivoli 1. august.

/ritzau/

* Når man laver alkoholfri vin, laver man først vinen med procenter, og så fjerner man alkoholen.

* Det kan man gøre på forskellige måder, men de kan groft deles op i to: metoder, der benytter sig af filtrering, og metoder, der bruger vakuum og vanddamp. Eller en kombination.

* Den billigste og mest enkle metode er filtrering gennem en membran ved hjælp af omvendt osmose. Det bliver dog også anset som den metode, der fjerner mest aroma, smag og tekstur.

* Mere avancerede metoder er for eksempel vakuumdestillering og såkaldt spinning cone-teknologi, hvor man bruger tryk til at fjerne flygtige aromaer og derefter fjerne alkoholen - for til sidst at tilsætte aromaerne igen. Metoden er nænsommere ved vinen, men også dyrere.

Kilde: "Vinskolen" af Thomas Ilkjær i magasinet Vin & Co.

/ritzau fokus/

Hvis du har prøvet at skænke et glas rødvin uden procenter med forventningen om den velkendte fylde og smag, har du måske også prøvet at blive mødt af en lidt flad oplevelse, der minder mest om saft.

Alkoholfri vin er dog et område, der rører på sig, og med lidt tricks i ærmet, kan du lettere finde frem til de smagfulde flasker.

Ifølge Kristoffer Abildtrup Kragbøll, som er produktchef hos vinhandlen og vinbaren Kjær & Sommerfeldt, er der stor forskel på de forskellige varianter. Det er ganske enkelt lettere at finde smagfulde bobler end rødvine.

- De mousserende vine er lykkedes for rigtig mange producenter. Mundfølelsen med den pirrende, prikkende ballade i munden kan imitere noget af det, man gerne vil have.

- De alkoholfri hvidvine er også nået et sted hen, hvor teknologien gør, at du kan få en høj syre og balance, fortæller Kristoffer Abildtrup Kragbøll.

Hvidvin har nemlig ikke den tannintunge struktur, man kender fra rødvin. Og det er ofte den, der kan være svær at ramme i en alkoholfri version.

Du får derfor bedst held med at gå efter en rødvin i den lette ende, lyder anbefalingen fra Kristoffer Abildtrup Kragbøll.

- Det er ofte en drue som pinot noir. Og vælg gerne en vin med en struktur, der kan tåle noget afkøling, siger han.

I det hele taget gælder det om at have de rigtige forventninger, hvis du vil have en god oplevelse med alkoholfri vin.

Når man fjerner alkoholen, fjerner man nemlig også nogle af de egenskaber, man typisk forbinder med vin.

- Man har i forsøg fundet frem til, at alkohol har en tendens til at maskere de frugtige komponenter i en vins aroma, og når alkoholen er reduceret eller væk, træder de meget tydeligere frem, skriver medstifter og leder af Vinakademiet Thomas Ilkjær i magasinet Vin & Co.

Derfor kan en rødvin eksempelvis godt opleves lidt saftagtig.

En del af fylden ryger også, når man fjerner alkoholen, og det kompenserer nogle producenter for ved at tilsætte sød druemost for at give vinen mere krop. Det kan også give vinen et mere frugtigt præg.

Når du skal udvælge en hvidvin, der vil gøre sig godt i glasset, er det også en god idé at rette blikket mod druen.

De fadlagrede, fede og runde vine kan have tendens til at blive lidt hule i en alkoholfri udgave, vurderer Kristoffer Abildtrup Kragbøll.

- Det fungerer bedre med en drue, der har lidt mere syre, som sauvignon blanc. De findes også i nogle let mousserende udgaver, som fungerer rigtig godt i alkoholfri version.

- Personligt kan jeg også godt lide sådan noget som riesling, der har noget mineralskhed, tilføjer han.

/ritzau fokus/