En dommer i den amerikanske storby New York har torsdag afvist ekspræsident i USA Donald Trumps anmodning om at annullere en dom mod ham i civil sag om æreskrænkelser.

Det skriver nyhedsbureauet Reuters.

Dommen lyder, at den tidligere præsident skal betale 83,3 millioner dollar i erstatning for æreskrænkelser til forfatteren E. Jean Carroll.

83,3 millioner dollar svarer til cirka 579 millioner danske kroner.

Også Trumps anmodning om en ny retssag er blevet afvist, ligesom dommeren også afviste, at erstatningskravet er for højt.

Distriktsdommer i New York Lewis Kaplan står bag afgørelserne.

Trump har planer om at anke torsdagens afgørelse.

- Vi er kategorisk uenige med dommer Kaplans beslutning, siger Trumps advokat Alina Habba i en udtalelse.

Sagen udspringer af, at Trump har nægtet, at han voldtog Carroll i et prøverum i stormagasinet Bergdorf Goodman i den amerikanske storby New York i midten af 1990'erne.

Carroll gik offentligt ud med anklagen i 2019. Trump, som på det tidspunkt var USA's præsident, beskyldte derefter forfatteren for at have opfundet historien om voldtægten for at øge salget af en erindringsbog.

Den påstand var ifølge Carroll æreskrænkende.

Trump står med al sandsynlighed til at blive republikansk præsidentkandidat ved valget i senere i år.

Han står overfor i alt fire straffesager, hvoraf en af dem er den igangværende sag om udbetaling af tys-tys-penge.

De tre andre sager handler om manipulation af resultatet i delstaten Georgia under præsidentvalget i 2020, en sammensværgelse mod USA ved at forsøge at omgøre valgresultatet og opbevaring af hemmelige dokumenter i sit hjem Mar-a-Lago.

Det er ikke sikkert, at de tre andre sager når at komme for retten inden præsidentvalget i november.

/ritzau/

Den tidligere udgiver af tabloidavisen National Enquirer David Pecker vidnede torsdag ved et retsmøde i den såkaldte tys-tys-sag mod ekspræsidenten Donald Trump.

Det skete under et retsmøde i den amerikanske storby New York.

Her lød det fra Pecker, at han forud for præsidentvalget i 2016 diskuterede med Trump og Trumps advokat, hvem der skulle betale kvinder for at tie, hvis de lå inde med historier, der kunne skade Trumps chance for at blive valgt.

Det skal have drejet sig om kvinder, der hævdede at have haft seksuelle oplevelser med Trump.

Torsdag var Peckers anden dag som vidne i sagen. Her kom der yderligere beviser frem for, at den tidligere udgiver arbejdede som Trumps "øjne og ører" for at undertrykke historier, der kunne skade Trumps valgkamp.

Det skete samtidig med, at Trump fra flere sider blev anklaget for seksuelt krænkende adfærd.

Tys-tys-sagen som helhed handler om bogføringen af et beløb, som pornoskuespilleren Stormy Daniels angiveligt fik udbetalt for at holde tæt om sin relation med Trump inden valget i 2016.

Betaling af såkaldte tys-tys-penge er ikke i sig selv ulovligt, men Trump er tiltalt for forfalskning af regnskabsmateriale. Han nægter sig skyldig.

David Pecker er ikke tiltalt i sagen.

72-årige Pecker sagde torsdag, at American Media, som ejer National Enquirer, betalte den tidligere Playboy-model Karen McDougal for hendes historie om, at hun angiveligt havde en affære med Trump i 2006 og 2007.

Avisen offentliggjorde ikke historien, men sikrede med betalingen til modellen at konkurrerende medier heller ikke ville skrive den.

Pecker fortalte desuden, at han underrettede Trumps advokat Michael Cohen, da han hørte, at Stormy Daniels ledte efter nogen, der ville købe hendes historie om en påstået affære i 2006 - eller betale hende for at tie om den.

- Jeg tænkte, at historien skulle tages af markedet, og hvis nogen skulle købe den, skulle det være Michael Cohen og Donald Trump, siger han.

Ifølge Pecker pressede Michael Cohen på for, at Pecker skulle betale Stormy Daniels, men Pecker ville ikke involveres, når det drejede sig om en pornoskuespiller.

/ritzau/

Den tidligere udgiver af tabloidavisen National Enquirer David Pecker vidnede torsdag ved et retsmøde i den såkaldte tys-tys-sag mod ekspræsidenten Donald Trump.

Det skete under et retsmøde i den amerikanske storby New York.

Her lød det fra Pecker, at han forud for præsidentvalget i 2016 diskuterede med Trump, hvem der skulle betale kvinder for at tie, hvis de lå inde med historier, der kunne skade Trumps chance for at blive valgt.

Det skal have drejet sig om kvinder, der hævdede at have haft seksuelle oplevelser med Trump.

Torsdag var Peckers anden dag som vidne i sagen. Her kom der yderligere beviser frem for, at den tidligere udgiver arbejdede som Trumps "øjne og ører" for at undertrykke historier, der kunne skade Trumps valgkamp.

Det skete samtidig med, at Trump fra flere sider blev anklaget for seksuelt krænkende adfærd.

Tys-tys-sagen som helhed handler om bogføringen af et beløb, som pornoskuespilleren Stormy Daniels angiveligt fik udbetalt for at holde tæt om sin relation med Trump inden valget i 2016.

Betaling af såkaldte tys-tys-penge er ikke i sig selv ulovligt, men Trump er tiltalt for forfalskning af regnskabsmateriale. Han nægter sig skyldig.

David Pecker er ikke tiltalt i sagen.

72-årige Pecker sagde torsdag, at American Media, som ejer National Enquirer, betalte den tidligere Playboy-model Karen McDougal for hendes historie om, at hun angiveligt havde en affære med Trump i 2006 og 2007.

Avisen offentliggjorde ikke historien, men sikrede med betalingen til modellen at konkurrerende medier heller ikke ville skrive den.

/ritzau/

En dommer i den amerikanske storby New York har torsdag afvist ekspræsident i USA Donald Trumps anmodning om at annullere en dom mod ham i sag om æreskrænkelser.

Det skriver nyhedsbureauet Reuters.

Dommen lyder, at den tidligere præsident skal betale 83,3 millioner dollar i erstatning for æreskrænkelser til forfatteren E. Jean Carroll.

83,3 millioner dollar svarer til cirka 579 millioner danske kroner.

Også Trumps anmodning om en ny retssag er blevet afvist, ligesom dommeren også afviste, at erstatningskravet er for højt.

Distriktsdommer i New York Lewis Kaplan står bag afgørelserne.

Trump har planer om at anke torsdagens afgørelse.

Sagen udspringer af, at Trump har nægtet, at han voldtog Carroll i et prøverum i stormagasinet Bergdorf Goodman i den amerikanske storby New York i midten af 1990'erne.

Carroll gik offentligt ud med anklagen i 2019. Trump, som på det tidspunkt var USA's præsident, beskyldte derefter forfatteren for at have opfundet historien om voldtægten for at øge salget af en erindringsbog.

Den påstand var ifølge Carroll æreskrænkende.

/ritzau/

Det amerikanske militær har påbegyndt byggeri af en anløbsbro, der vil gøre det muligt at sende humanitær bistand ind i Gaza.

Det har USA's forsvarsministerium, Pentagon, oplyst, skriver nyhedsbureauet Reuters.

Det forventes, at broen står færdig i maj måned.

Dermed befinder amerikanske styrker sig blot kilometer fra Gazas kyst.

I marts oplyste præsident i USA, Joe Biden, at amerikanerne ville bygge en midlertidig havn ud for Gaza til sikring af nødhjælp.

Indsatsen skal afværge en sultkatastrofe i Gaza, der i seks måneder har været plaget af krig.

Amerikanske skibe er involveret i genopbygningen, har talsperson for Pentagon Pat Ryder oplyst. Mens genopbygningen står på, må leveringen af humanitær bistand foregå via andre ruter, oplyser han videre.

Der er især brug for vand, mad og medicin. Verdenssundhedsorganisationen (WHO) har advaret mod, at befolkningen i Gaza er ved at sulte ihjel.

I oktober påbegyndte Israel en landoffensiv i Gazastriben med det formål at udslette den militante palæstinensiske bevægelse Hamas. Bevægelsen har siden 2007 haft kontrol over området.

Landoffensiven blev igangsat, efter at Hamas angreb Israel 7. oktober.

I forbindelse med angrebet blev omkring 1200 personer dræbt, mens cirka 250 blev taget som gidsler.

Krigen i Gaza har ifølge det palæstinensiske områdes sundhedsmyndigheder kostet flere end 34.000 personer livet.

Torsdag skrev nyhedsbureauet AP, at Hamas er villig til at indgå en fem år lang våbenhvile med Israel på den betingelse, at der oprettes en palæstinensisk stat, der omfatter hele Vestbredden og Gaza.

Nyhedsbureauet havde interviewet det højtstående medlem af Hamas' politiske gren Khalil al-Hayya.

Det er dog usandsynligt, at Israel vil gå med til en sådan løsning. Den nuværende israelske regering har intet ønske om at opgive de dele af Vestbredden, som er under Israels kontrol.
/ritzau/

Det amerikanske militær har påbegyndt genopbygningen af en anløbsbro, der vil gøre det muligt at sende humanitær bistand ind i Gaza.

Det har USA's forsvarsministerium, Pentagon, oplyst, skriver nyhedsbureauet Reuters.

Det forventes, at broen står færdig i maj måned.

Dermed befinder amerikanske styrker sig blot kilometer fra Gazas kyst.

I marts oplyste præsident i USA, Joe Biden, at amerikanerne ville bygge en midlertidig havn ud for Gaza til sikring af nødhjælp.

Indsatsen skal afværge en sultkatastrofe i Gaza, der i seks måneder har været plaget af krig.

Amerikanske skibe er involveret i genopbygningen, har talsperson for Pentagon Pat Ryder oplyst. Mens genopbygningen står på, må leveringen af humanitær bistand foregå via andre ruter, oplyser han videre.

Der er især brug for vand, mad og medicin. Verdenssundhedsorganisationen (WHO) har advaret mod, at befolkningen i Gaza er ved at sulte ihjel.

I oktober påbegyndte Israel en landoffensiv i Gazastriben med det formål at udslette den militante palæstinensiske bevægelse Hamas. Bevægelsen har siden 2007 haft kontrol over området.

Landoffensiven blev igangsat, efter at Hamas angreb Israel 7. oktober.

I forbindelse med angrebet blev omkring 1200 personer dræbt, mens cirka 250 blev taget som gidsler.

Krigen i Gaza har ifølge det palæstinensiske områdes sundhedsmyndigheder kostet flere end 34.000 personer livet.

Torsdag skrev nyhedsbureauet AP, at Hamas er villig til at indgå en fem år lang våbenhvile med Israel på den betingelse, at der oprettes en palæstinensisk stat, der omfatter hele Vestbredden og Gaza.

Nyhedsbureauet havde interviewet det højtstående medlem af Hamas' politiske gren Khalil al-Hayya.

Det er dog usandsynligt, at Israel vil gå med til en sådan løsning. Den nuværende israelske regering har intet ønske om at opgive de dele af Vestbredden, som er under Israels kontrol.
/ritzau/

Det amerikanske militær har påbegyndt genopbygningen af en anløbsbro, der vil gøre det muligt at sende humanitær bistand ind i Gaza.

Det har USA's forsvarsministerium, Pentagon, oplyst, skriver nyhedsbureauet Reuters.

Det forventes, at broen står færdig i maj måned.

I marts oplyste præsident i USA, Joe Biden, at amerikanerne ville bygge midlertidig havn ud for Gaza til sikring af nødhjælp.

Indsatsen skal afværge en sultkatastrofe i Gaza, der i fem måneder har været plaget af krig.

Amerikanske skibe er involveret i genopbygningen, har talsperson for Pentagon Pat Ryder oplyst ifølge nyhedsbureauet dpa.

Mens genopbygningen står på, må leveringen af humanitær bistand foregå via andre ruter, oplyser han videre.

Der er især brug for mad og medicin, og Verdenssundhedsorganisationen (WHO) har advaret mod, at befolkningen i Gaza er ved at sulte ihjel.

I oktober påbegyndte Israel en landoffensiv i Gazastriben med det formål at udslette den militante palæstinensiske bevægelse Hamas. Bevægelsen har siden 2007 haft kontrol over området.

Landoffensiven blev igangsat, efter at Hamas angreb Israel 7. oktober.

I forbindelse med angrebet blev omkring 1200 personer dræbt, mens cirka 250 blev taget som gidsler.

/ritzau/

Der kunne spores en vis lydhørhed i USA's højesteret, da dommerne torsdag lyttede til argumenter for, at præsidentiel immunitet kan beskytte tidligere præsident Donald Trump mod retsforfølgelse.

Det skriver nyhedsbureauet Reuters.

Donald Trump mener, at han i sin tid som præsident var beskyttet af immunitet. Og at han derfor ikke kan retsforfølges for gerninger, som blev begået, mens han var i embedet.

Nærmere bestemt handler det om sagen om Trumps påståede forsøg på at omgøre resultatet af præsidentvalget i 2020.

Trump er tiltalt for at have forsøgt at undergrave valgresultatet ved at sprede løgne om, at der var foregået valgsnyd, og ved at udpege falske valgmænd.

I forlængelse heraf er han anklaget for at have forsøgt at afbryde Kongressens godkendelse af resultatet af præsidentvalget.

Der blev stillet en lang række spørgsmål under høringen i USA's højesteret torsdag. Flere af spørgsmålene var hypotetiske, skriver Reuters.

Spørgsmålene kredsede blandt andet om, hvorvidt præsidenter skal kunne skjule sig bag deres immunitet i sager om salg af atomhemmeligheder, politiske kup, politisk motiverede drab og modtagelse af bestikkelse.

Advokat D. John Sauer, som repræsenterer Trump, svarede i flere tilfælde, at hvis der er tale om "officielle handlinger" - altså handlinger sket som et led i præsidentarbejdet - vil præsidenten være immun.

Medmindre at der allerede er gennemført en rigsretssag mod præsidenten, og præsidenten derefter er blevet fjernet fra posten.

Flere af de konservativt udpegede dommere i højesteret udtrykte dog bekymring for, hvis præsidenter slet ikke har nogen form for immunitet.

De pegede på eksempler, hvor lovovertrædelsen er mindre alvorlig end eksempelvis salg af statslige hemmeligheder eller drab.

Dommer Samuel Alito sagde blandt andet, at en præsident er "i en besynderligt prekær position".

Han antydede, at der uden nogen form for immunitet kan være risiko for, at muligheden for at retsforfølge afgåede præsidenter for gerninger begået i embedsperioden kan blive misbrugt af politiske modstandere.

Der er ni dommere i USA's højesteret, hvoraf seks er udpeget af republikanske præsidenter, mens de resterende tre er blevet udpeget af præsidenter fra Det Demokratiske Parti.

Spørgsmålet om, hvorvidt en ekspræsident er immun mod retsforfølgelse, er hidtil uprøvet i amerikansk retspraksis. Før Trump har ingen tidligere leder i Det Hvide Hus været tiltalt for en forbrydelse.

Højesteret ventes at komme med en afgørelse senest i juni.

/ritzau/

I kriminalmagasinet "Skyggesiden" på TV 2, kalder Niels Holck det "chokerende", at der igen skal tages stilling til, om han skal udleveres til Indien.

Han siger samtidig, at han ved den kommende sag vil komme med oplysninger, der beviser, at danske myndigheder vidste, at han var i Danmark, mens han var efterlyst i hele verden.

- Jeg må bare sige, at når man sidder med en "intelligence operation", som man ville sige på engelsk, med de indiske myndigheder, der står bag hele våbennedkastningen, og i hvert fald meget klar information og forståelse både fra de engelske og danske efterretningstjenester.

- At man så her så mange år senere stadig vil smide mig under bussen af politiske årsager, det er selvfølgelig ikke nemt, siger Niels Holck i programmet.

Niels Holck er anklaget for at have nedkastet fire ton våben til en oprørsbevægelse i Indien i 1995.

Ifølge Indien er den pågældende bevægelse en terrororganisation, og derfor betragter landet Niels Holck som terrorist.

Rigsadvokaten har indstillet til, at Niels Holck udleveres, efter at den har brugt omkring syv år på at undersøge sagen.

Omvendt mener Niels Holck og dennes advokat i udleveringssagen, Jonas Christoffersen, at det er "livsfarligt" for ham, hvis han bliver udleveret.

Sagen, hvori der ved Retten i Hillerød skal tages stilling til, om Niels Holck skal udleveres til Indien, begynder 1. maj og behandles over yderligere ti retsmøder.

Indien har længe ønsket at få Niels Holck udleveret til retsforfølgelse i landet. Ønsket blev første gang fremsat i 2002.

I 2011 afgjorde Østre Landsret, at han ikke kunne udleveres, fordi retten vurderede, at betingelserne for udlevering ikke var opfyldt. Der var risiko for, at han ville blive udsat for tortur.

Indien fremsendte en ny udleveringsanmodning i 2016.

Efter den har Rigsadvokaten brugt flere år på at undersøge, om Niels Holck kunne udleveres.

Niels Holck vil skulle afsone sin eventuelle straf i Danmark, hvis han dømmes i Indien, har Rigsadvokaten tidligere oplyst.

/ritzau/

Det har været et svært år for verdenens vinproducenter.

For i takt med at priserne er steget på grund af inflation, er ekstremt vejr opstået hyppigere.

Og netop det sidstnævnte tildeles skylden for det dårligste vinår i 62 år.

Det viser en ny rapport fra Den Internationale Vinorganisation (OIV).

Ifølge organisationen faldt vinproduktionen med ti procent i 2023 i forhold til året før. Det var derfor på sit laveste siden 1961.

I rapporten konkluderes det, at faldet primært skyldes ekstremt vejr som tidlig frost, voldsom regn og tørke. Hertil svampeinfektioner blandt de storproducerende områder i verdenen.

Leder for OIV John Barker forklarer til nyhedsbureauet AFP, at selv om der også er andre faktorer end vejret, så er det den klart største udfordring for vinindustrien.

- Vi ved, at vinstokke, som er en plante, der ofte bliver dyrket i udsatte områder, er enormt påvirket af klimaforandringerne, siger han til AFP.

Det er især de europæiske vinproducenter, der er blevet hårdt ramt af sidste års ekstreme vejr.

Ifølge AFP skrumpede vinproduktionen i Østrig og Italien med henholdsvis 26 og 23 procent fra året før. Spanien måtte også opgive en femtedel af produktionen, lyder det.

Og hvis den dårlige høst ikke var slem nok for vinproducenterne, så faldt forbrugernes vinindtag med tre procent i 2023. Det er til det laveste indtag siden 1996.

John Barker forklarer, at det er påvirket af demografiske og livsstils ændringer, men én ting står klart.

- Det tydelige er, at inflation er den dominerende faktor for efterspørgslen i 2023, siger han til AFP.

Ifølge rapporten behøver de franske vinelskeres alarmklokker ikke at ringe endnu. Landet - der producerer mest vin i verden - har nemlig øget produktionen med 4,4 procent.

Dermed udgør Frankrigs vinproduktion omkring 20 procent af verdens vin.

/ritzau/

Der kunne spores en vis lydhørhed i USA's højesteret, da dommerne torsdag lyttede til argumenter for, at præsidentiel immunitet kan beskytte tidligere præsident Donald Trump mod retsforfølgelse.

Det skriver nyhedsbureauet Reuters.

Donald Trump mener, at han i sin tid som præsident var beskyttet af immunitet. Og at han derfor ikke kan retsforfølges for gerninger, som blev begået, mens han var i embedet.

Nærmere bestemt handler det om sagen om Trumps påståede forsøg på at omgøre resultatet af præsidentvalget i 2020.

Trump er tiltalt for at have forsøgt at undergrave valgresultatet ved at sprede løgne om, at der var foregået valgsnyd, og ved at udpege falske valgmænd.

I forlængelse heraf er han anklaget for at have forsøgt at afbryde Kongressens godkendelse af resultatet af præsidentvalget.

Der blev stillet en lang række spørgsmål under høringen i USA's højesteret torsdag. Flere af spørgsmålene var hypotetiske, skriver Reuters.

Spørgsmålene handlede blandt andet om, hvorvidt præsidenter skal kunne skjule sig bag deres immunitet i sager om salg af atomhemmeligheder, politiske kup, politisk motiverede drab og modtagelse af bestikkelse.

Flere af de konservativt udpegede dommere i højesteret udtrykte dog bekymring for, hvis præsidenter slet ikke har nogen form for immunitet.

Dommerne pegede på eksempler, hvor lovovertrædelsen er mindre alvorlig end eksempelvis salg af statslige hemmeligheder eller drab.

Spørgsmålet om, hvorvidt en ekspræsident er immun mod retsforfølgelse, er hidtil uprøvet i amerikansk retspraksis. Før Trump har ingen tidligere leder i Det Hvide Hus været tiltalt for en forbrydelse.

/ritzau/

Norsk politi har afsluttet efterforskningen af drabssagen mod den norske milliardær Tom Hagen, som siden 2020 har været sigtet for at have dræbt sin hustru, Anne-Elisabeth Hagen.

Det skriver det norske nyhedsbureauet NTB.

Politiet har sendt sagen videre til statsadvokaten i Norge.

Det norske medie NRK erfarer, at politiet ønsker at ophæve sigtelsen mod Tom Hagen. Dette har politiet dog ikke bekræftet.

68-årige Anne-Elisabeth Hagen forsvandt fra sit hjem i forstaden Lørensskog uden for Oslo i efteråret 2018.

Først havde politiet mistanke om, at kvinden var blevet bortført. Men siden udviklede sagen sig til en drabssag, hvor hendes mand blev sigtet.

- Vi kan bekræfte, at en indstilling i Lørenskog-sagen er blevet oversendt til statsadvokaten i Oslo.

- Derudover har vi ikke anledning til at kommentere vores indstilling, da denne nu ligger til vurdering hos statsadvokaten, siger anklager Vibeke Schøyen fra politidistrikt Øst til NRK.

Søndag 28. april er det præcis fire år siden, at Tom Hagen blev anholdt og sigtet for drabet på sin hustru.

Han nægter sig skyldig.

Til NRK siger Tom Hagens advokat, Svein Holden, at han forventer, at sagen mod den norske milliardær bliver henlagt.

Anne-Elisabeth Hagens forsvinden blev kendt for offentligheden i begyndelsen af 2019. På det tidspunkt havde hun været væk i ti uger.

Politiet holdt efterforskningen hemmelig i de første uger af frygt for, at det ville udgøre en trussel mod Anne-Elisabeth Hagens liv, hvis offentligheden fik viden om den formodede bortførelse.

Efter hun forsvandt, blev der fundet et brev i Hagen-parrets hjem, hvor der blev fremsat alvorlige trusler og et krav om et millionbeløb i løsepenge.

Politiet kom dog ingen vegne, da det forsøgte at finde frem til bortførerne og Anne-Elisabeth Hagen.

/ritzau/

To personer er blevet anholdt i forbindelse med en ransagning i Frederikshavn. Det oplyser presseafdelingen hos National Enhed for Særlig Kriminalitet (NSK).

Politiet forventer, at de to personer vil blive fremstillet i grundlovsforhør i løbet af fredag og vil anmode om dørlukning grundet igangværende efterforskning.

Ifølge TV 2 Nord har politiet været "massivt til stede" med seks politibiler på gågaden i Frederikshavn fra torsdag eftermiddag.

NSK ønsker - grundet den igangværende efterforskning - ikke at udtale sig yderligere om sagen.

/ritzau/

Norsk politi har afsluttet efterforskningen af drabssagen mod den norske milliardær Tom Hagen, som siden 2020 har været sigtet for at have dræbt sin hustru, Anne-Elisabeth Hagen.

Det skriver det norske nyhedsbureauet NTB.

Politiet har sendt sagen videre til statsadvokaten i Norge.

Det norske medie NRK erfarer, at politiet ønsker at ophæve sigtelsen mod Tom Hagen. Dette har politiet dog ikke bekræftet.

Anne-Elisabeth Hagen forsvandt fra sit hjem i forstaden Lørensskog uden for Oslo i efteråret 2018.

Først havde politiet mistanke om, at kvinden var blevet bortført. Men siden udviklede sagen sig til en drabssag, hvor hendes mand blev sigtet.

- Vi kan bekræfte, at en indstilling i Lørenskog-sagen er blevet oversendt til statsadvokaten i Oslo.

- Derudover har vi ikke anledning til at kommentere vores indstilling, da denne nu ligger til vurdering hos statsadvokaten, siger anklager Vibeke Schøyen fra politidistrikt Øst til NRK.

Søndag 28. april er det præcis fire år siden, at Tom Hagen blev anholdt og sigtet for drabet på sin hustru.

/ritzau/

18 lande har torsdag sendt en appel til den palæstinensiske bevægelse Hamas om at løslade de tilbageværende gidsler i Gaza.

Samtlige 18 lande - herunder Danmark - har statsborgere, der er taget som gidsler af Hamas. Det skriver Reuters.

- Vi opfordrer til, at alle gidsler, der nu har været i Hamas' varetægt i Gaza i mere end 200 dage, straks løslades, lyder det i en udtalelse.

En højtstående amerikansk embedsmand beskriver opråbet som et usædvanligt udtryk for international enstemmighed.

Gidslerne blev taget til fange under Hamas' angreb på Israel 7. oktober 2023.

Appellen er underskrevet af regeringsledere fra Argentina, Brasilien, Bulgarien, Canada, Colombia, Danmark, Frankrig, Polen, Portugal, Rumænien, Serbien, Spanien, Storbritannien, Thailand, Tyskland, Ungarn, USA og Østrig.

Udmeldingen kommer, efter at repræsentanter for Israel og Hamas samt mediatorer fra Qatar og Egypten i flere måneder har forsøgt at forhandle sig frem til en aftale om en våbenhvile og om løsladelse af gidsler.

I slutningen af november lykkedes det at nå en aftale mellem Hamas og Israel om en våbenhvile og frigivelse af gidsler i Gaza og palæstinensiske indsatte i israelske fængsler.

Men de efterfølgende forhandlinger har endnu ikke båret frugt.

I alt tog Hamas 253 gidsler 7. oktober. Af dem er 129 stadig i Gaza. Mindst 30 af de tilbageværende menes dog at være omkommet.

De 18 lande skriver i brevet til Hamas, at løsladelse af de resterende gidsler ifølge det udkast til en aftale, der i øjeblikket er på bordet, vil føre til en øjeblikkelig og langvarig våbenhvile.

Og med våbenhvilen vil det være muligt at få større mængder nødhjælp ind til befolkningen i Gaza, skriver landene.

Endeligt vil løsladelsen af gidsler føre til, at der kan sættes et endeligt punktum for kamphandlingerne i det palæstinensiske område.

Der er dog ikke megen lydhørhed fra Hamas' side.

Over for Reuters understreger et højtstående Hamas-medlem, Sami Abu Zuhri, at bevægelsen ikke vil lade sig påvirke af appellen.

Hamas vil i stedet have USA til at presse Israel til at stoppe den israelske offensiv i Gaza.

- Bolden er nu på amerikanernes banehalvdel, siger Sami Abu Zuhri.

Tidligere torsdag skrev nyhedsbureauet AP, at Hamas er villig til at indgå en fem år lang våbenhvile med Israel på den betingelse, at der oprettes en palæstinensisk stat, der omfatter hele Vestbredden og Gaza.

Nyhedsbureauet havde interviewet det højtstående medlem af Hamas' politiske gren Khalil al-Hayya.

Det er dog usandsynligt, at Israel vil gå med til en sådan løsning. Den nuværende israelske regering har intet ønske om at opgive de dele af Vestbredden, som er under Israels kontrol.

/ritzau/

En ny overgangsregering er blevet indsat i Haiti torsdag, og Ariel Henry har officielt trukket sig som premierminister i landet.

Det skriver nyhedsbureauet Reuters.

Indsættelsen kommer to uger efter, at det blev bestemt, at overgangsregeringen skulle indsættes.

Den midlertidige regering skal nu arbejde på at finde en ny premierminister i landet. Desuden har den også til opgave at finde en varig regering til Haiti.

Indtil det sker, vil Ariel Henrys regerings finansminister, Patrick Boisvert, være fungerende premierminister i landet.

Overgangsregering blev bestemt indsat, da Ariel Henry i marts gjorde det klart, at han vil trække sig fra sin post på bagkant af bandeurolighederne i landet.

Det er siden februar, at bandeurolighederne har hærget i Haiti. Især i hovedstaden Port-au-Prince har det stået slemt til, hvor tusinder er blevet drevet på flugt, og sundhedsvæsenet er presset i bund.

Bander angreb politistationer, fængsler og lufthavne i hovedstaden med krav om, at Ariel Henry gik af.

Urolighederne har fået USA og flere EU-lande til at evakuere diplomater og andre statsborgere fra den caribiske østat.

Ifølge en FN-rapport er 2500 mennesker blevet dræbt eller såret som følge af urolighederne.

Mindst 590 af dem er blevet dræbt i politiaktioner, fremgår det i rapporten. Dertil er 438 mennesker blevet kidnappet i regionen omkring Port-au-Prince.

FN's børneorganisation, Unicef, har advaret om, at Haitis befolkning er ramt af alvorlig hungersnød og fejlernæring.

Indsættelsen af overgangsregeringen er blevet udskudt flere gange. Den er et af de første skridt mod, at der afholdes præsidentvalg i 2026. Det vil i så fald være første valg i Haiti siden 2016.

Den midlertidige regering består af syv medlemmer med stemmeret fra forskellige politiske partier samt to observatører.

Det Hvide Hus i USA siger torsdag aften ifølge Reuters, at indsættelsen af overgangsregeringen er et vigtigt skridt mod et frit og retfærdigt valg.

En talsperson for FN-generalsekretær António Guterres opfordrer desuden alle medlemslande til at sikre, at en "multinational sikkerheds- og støttemission" får finansiel støtte til at lykkes med at tackle den alvorlige situation i landet.

/ritzau/