Overalt flimrer skærme i de her dage med voldsomme billeder fra konflikten mellem Hamas og Israel.
Og det er næsten umuligt at undgå, at billederne også når ud til familiens yngste.
Det fortæller Ida Hilario Jønsson, der er børnefaglig konsulent i Børns Vilkår.
- Ofte ser børnene kun fragmenter af et større billede og så brygger de videre på de uhyggelige scenarier i deres tanker. Og det kan efterlade dem med mange bekymringer, siger hun.
Derfor opfordrer hun forældre til at tage en snak med deres børn. Et godt sted at starte er at få et indblik i, hvad barnet selv har set og hørt, og hvad der fylder for barnet.
- På den måde kan du justere dine svar og ordvalg, så det passer med, hvad barnet er optaget af. Børn er nogle gange optagede af noget helt andet, end det, vi tror, de er optagede af, siger Ida Hilario Jønsson.
Konflikten kommer, samtidig med at der er krig i Ukraine, og det kan få nogle børn til at frygte, at der nu er krig over det hele, fortæller hun:
- Noget af det, vi ved, der fylder hos børnene, er, om krigen nu også kommer til Danmark. Det er svært for dem at forstå, at det sker langt væk herfra.
Som forælder kan du håndtere barnets frygt på samme måde, som du ville gøre, hvis barnet vågnede om natten af et mareridt: trøste, lytte og forsikre, at du passer på ham eller hende.
- Det er ofte følelsesmæssig støtte, som børnene har behov for, siger Ida Hilario Jønsson.
Nogle børn kan også have mange spørgsmål og brug for at få information. Her skal du afstemme med barnets alder, når du forklarer, hvad konflikten handler om, og undgå at gå for meget i detaljer.
- Du kan for eksempel sige, at det, der sker lige nu, hænger sammen med, at der er uenighed om, hvem der har lov til at bo hvor, og hvordan reglerne er der, hvor de bor, siger hun.
Hvis barnet er gammelt nok, kan det være en god idé, at I sætter jer sammen og ser børnenyheder på DR Ultra eller læser i Børneavisen og taler ud fra de historier.
Husk også, at det er helt i orden, at du svarer: "Det ved jeg ikke", hvis barnet stiller spørgsmål, som du ikke kan svare på.
- Vi skal ikke være politiske eksperter eller forsvarseksperter. Det er ikke det, børnene har brug for, lyder det fra Ida Hilario Jønsson.
Hun fortæller, at børn generelt kan blive meget optagede af, hvem der er de gode eller de onde. Her kan det være godt at få sagt, at det er svært for alle børn, der er ramt af krig og konflikt.
Nogle børn herhjemme kan også være direkte påvirket, fordi de har relationer til enten Israel eller Det Palæstinensiske Selvstyre. Og de børn skal der tages særligt hånd om, understreger den børnefaglige konsulent:
- Det er blandt andet vigtigt at være opmærksom på, om "det gode og det onde"-aspektet florerer blandt børnene, siger hun og fortsætter:
- For der må ikke skabes en utryghed i børnefællesskaber i relation til konflikten. Her har de voksne et vigtigt ansvar.
/ritzau fokus/
