Stockholm, 07/01/2018 - 12:05
To såret ved eksplosion foran metro ved Stockholm
En mand i tresserne og en kvinde omkring 45 år blev såret, da manden samler genstand op, der eksploderer.
Af: /ritzau/
Der har været en eksplosion ved metrostationen Vårby Gård uden for Stockholm. To personer såret, en alvorligt, oplyser politiet ifølge Aftonbladet.
De sårede er et par. Manden er i tresserne, mens kvinden er cirka 45 år.
Ifølge Sven-Erik Olsson fra politiet har manden samlet noget op, der har ligget på jorden, og så eksploderede det.
Vårby Gård ligger cirka 15 kilometer fra centrum af Stockholm.
/ritzau/




