Østjyllands Politi har i weekenden modtaget flere anmeldelser om borgere, der har været udsat for tyveri fra pirattaxaer i forsøget på at komme hjem efter en tur i Aarhus' natteliv.

Det skriver politikredsen i døgnrapporten mandag.

Flere har fået stjålet mobiltelefoner efter at have danset med en pirattaxachauffør.

En 22-årig mand fik blandt andet stjålet sin iPhone natten til søndag. Han blev kørt hjem af en pirattaxa, og da han blev sat af, ville chaufføren danse en dans med den unge mand.

Chaufføren kom helt tæt på manden, og ifølge politiet var det formentlig dér, at den 22-årige fik stjålet sin telefon. Hans kreditkort lå på telefonen, og der nåede at blive hævet flere tusinde kroner, inden han fik sin konto spærret.

Natten til fredag gik det ud over en 28-årig mand, selv om han ikke engang blev kørt af pirattaxaen. Han blev tilbudt et lift og takkede nej. Men han indvilgede i at lade chaufføren vise ham nogle dansetrin.

Det skulle han aldrig have sagt ja til, for da chaufføren havde udført de sidste trin og var borte, opdagede manden, at hans telefon var blevet stjålet.

En 25-årig mand oplevede et lignende tyveri i midtbyen. Han fik hapset både telefon og kontanter efter en pirattaxatur.

Også en 52-årig mand fik stjålet sin telefon af en nærgående taxachauffør. Her endte turen ikke med en svingom, men chaufføren fik tilsneget sig et kram fra den 52-årige.

Chaufføren havde luret koden til mandens kreditkort og brugte flere tusinde kroner.

Østjyllands Politi opfordrer til, at man dropper pirattaxaerne.

- Hvis du skal i byen, så sørg for at finde ud af, hvordan du kommer hjem, inden du tager afsted. Få en ven eller et familiemedlem til at hente dig, tag offentlig transport eller tag en rigtig taxa.

- Der er desværre mange eksempler på, at det er gået galt for dem, der lader sig lokke af et billigt lift i en pirattaxa, skriver politiet i pressemeddelelsen.

/ritzau/

Østjyllands Politi har i weekenden modtaget flere anmeldelser om borgere, der har været udsat for tyveri fra pirattaxaer i forsøget på at komme hjem efter en tur i Aarhus' natteliv.

Det skriver politikredsen i døgnrapporten mandag.

Flere har fået stjålet mobiltelefoner efter at have danset med en pirattaxachauffør.

En 22-årig mand fik blandt andet stjålet sin iPhone natten til søndag. Han blev kørt hjem af en pirattaxa, og da han blev sat af, ville chaufføren danse en dans med den unge mand.

Chaufføren kom helt tæt på manden, og ifølge politiet var det formentlig dér, at den 22-årige fik stjålet sin telefon. Hans kreditkort lå på telefonen, og der nåede at blive hævet flere tusinde kroner, inden han fik sin konto spærret.

Natten til fredag gik det ud over en 28-årig mand, selv om han ikke engang blev kørt af pirattaxaen. Han blev tilbudt et lift og takkede nej. Men han indvilgede i at lade chaufføren vise ham nogle dansetrin.

Det skulle han aldrig have sagt ja til, for da chaufføren havde udført de sidste trin og var borte, opdagede manden, at hans telefon var blevet stjålet.

/ritzau/

Det feministiske punkband Pussy Riot, der også er kendt for sin aktivisme, er mandag blevet betegnet som en ekstremistisk organisation af en domstol i Moskva.

Det skriver nyhedsbureauet AFP.

Dermed forbydes bandets aktiviteter i Rusland.

Pussy Riot blev verdensberømt i 2012, da tre af medlemmerne blev dømt til to år i straffelejr for en protest i en ortodoks kirke.

Allerede siden protesten i kirken har bandets sange og videoer været forbudt i Rusland, men med dagens dom bliver alle gruppens aktiviteter forbudte.

/ritzau/

Det har vist sig sværere end først antaget for EU-landene at nå til enighed om et erstatningslån til Ukraine fra de indefrosne russiske midler.

Og med få dage til, at EU-landenes stats- og regeringschefer mødes til topmøde i Bruxelles er forhandlingerne blevet vanskeligere.

Det siger EU's udenrigschef, Kaja Kallas. Udmeldingen kommer på vej ind til udenrigsministres mødes i Bruxelles mandag.

- Den mest troværdige mulighed er erstatningslånet, og det er det, vi arbejder på.

- Vi er ikke i mål endnu, og det bliver stadig sværere, men vi arbejder på det, siger Kaja Kallas.

Belgien - hvor hovedparten af midlerne er indefrosset - har endnu ikke opgivet sin modstand.

Fredag fik Belgien uventet opbakning fra Italien, der sammen med Bulgarien og Malta skrev et fælles brev, hvor de udtrykte støtte til Ukraine, men bekymring for risici forbundet med lånet fra de indefrosne russiske midler.

Beslutningen kan i sidste ende træffes med kvalificeret flertal.

Men det kan hurtigt ligne et EU-overgreb på Belgien, hvis et flertal mod Belgiens vilje kræver pengene udleveret fra landet, der rummer EU-institutionerne.

Hovedparten af pengene - 140 milliarder euro - er nemlig indefrosset i værdipapirdepotet Euroclear i Belgien.

Derfor arbejder diplomaterne nu på højtryk for at give Belgien alle de ønskede garantier for, at landet ikke vil hænge på regningen, hvis Ukraine ikke kan betale lånet tilbage til Rusland efter krigen.

- Uden Belgien vil det være svært. For de har hovedparten af midlerne. Det er vigtigt, at de er om bord, siger Kaja Kallas.

Planen er, at Rusland som del af en fredsaftale skal betale erstatning til Ukraine. Ukraine skal derefter betale "lånet" fra de russiske midler tilbage med Ruslands egne penge.

Det er dog uvist, om Rusland vil gå med til at betale erstatning i en fredsaftale, der måske bliver forhandlet på plads af USA's præsident, Donald Trump.

Derfor kan Belgien og de øvrige EU-landes skatteydere i sidste ende havne med regningen.

Belgien kræver blandt andet skriftlige garantier fra de øvrige EU-lande og tilstrækkelig med likviditet, hvis lånet pludselig skal betales tilbage.

Kaja Kallas understreger dog, at der ikke er nogen mulighed for at undlade at finde penge til Ukraine.

Ifølge en EU-diplomat står Ukraine over for et "økonomisk kollaps", hvis ikke der kommer nye midler ved udgangen af første kvartal næste år.

- Vi har forskellige muligheder på bordet. Og de vil blive diskuteret på topmødet på torsdag.

- Vi vil ikke forlade mødet, for der er en afklaring på finansieringen af Ukraine, siger Kaja Kallas.

De andre løsninger er blandt andet et fælles lån på 45 milliarder euro med afsæt i EU-budgettet.

Det ventes Ungarn dog at blokere, så reelt "flyver de andre løsninger ikke", siger Kaja Kallas.

- Det er to år siden, jeg foreslog, at vi brugte euroobligationer til at finansiere Ukraine. Men det kræver enstemmighed, og vi har ikke alle lande ombord.

- Et erstatningslån kan besluttes med kvalificeret flertal, og det tages ikke fra skatteydernes penge. Samtidig sender det et signal til Rusland om, at de skal betale for den skade, de har forvoldt, siger Kaja Kallas.

/ritzau/

Radiokanalen P3 sætter skub i indsatsen for at spotte uopdagede musiktalenter med tiltaget "P3's næste".

Det skriver DR i en pressemeddelelse.

"P3's næste" erstatter talentprogrammet "Karrierekanonen", der har kørt gennem 25 år, og som har været springbræt for musikstjerner som Marie Key, The Minds of 99 og Pil.

P3 leder efter fem talenter, uanset alder og køn. Radiokanalen vil blandt andet hjælpe de fem udvalgte med at bryde igennem lydmuren ved at eksponere dem på tværs af P3's platforme og foran livepublikum.

- Med relanceringen af "KarriereKanonen" styrker vi vækstlaget, bringer ny dansk musik længere og bredere ud og skaber et tættere samarbejde med branchen i et udfordrende musiklandskab til gavn for både artisterne og brugerne, siger Augusta Glahn-Abrahamsen, der er redaktionsleder for P3 Musik, i pressemeddelelsen.

- Vi vil give nye artister bedre rammer og bred eksponering. Derfor har vi udvidet samarbejdet med branchen og tilbyder kreativ sparring og mentorforløb og sangskrivningscamps, uddyber hun.

For at komme i betragtning til at blive en af de fem udvalgte skal man indsende et musiknummer til P3. Ansøgninger åbner 1. januar og lukker 31. januar 2026.

Juryen, der skal udvælge de fem talenter, består af musikansvarlig på P3 Mathias Buch, P3-værterne Ena Cosovic og Marie Hobitz, rektor for Danish Songwriting Academy Anne Meldal samt sangerne og sangskriverne Andreas Odbjerg og Jada.

De fem udvalgte vil blandt andet få deres musik i rotation på P3, udkomme med interviews på tværs af alle P3-platforme og få foto- og livemusiksessions.

/ritzau/

EU skal blive enige om et erstatningslån til Ukraine i denne uge.

Det fastslår udenrigsminister Lars Løkke Rasmussen (M) på vej ind til mandagens møde for EU-landenes udenrigsministre i Bruxelles.

- Det er helt afgørende, at vi i denne uge sikrer noget mellemlang finansiering til Ukraine, så de kan holde sammen på deres samfund, stå op imod russerne og forhandle fra en styrket position, siger Løkke.

Han mener ikke, at der er nogen alternativer til erstatningslånet fra de indefrosne russiske midler.

- Den eneste mulighed, der reelt eksisterer, og den kan håndteres med kvalificeret flertal, siger Lars Løkke Rasmussen.

Og det kan blive nødvendigt at bruge kvalificeret flertal for at nå i mål.

Idéen er nemlig stødt på modstand fra flere lande. Mest bekymrende fra Belgien, hvor hovedparten af midlerne er indefrosset.

I alt 140 milliarder euro fra værdipapirdepotet Euroclear i Bruxelles ventes at skulle mobiliseres som del af lånet.

Belgiens premierminister, Bart De Wever, mener dog, at der er store risici ved forslaget.

Derfor har han krævet omfattende garantier fra de øvrige EU-lande for, at de om nødvendigt vil betale lånet tilbage til Rusland.

Fredag fik Belgien overraskende opbakning fra EU's tredjestørste land målt på befolkning, Italien.

De to lande var sammen med Bulgarien og Malta underskrivere på et fælles brev, hvor de stiller sig bag ønsket om finansiering af Ukraine, men udtrykker bekymring for risici ved lånet fra de russiske midler.

Rusland har truet med at ramme europæiske aktiver og virksomheder i Rusland, hvis de russiske midler lånes til Ukraine.

Tanken er, at Rusland efter krigen skal betale erstatning til Ukraine, som så skal betale lånet tilbage til Rusland med Ruslands egne penge.

Det er dog ikke sikkert, at Rusland vil gå med til at betale erstatning som del af en fredsaftale, der måske forhandles på plads af USA's præsident, Donald Trump.

Spørgsmål: Bør EU om nødvendigt træffe beslutningen med kvalificeret flertal og dermed køre Belgien over trods deres modstand og trods, at pengene er indefrosset i Belgien?

- At træffe beslutningen med kvalificeret flertal er ikke det samme som at køre Belgien over. Men vi har nogle lande, som helt åbenlyst har sagt, at de ikke vil indgå i de løsninger.

- Det gælder Ungarn, og det gælder Slovakiet. Det er vi nødt til at se bort fra. Og så er Belgien i en særlig situation, fordi det er der, midlerne er indefrosset. Derfor skal vi også strække os langt for at give belgierne den tryghed, der skal til, siger Lars Løkke Rasmussen.

Problemet er, at Ungarn blokerer for den anden oplagte mulighed: Et fælles lån på 45 milliarder euro med afsæt i EU-budgettet.

- Alle andre forslag kræver enstemmighed. Og vi har nogle få lande, der står i vejen for det.

- Derfor er det vores vurdering som formandskabsland, at vi skal finde en løsning med afsæt i de immobiliserede russiske aktiver, siger Lars Løkke Rasmussen.

Allerede ved udgangen af første kvartal næste år står Ukraine ifølge en EU-diplomat over for et "økonomisk kollaps", hvis ikke der kommer nye midler.

Derfor skal der træffes en beslutning på EU-topmødet i denne uge:

- Ellers efterlader vi Ukraine et rigtigt dårligt sted. Og vi får desværre også vist til omverdenen, at der i så fald vil være lidt hold i den kritik, amerikanerne på det seneste har rejst mod Europa, siger Lars Løkke Rasmussen.

Han henviser til den amerikanske sikkerhedsstrategi og udtalelser fra Donald Trump, der har betegnet EU som svagt og retningsløst.

Trump-administrationen mener desuden, at det europæiske kontinent vil være uigenkendeligt om 20 år, hvis migrationen fortsætter.

/ritzau/

Den iranske aktivist og nobelprismodtager Narges Mohammadi har to gange været på hospitalet, efter hun fredag blev anholdt i Iran.

Det skriver hendes organisation, Narges Foundation, på det sociale medie X.

Ifølge organisationen fortæller Mohammadi i et telefonopkald fra fængslet, at årsagen til hospitalsbesøgene er, at hun under anholdelsen blev slået voldsomt og gentagne gange med knipler i både hovedet og på nakken.

Hun oplyser desuden, at hun ikke ved, hvilken sikkerhedsmyndighed, der i øjeblikket tilbageholder hende.

Menneskerettighedsforkæmperen blev sammen med flere andre anholdt under mindeceremonien for menneskeretsadvokaten Khosrow Alikordi.

Alikordi døde ifølge officielle rapporter af et hjertestop, men kilder fra oppositionen siger, at han døde som følge af tortur i politiets varetægt, skriver nyhedsbureauet dpa.

Hasan Hematifar, en anklager fra den nordøstlige by Mashhad, hvor mindeceremonien fandt sted, siger ifølge Reuters, at Mohammadi og Alikordis bror havde fremsat "provokerende bemærkninger" ved advokatens mindeceremoni.

Ifølge anklageren havde de opmuntret de tilstedeværende til "at råbe normbrydende slagord" og "forstyrre freden".

Narges Mohammadi modtog Nobels fredspris i 2023 for sin kamp mod undertrykkelse af kvinder i Iran og for sin indsats for at fremme menneskerettigheder og frihed generelt.

Hun kunne dog ikke selv møde op og modtage prisen i Oslo i Norge, da hun sad i fængsel.

Mohammadi har gennem årene adskillige gange afsonet fængselsstraffe i Iran for blandt andet propaganda og var senest indsat i det berygtede Evin-fængsel.

Hun blev løsladt i december 2024 af helbredsmæssige grunde.

Khosrow Alikordi blev 46 år og forsvarede som advokat netop politiske aktivister, som blev retsforfulgt i Iran. Han har tidligere selv siddet i fængsel i Iran.

/ritzau/

En 51-årig mand er i kritisk tilstand, efter at han søndag aften blev kørt ned, mens han kørte på sin knallert i Grindsted.

Det skriver JydskeVestkysten.

Ifølge Sydøstjyllands Politi kørte manden lige over i et kryds ved Kvickly og kørte direkte ind i en kørende bil. Politiets foreløbige vurdering er, at det var knallertføreren, som burde have holdt tilbage i krydset.

Han vil som minimum blive sigtet for ikke at have overholdt sin vigepligt i krydset.

Politiet har også mistanke om, at manden var påvirket af alkohol under kørslen. Derfor har han fået taget en blodprøve, så det kan afgøres, om han havde indtaget for meget alkohol til, at han måtte køre på knallerten.

Den 51-årige mand blev fløjet med helikopter til Odense Universitetshospital.

Knallertføreren havde også en 55-årig mand siddende bagpå. Han pådrog sig en mindre skade i hovedet og blev kørt med ambulance til sygehuset i Esbjerg.

Føreren af bilen var en 41-årig kvinde fra Grindsted. Hun kom ifølge politiet ikke noget til ved ulykken.

/ritzau/

En 51-årig mand er i kritisk tilstand, efter at han søndag aften blev kørt ned, mens han kørte på sin knallert i Grindsted.

Det skriver JydskeVestkysten.

Ifølge Sydøstjyllands Politi kørte manden lige over i et kryds ved Kvickly og kørte direkte ind i en kørende bil. Politiets foreløbige vurdering er, at det var knallertføreren, som burde have holdt tilbage i krydset.

Den 51-årige mand blev fløjet med helikopter til Odense Universitetshospital.

Knallertføreren havde også en 55-årig mand siddende bagpå. Han pådrog sig en mindre skade i hovedet og blev kørt med ambulance til sygehuset i Esbjerg.

Føreren af bilen var en 41-årig kvinde fra Grindsted. Hun kom ifølge politiet ikke noget til ved ulykken.

/ritzau/

Mandag er Københavns Politi til stede med hunde i og omkring Utterslev Mose i det nordvestlige København i forbindelse med eftersøgningen af en 27-årig mand.

Det skriver politikredsen på X.

Politiet leder efter en 27-årig mand ved navn Ibrahim, der sidst blev set fredag formiddag på Frederiksborgvej.

- Vi er bekymrede for hans velbefindende, så derfor vil vi rigtig gerne høre fra folk, som har set ham, og som ved, hvor han er, siger Københavns Politi til Ritzau.

Søndag gik politiet ud på X og efterlyste den 27-årige med navn og billede, og mandag gentager politikredsen efterlysningen.

Desuden oplyser politiet, at det lørdag foretog en række undersøgelser på Frederiksborgvej i forbindelse med eftersøgningen af den 27-årige. I den forbindelse blev der foretaget afspærring ved en boligblok og på lidt af kørebanen.

Den efterlyste mand er 183 centimeter høj, mørk i huden og spinkel af bygning. Han bruger briller og har fuldskæg. Ifølge politiet er han iført en brun jakke fra mærket North Face, blå jeans og hvide Nike-sko.

Har man oplysninger om, hvor den 27-årige befinder sig, kan man kontakte Københavns Politi på 114.

/ritzau/

Pludselige oversvømmelser efter voldsom regn har søndag kostet mindst 37 personer livet i den marokkanske kystby Safi.

Det fortæller lokale myndigheder ifølge nyhedsbureauet AFP mandag.

Safi ligger vestligt i Marokko omkring 300 kilometer syd for landets hovedstad, Rabat.

På sociale medier er der ifølge AFP blevet delt billeder, hvor man kan se strømme af brunt vand feje biler og skraldespande væk fra gaderne i Safi.

Ifølge de lokale myndigheder er mindst 70 hjem og forretninger blevet oversvømmet.

Mens 37 personer er blevet meldt døde, er omkring 14 personer på hospitalet, lyder det.

To af de sårede meldes at være i kritisk tilstand.

Nogle veje i byen er også blevet beskadiget, hvilket har sat en stopper for trafikken på flere ruter til og fra havnebyen.

- Det er en sort dag, siger indbyggeren Hamza Chdouani.

En anden indbygger ved navn Marouane Tamer stiller spørgsmålstegn ved, hvorfor regeringen angiveligt ikke har sendt lastbiler afsted for at forsøge at pumpe vandet ud af byen.

Voldsomme vejrhændelser og oversvømmelser er ikke usædvanlige i Marokko, som i år også har været udfordret af tørke.

Mens redningsarbejdere gennemsøger byen for at finde ud af, om der er flere ofre, har landets meteorologiske institut meddelt, at der tirsdag ventes mere regn på tværs af landet.

Tidligere natten til mandag aften lød antallet af omkomne på 21 personer.

/ritzau/

Radiokanalen P3 sætter skub i indsatsen for at spotte uopdagede musiktalenter med tiltaget "P3's næste".

Det skriver DR i en pressemeddelelse.

"P3's næste" erstatter talentprogrammet "Karrierekanonen", der har kørt gennem 25 år, og som har været springbræt for musikstjerner som Marie Key, The Minds of 99 og Pil.

P3 leder efter fem talenter, uanset alder og køn. Radiokanalen vil blandt andet hjælpe de fem udvalgte med at bryde igennem lydmuren ved at eksponere dem på tværs af P3's platforme og foran livepublikum.

- Med relanceringen af "KarriereKanonen" styrker vi vækstlaget, bringer ny dansk musik længere og bredere ud og skaber et tættere samarbejde med branchen i et udfordrende musiklandskab til gavn for både artisterne og brugerne, siger Augusta Glahn-Abrahamsen, der er redaktionsleder for P3 Musik, i pressemeddelelsen.

- Vi vil give nye artister bedre rammer og bred eksponering. Derfor har vi udvidet samarbejdet med branchen og tilbyder kreativ sparring og mentorforløb og sangskrivningscamps, uddyber hun.

For at komme i betragtning til at blive en af de fem udvalgte skal man indsende et musiknummer til P3. Ansøgninger åbner 1. januar og lukker 31. januar 2026.

Juryen, der skal udvælge de fem talenter, består af musikansvarlig på P3 Mathias Buch, P3-værterne Ena Cosovic og Marie Hobitz, rektor for Danish Songwriting Academy Anne Meldal samt sangerne og sangskriverne Andreas Odbjerg og Jada.

De fem udvalgte vil blandt andet få deres musik i rotation på P3, udkomme med interviews på tværs af alle P3-platforme og få foto- og livemusiksessions.

/ritzau/

EU er svagt og retningsløst. Og hvis ikke migrationen bremses, så vil kontinentet være ukendeligt om 20 år.

Sådan har kritikken lydt fra USA's præsident, Donald Trump, i forbindelse med USA's nye sikkerhedsstrategi.

Nu går Europa ind i en afgørende uge, der skal vise Trump, at han tager fejl.

Det siger udenrigsminister Lars Løkke Rasmussen (M) på vej ind til udenrigsministermøde i Bruxelles mandag.

- Som jeg ser det, så er denne uge helt afgørende for Ukraine, men også for Europa. Vi har et Amerika, der ser på Europa og synes, vi er svage. Og det er vi også, hvis ikke vi handler, siger Lars Løkke Rasmussen.

Især to beslutninger vil være afgørende, hvis EU skal demonstrere geopolitisk magt, der rækker ud over de 27 EU-landes grænser.

For det første skal det lykkes at skaffe den lovede finansiering til Ukraine i de kommende to år.

Og for det andet skal EU indgå en handelsaftale med de sydamerikanske Mercosur-lande, Argentina, Brasilien, Paraguay og Uruguay, efter 25 års forhandlinger.

Efter planen skal beslutningen om finansiering af Ukraine træffes på EU-topmødet torsdag og fredag i denne uge.

Belgien er dog fortsat imod et "erstatningslån" fra de indefrosne russiske midler til Ukraine.

Belgien vil gerne støtte Ukraine, men mener, at det juridiske grundlag for at lave et lån fra de indefrosne russiske midler er for usikkert.

Hvis Belgien fastholder modstanden, kan EU-landenes stats- og regeringsledere i sidste ende blive tvunget til at træffe beslutningen med kvalificeret flertal uden om Belgien.

Belgien er afgørende, fordi hovedparten af midlerne er indefrosset i det belgiske værdipapirdepot Euroclear.

Hvis det ender med kvalificeret flertal uden om Belgien, vil landet, der huser EU-institutionerne, blive tilsidesat, mens pengene tages fra det belgiske værdipapirdepot.

Når det gælder Mercosur-aftalen, kan EU havne i en lignende situation.

Igennem hele 25 års forhandlinger har hensynet til at beskytte europæisk landbrug mod konkurrence udefra vejet tungere end hensynet til at åbne nye handelsmarkeder uden for Europa.

Efter Trumps told på europæiske varer er ønsket om at åbne nye markeder for at kompensere for mindre eksport til USA dog blevet markant øget.

Det er også en vej til at vise Trump, at Europa kan agere uden om USA.

Men med blot en uge til, at aftalen skal underskrives, bad Frankrig søndag om at få udskudt den afgørende afstemning om handelsaftalen.

Det skete for at få mere tid til at sikre beskyttelse af landbruget.

I Bruxelles frygter man, at aftalen i værste fald kan ryge på gulvet, hvis ikke EU-Kommissionens formand, Ursula von der Leyen, og EU's præsident, António Costa, lørdag den 20. december flyver til Brasilien for at underskrive aftalen.

Blandt de sydamerikanske lande er tålmodigheden med Europa nemlig ved at løbe ud.

Argentinas præsident, Javier Milei, har mulighed for at indgå en handelsaftale med USA i stedet. Og Brasilien kan i værste fald se mod Kina.

Hvis ikke Frankrig kan formildes, kan EU dermed igen stå i en situation, hvor man må bruge det kvalificerede flertal til at køre et afgørende EU-land over for at træffe beslutninger.

I flere hovedstæder vurderer man dog, at alternativet er værre. Ud over usikkerhed for Ukraine og tab af handelsmuligheder vil manglende beslutninger samtidig gøre det vanskeligere at afvise Trumps kritik.

Derfor skal beslutningerne komme i denne uge.

/ritzau/

Pludselige oversvømmelser fra voldsom regn har søndag kostet mindst 37 personer livet i den marokkanske kystby Safi.

Det fortæller lokale myndigheder ifølge nyhedsbureauet AFP mandag.

Safi ligger vestligt i Marokko omkring 300 kilometer syd for landets hovedstad, Rabat.

På sociale medier er der ifølge AFP blevet delt billeder, hvor man kan se strømme af brunt vand feje biler og skraldespande væk fra gaderne i Safi.

Ifølge de lokale myndigheder er mindst 70 hjem og forretninger blevet oversvømmet.

Mens 37 personer er blevet meldt døde, er omkring 14 personer er på hospitalet, lyder det.

Det fremgår ikke umiddelbart, om nogen af dem, der fortsat opholder sig på hospitalet, er i livsfare.

Nogle veje i byen er også blevet beskadiget, hvilket har sat en stopper for trafikken på flere ruter til og fra havnebyen.

- Det er en sort dag, siger indbyggeren Hamza Chdouani.

En anden indbygger ved navn Marouane Tamer stiller spørgsmålstegn ved, hvorfor regeringen angiveligt ikke har sendt lastbiler afsted for at forsøge at pumpe vandet ud af byen.

Voldsomme vejrhændelser og oversvømmelser er ikke usædvanlige i Marokko, som i år også har været udfordret af tørke.

Mens redningsarbejdere gennemsøger byen for at finde ud af, om der er flere ofre, har landets meteorologiske institut meddelt, at der tirsdag ventes mere regn på tværs af landet.

Tidligere natten til mandag aften lød antallet af omkomne på 21 personer.

Ifølge vejrmyndigheden Direction Générale de la Météorologie (DGM) var 2024 det varmeste år i Marokkos historie.

Samtidig blev der sidste år registreret et gennemsnitligt nedbørsunderskud på 24,7 procent, skriver AFP.

/ritzau/

På mindre end 24 timer er over en million australske dollar blevet indsamlet til Ahmed al-Ahmed, som søndag overmandede én af gerningsmændene under et masseskyderi ved Bondi Beach i den australske storby Sydney.

Det svarer til over fire millioner danske kroner.

Den 43-årige grønthandler og far til to børn, der i flere medier omtales som "Bondi-helten", blev selv skudt under angrebet, der var rettet mod et jødisk Hanukkah-arrangement ved stranden.

Ahmed al-Ahmed meldes at være i stabil tilstand, men skal gennemgå flere operationer.

Indsamlingen foregår gennem hjemmesiden Gofundme. Den største donation kommer fra den amerikanske rigmand William Ackman, der er administrerende direktør for investeringsselskabet Pershing Square Capital.

Ifølge Gofundme har Ackman doneret 99.999 australske dollar - svarende til cirka 423.000 kroner til indsamlingen, hvilket er det højeste beløb, man kan give på hjemmesiden.

Det var Ahmed al-Ahmeds pårørende, der ifølge dpa bekræftede, at det er ham, der overmandede gerningsmanden under angrebet.

På videooptagelser fra Bondi Beach kan man se, hvordan al-Ahmed sniger sig op bag en mand, der affyrer skud med et geværlignende våben.

Al-Ahmed gemte sig bag en bil, hvorefter han løb frem mod gerningsmanden og kastede sig over ham bagfra. Efter lidt tumult lykkedes det al-Ahmed at hive våbnet ud af den anden mands hænder.

Gerningsmanden faldt herefter baglæns ned på jorden, mens Ahmed al-Ahmed pegede på ham med geværet.

Kort efter stillede grønthandleren våbnet op ad et træ, mens manden, der affyrede skud, langsomt gik fra stedet og undervejs støttede sig til en lygtepæl.

På optagelsen kan man også se en anden gerningsmand affyre skud, efter at den første gerningsmand har mistet sit våben.

Ahmed al-Ahmed bor i Sydney-forstaden Sutherland.

15 personer blev dræbt af gerningsmændene under angrebet i Bondi søndag, herunder en tiårig pige.

De australske myndigheder beskriver det som et terrorangreb målrettet mod det jødiske samfund.

/ritzau/

EU skal blive enige om et erstatningslån til Ukraine i denne uge.

Det fastslår udenrigsminister Lars Løkke Rasmussen (M) på vej ind til mandagens møde for EU-landenes udenrigsministre i Bruxelles.

- Det er helt afgørende, at vi i denne uge sikrer noget mellemlang finansiering til Ukraine, så de kan holde sammen på deres samfund, stå op imod russerne og forhandle fra en styrket position, siger Løkke.

Han mener ikke, at der er nogen alternativer til erstatningslånet fra de indefrosne russiske midler.

Idéen er stødt på indædt modstand fra Belgien, hvor hovedparten af midlerne er indefrosset.

I alt 140 milliarder euro fra værdipapirdepotet Euroclear i Bruxelles ventes at skulle mobiliseres som del af lånet.

Belgiens premierminister, Bart De Wever, mener dog, at der er store risici ved lånet.

Derfor har han krævet omfattende garantier fra de øvrige EU-lande for, at de om nødvendigt vil betale lånet tilbage til Rusland.

Problemet er, at Ungarn blokerer for den anden oplagte mulighed: Et fælles lån på 45 milliarder euro med afsæt i EU-budgettet.

Dermed er EU-landenes stats- og regeringsledere endnu en gang på vej ind i en afgørende konfrontation på denne uges EU-topmøde.

Her skal beslutningen om pengene til Ukraine træffes. Allerede ved udgangen af første kvartal næste år står Ukraine ellers over for et "økonomisk kollaps", har en EU-diplomat tidligere fastslået.

/ritzau/