Også aflytning af fængselsindsattes samtaler med frivillige sagsbehandlere hos eksempelvis Krims Retshjælp har været ulovlig, og de ramte indsatte kan nu søge om godtgørelse.

Det oplyser Styrelsen for Danmarks Fængsler mandag i en pressemeddelelse.

Sidste sommer kunne Ritzau fortælle, at der i omegnen af 50 sager var sket ulovlig aflytning af indsatte i lukkede fængslers samtaler med advokater og advokatfuldmægtige.

Opmærksomheden på fænomenet kom i forlængelse af en sag, der blev afsluttet med en dom i Højesteret i august 2024.

Her blev en indsat tilkendt en godtgørelse på 10.000 kroner, fordi Storstrøm Fængsel havde optaget en række samtaler mellem den indsatte og en advokatfuldmægtig.

I samtalerne fortalte den indsatte, at han ville klage over de forhold, han afsonede under.

Det fik fængselsmyndighederne til at undersøge, om der var flere sager, og det var der. En aktindsigt hos styrelsen viste i juni sidste år, at der var omkring 50 sager.

Men siden er der løbet endnu mere vand gennem åen. Og i oktober 2025 indgik Styrelsen for Danmarks Fængsler et forlig med den frivillige organisation Krims Retshjælp, hvor jurister yder gratis retshjælp til eksempelvis indsatte.

Også indsattes samtaler med disse frivillige er beskyttet af samme rettigheder som en samtale med en advokat, medgav styrelsen, og optagelser af disse samtaler er derfor også omfattet.

Ritzau har i forbindelse med torsdagens pressemeddelelse rettet henvendelse til Styrelsen for Danmarks Fængsler for at få oplyst, hvor mange nye sager forliget fra oktober har medført. Det er endnu ikke blevet oplyst.

Danmarks Fængsler oplyser, at hvis tidligere eller nuværende indsatte ønsker at søge om godtgørelse for uberettiget aflytning, så skal det ske til det fængsel, hvor afsoningen er foregået.

Såfremt fængslet ikke findes længere, skal ansøgningen ske til den fængselskreds, hvori fængslet lå.

Det er straffuldbyrdelsesloven, som dikterer, at visse indsattes telefonsamtaler skal optages, når de sidder i et lukket fængsel.

Det gælder for eksempel personer, som menes at indtage en ledende rolle i en kriminel gruppering, der står bag alvorlig kriminalitet. Derudover gælder det radikaliserede personer, eller personer, som er i risiko for radikalisering, og personer, der afsoner domme for eksempelvis terror eller lignende.

/ritzau/

Marius Borg Høibys forsvarere, Petar Sekulic og Ellen Holager Andenæs, har endnu ikke talt med deres klient, efter at dommen mod kronprinsessesønnen mandag er blevet afsagt.

De to forsvarere vil nu læse hele dommen og sammen med Høiby overveje, om dommen og straffen på fire års ubetinget fængsel skal ankes.

Det skriver det norske nyhedsbureau NTB.

29-årige Marius Borg Høiby, der er søn af Norges kronprinsesse, Mette-Marit, er blandt andet kendt skyldig i to voldtægter ved andet seksuelt forhold end samleje.

Han er også dømt for at have udsat en af sine ekskærester for fysisk og psykisk vold igennem en periode på et år.

De grove forhold har Høiby nægtet sig skyldig i.

Derfor er det også dem, der skal diskuteres, når Petar Sekulic og Ellen Holager Andenæs nu vil besøge Høiby i fængslet, hvor han har overværet domsafsigelsen via et videolink.

- Lige nu, ud over at det naturligvis ligger i kortene, at der overvejes en anke på de punkter, som vi har talt om, er det svært at sige noget præcist på nuværende tidspunkt, siger de ifølge NTB.

Høiby var tiltalt for i alt 40 forhold. Oslo Tingrett har frifundet ham for to voldtægter og to forhold af brud på tilhold.

Efter dommen var afsagt mandag morgen, kom Høibys forsvarere med en anmodning om, at Høiby løslades fra sin varetægtsfængsling.

Det spørgsmål skal Oslo Tingrett nu tage stilling til, og svaret ventes senere.

- Vi mener, at det er vigtigt at benytte muligheden for at få ham løsladt. Han er deseparat efter at være sammen med sin mor, fortæller Ellen Holager Andenæs til det norske medie VG.

Høibys mor, kronprinsesse Mette-Marit, er alvorligt syg med lungefibrose, og hendes tilstand er den seneste tid forværret.

Også anklagemyndigheden vil nu overveje, hvorvidt dommen mod Høiby skal ankes til den norske landsret.

Det fortæller statsadvokat Sturla Henriksbø til den fremmødte presse.

- Længden af straffen hænger sammen med, hvad han er dømt for, siger han ifølge VG.

Anklagemyndigheden mente, at Høiby skulle straffes med syv år og syv måneders fængsel, hvis retten fandt ham skyldig i samtlige 40 forhold.

De to parter har nu to ugers betænkningstid til at overveje anken.

/ritzau/

Marius Borg Høibys forsvarere, Petar Sekulic og Ellen Holager Andenæs, har endnu ikke talt med deres klient, efter at dommen mod kronprinsessesønnen mandag er blevet afsagt.

De to forsvarer vil nu læse hele dommen og sammen med Høiby overveje, om dommen og straffen på fire års fængsel skal ankes.

Det skriver nyhedsbureauet NTB.

Marius Borg Høiby, der er søn af Norges kronprinsesse, Mette-Marit, er blandt andet kendt skyldig i to voldtægter ved andet seksuelt forhold end samleje.

Han er også dømt for at have udsat en af sine ekskærester for fysisk og psykisk vold igennem en periode på et år.

De grove forhold har Høiby nægtet sig skyldig i.

Derfor er det også dem, der nu skal diskuteres, fortæller Petar Sekulic og Ellen Holager Andenæs.

- Lige nu, ud over at det naturligvis ligger i kortene, at der overvejes en anke på de punkter, som vi har talt om, er det svært at sige noget præcist på nuværende tidspunkt, siger de ifølge NTB.

Høiby var tiltalt for i alt 40 forhold. Oslo Tingrett har frifundet Marius Borg Høiby for to voldtægter og to forhold af brud på tilhold.

/ritzau/

Oslo Tingrett idømmer Marius Borg Høiby, der er søn af Norges kronprinsesse, Mette-Marit, fire års ubetinget fængsel.

Det skriver norske VG.

Marius Borg Høiby er fundet skyldig i mishandling i nære relationer mod sin ekskæreste og to voldtægter ved andet seksuelt forhold end samleje, skriver det norske medie.

Han er fundet skyldig i en voldtægt, som skete på Skaugum - det norske kronprinsepars officielle residens - i 2018.

Retten har samtidig frifundet Høiby for i alt fire anklager, heriblandt to voldtægter.

Marius Borg Høiby er ikke selv til stede i retten mandag morgen, hvor dommen i sagen mod ham er afsagt.

Det skyldes "dokumenterede sundhedsmæssige årsager", som Høibys forsvarer ikke uddyber nærmere. Han følger i stedet domsafsigelsen via et videolink fra fængslet.

Det norske kongehus ønsker ikke at udtale sig ovenpå mandagens dom.

- Sagen er blevet behandlet af domstolen, og kongehuset har ingen kommentarer til udfaldet, lyder det i en skriftlig kommentar til NTB.

Høiby har gennem behandlingen af sagen nægtet sig skyldig i de groveste anklager mod ham, herunder de fire voldtægter.

Han har dog erkendt blandt andet overtrædelse af besøgsforbud og at have transporteret 3,5 kilo hash.

Oslo Tingrett har også besluttet, at Høiby skal betale erstatning til flere af de forurettede kvinder.

Han skal blandt andet betale 100.000 norske kroner til sin ekskæreste, Nora Haukland, som han har udsat for psykisk og fysisk vold gennem et år, skriver VG.

Ifølge NTB løber det samlede beløb op i 640.000 norske kroner - svarende til omkring 430.000 danske kroner.

Det er endnu uvist, om en af de to parter vil anke Oslo Tingretts afgørelse.

Den norske anklagemyndighed har krævet Høiby idømt syv år og syv måneders fængsel, hvis han blev kendt skyldig i samtlige forhold.

Høibys forsvarer, Petar Sekulic og Ellen Holager Andenæs, procederede for, at han burde frikendes for de mest alvorlige tiltalepunkter som voldtægt og mishandling i nære relationer. Ifølge forsvarerne burde det føre til en straf på 18 måneder.

Petar Sekulic har mandag formiddag anmodet retten om, at hans klient bliver løsladt fra sin varetægtsfængsling.

Spørgsmålet blev behandlet under referatforbud, hvilket betyder, at den fremmødte presse ikke må referere, hvad der bliver sagt.

Herefter blev retsmødet hævet, og svaret på spørgsmålet om varetægtsfængsling vil komme senere, lyder det.

Sidst Oslo Tingrett tog stilling, valgte den at løslade Høiby. Den kendelse blev dog omgjort af den norske landsret.

/ritzau/

Det var tilsyneladende en menneskelig fejl, der førte til, at to tog i april kolliderede på Gribskovbanen i Nordsjælland på en strækning med kun ét spor.

I en foreløbig rapport konkluderer Havarikommissionen, at det ene tog kørte forbi Slotspavillonen Station, hvor det skulle være standset og have ventet på, at det andet tog kunne passere.

Herefter passerede toget også togvejens endepunkt, der var markeret med mærket "Stop for U-signal".

Det var her, at toget allersenest skulle være standset.

I stedet kom toget ud på strækningen, hvor der alene er ét spor, og det kolliderede med et modkørende tog mellem Slotspavillonen og Kagerup.

Ulykken fandt sted den 23. april. 10 kom alvorligt til skade, mens 12 fik lettere skader.

Der er i undersøgelsen ikke fundet nogen tegn på svigt i hverken de signaltekniske systemer eller på materiellet. Det fortæller Klaus Jensen, der er enhedsleder for Jernbaneenheden i Havarikommissionen.

- Det er først nu, at vi fastslår, at der er tale om en signalforbikørsel af toget, der kørte fra Slotspavillonen, siger Klaus Jensen.

Adspurgt, om det dermed slås fast, at der er tale om en menneskelig fejl, lyder hans korte svar:

- Ja.

Men der kan være flere årsager til det.

- Ulykker sker som regel som følge af en kombination af flere uheldige omstændigheder, og det er dem, vi er ved at kigge nærmere ind i nu, siger Klaus Jensen.

I rapporten fremgår det, at toget, der passerede stationen og mærket med besked om at stoppe, var blevet tilmeldt togradioen med et forkert tognummer.

Det var lokomotivføreren, der havde indtastet nummeret forkert, inden toget afgik fra Hillerød.

Da toget passerede mærket "Stop for U-signal", udløste det en alarm hos en stationsbestyrer, der fandt ud af, at toget var på vej ud på strækningen mod Kagerup, hvor det modkørende tog kom.

Stationsbestyreren forsøgte at få fat i lokomotivføreren via radioen, men kunne ikke finde tognummeret på radioens display. Derfor kontaktede stationsbestyreren lokomotivføreren i det andet tog og bad vedkommende om at standse sit tog hurtigst muligt.

Den lokomotivfører iværksatte straks en farebremsning og forlod førerrummet. Lokomotivføreren i det første tog forlod sit førerrum, da det modkørende tog kom til syne.

Togene kolliderede klokken 06.27 torsdag den 23. april. I kollisionsøjeblikket kørte det ene tog cirka 75 kilometer i timen, det andet cirka 60. Blandt de alvorligt tilskadekomne i ulykken var de to lokomotivførere.

Havarikommissionen ved endnu ikke, hvilken betydning det fik om nogen, at det ene tog var tilmeldt togradioen med et forkert nummer. Det er blandt det, som der skal ses på i den videre undersøgelse.

Klaus Jensen understreger, at Havarikommissionens undersøgelse ikke går ud på at placere ansvar eller skyld.

Det er alene en sikkerhedsundersøgelse, og formålet med den er at se, hvad der skete, så der kan gives anbefalinger til, hvordan man kan undgå, at lignende sker igen.

Dansk Jernbaneforbund skriver i en kommentar, at det er dokumenteret i rapporten, at der er sket en kæde af fejl.

- Det vil være helt forkert at placere det endelige ansvar, før alle undersøgelserne er afsluttet, og alle relevante forhold er grundigt belyst.

Havarikommissionen oplyser, at der typisk går omkring et år, før den endelige rapport om en alvorlig hændelse såsom denne ligger klar.

/ritzau/

Natten til mandag meldte Ukraine om brand i klosteret Petjerska Lavra efter russiske luftangreb, men Rusland afviser at stå bag.

I stedet blev det historiske kloster, der er på Unescos verdensarvsliste, ramt af et missil fra et amerikanskproduceret luftforsvarssystem.

Sådan lyder udlægningen fra Ruslands forsvarsministerium i en officiel erklæring ifølge Reuters.

Ifølge det russiske ministerium var Ruslands mål med luftangrebene at ramme Ukraines droneproduktion.

Men ifølge Ukraine var det bevidst fra russernes side at ramme det historiske kloster i hovedstaden Kyiv i angrebene.

Petjerska Lavra blev ifølge Reuters grundlagt i år 1051.

Nyhedsbureauet beskriver bygningen som et symbol på Ukraines åndelige og kulturelle historie.

Ukraine vil hurtigst muligt indlede procedurer i blandt andet organisationen Unesco efter branden i hovedstaden Kyiv.

Det skriver Ukraines udenrigsminister, Andrij Sybiha, i et opslag på det sociale medie X tidligt mandag morgen.

Klosteret er på Unescos verdensarvsliste. Unesco er FN's organisation for uddannelse, videnskab og kultur.

Ifølge Andrij Sybiha har Rusland med vilje ramt klosteret.

- Kun russisk afskum, som ikke har noget helligt, kan bevidst beskadige Kyivs Petjerska Lavra, et unikt Unesco-verdensarvssted, der nyder særlig beskyttelse, skriver han.

Udenrigsministeren kalder i sit opslag klosteret for et af kristendommens vigtigste hellige steder. Han siger, at Ruslands præsident, Vladimir Putin, "for altid har skrevet sit navn på listen over historiens værste barbarer".

Natten til mandag skrev Tymur Tkatjenko, som står i spidsen for Kyivs militæradministration, på beskedtjenesten Telegram, at klosteret var blevet alvorligt beskadiget i et "direkte angreb".

Det præcise omfang af skaderne på bygningen står endnu ikke klart.

Ifølge nyhedsbureauet AFP har der været brand i taget på en katedral, der er en del af klosterkomplekset.

Flere brandbiler har holdt ved bygningen, og brandfolk har kunnet ses forsøge at slukke flammerne både indefra og udefra bygningen, skriver AFP.

Ifølge nyhedsbureauet kan man se et stort hul i den ene side af kirken.

/ritzau/

Det var tilsyneladende en menneskelig fejl, der førte til, at to tog i april kolliderede på Gribskovbanen i Nordsjælland på en strækning med kun ét spor.

I en foreløbig rapport konkluderer Havarikommissionen, at det ene tog kørte forbi Slotspavillonen Station, hvor det skulle være standset og have ventet på, at det andet tog kunne passere.

Herefter passerede toget også togvejens endepunkt, der var markeret med mærket "Stop for U-signal".

Det var her, at toget allersenest skulle være standset.

I stedet kom toget ud på strækningen, hvor der alene er ét spor, og det kolliderede med et modkørende tog mellem Slotspavillonen og Kagerup.

Ulykken fandt sted den 23. april. 10 kom alvorligt til skade, mens 12 fik lettere skader.

Der er i undersøgelsen ikke fundet nogen tegn på svigt i hverken de signaltekniske systemer eller på materiellet. Det fortæller Klaus Jensen, der er enhedsleder for Jernbaneenheden i Havarikommissionen.

- Det er først nu, at vi fastslår, at der er tale om en signalforbikørsel af toget, der kørte fra Slotspavillonen, siger Klaus Jensen.

Adspurgt, om det dermed slås fast, at der er tale om en menneskelig fejl, lyder hans korte svar:

- Ja.

Men der kan være flere årsager til det.

- Ulykker sker som regel som følge af en kombination af flere uheldige omstændigheder, og det er dem, vi er ved at kigge nærmere ind i nu, siger Klaus Jensen.

I rapporten fremgår det, at toget, der passerede stationen og mærket med besked om at stoppe, var blevet tilmeldt togradioen med et forkert tognummer.

Det var lokomotivføreren, der havde indtastet nummeret forkert, inden toget afgik fra Hillerød.

Da toget passerede mærket "Stop for U-signal", udløste det en alarm hos en stationsbestyrer, der fandt ud af, at toget var på vej ud på strækningen mod Kagerup, hvor det modkørende tog kom.

Stationsbestyreren forsøgte at få fat i lokomotivføreren via radioen, men kunne ikke finde tognummeret på radioens display. Derfor kontaktede stationsbestyreren lokomotivføreren i det andet tog og bad vedkommende om at standse sit tog hurtigst muligt.

Den lokomotivfører iværksatte straks en farebremsning og forlod førerrummet. Lokomotivføreren i det første tog forlod sit førerrum, da det modkørende tog kom til syne.

Togene kolliderede klokken 06.27 torsdag den 23. april. I kollisionsøjeblikket kørte det ene tog cirka 75 kilometer i timen, det andet cirka 60. Blandt de alvorligt tilskadekomne i ulykken var de to lokomotivførere.

Havarikommissionen ved endnu ikke, hvilken betydning det fik om nogen, at det ene tog var tilmeldt togradioen med et forkert nummer. Det er blandt det, som der skal ses på i den videre undersøgelse.

Klaus Jensen understreger, at Havarikommissionens undersøgelse ikke går ud på at placere ansvar eller skyld.

Det er alene en sikkerhedsundersøgelse, og formålet med den er at se, hvad der skete, så der kan gives anbefalinger til, hvordan man kan undgå, at lignende sker igen.

Havarikommissionen oplyser, at der typisk går omkring et år, før den endelige rapport om en alvorlig hændelse såsom denne ligger klar.

/ritzau/

Trods aftale mellem USA og Iran vil israelske soldater blive i en selverklæret sikkerhedszone i det sydlige Libanon.

Det siger Israels forsvarsminister, Israel Katz, i en udtalelse mandag, skriver Reuters.

Samtidig understreger forsvarsministeren, at hvis Iran angriber Israel på grund af ting, der sker i Libanon, så vil Israel gengælde angrebet.

Israels premierminister, Benjamin Netanyahu, har ifølge forsvarsministeren gjort den israelske holdning klar over for USA's præsident, Donald Trump, og andre amerikanske topfolk.

- Premierminister Benjamin Netanyahu og jeg forfølger en tydelig politik, hvor IDF (Israels militær, red.) vil forblive i sikkerhedszonerne i Libanon, Syrien og Gaza på ubestemt tid for at beskytte grænsen og de israelske samfund derfra mod jihadistiske elementer, siger Katz ifølge AFP og tilføjer:

- Området vil blive ryddet for lokale beboere, og al terrorinfrastruktur, både over og under jorden - herunder husene i landsbyerne ved fronten, der fungerede som terroristernes forposter - vil blive ødelagt.

De præcise vilkår i aftalen kendes ikke umiddelbart, men ifølge den pakistanske premierminister indebærer aftalen en "øjeblikkelig og permanent afslutning på militære operationer på alle fronter, herunder i Libanon".

En lignende melding er kommet fra Irans viceudenrigsminister.

Pakistan har fungeret som en mægler i konflikten mellem Iran og USA.

Irans udenrigsminister, Abbas Araqchi, gentager mandag over for Tyrkiets, Iraks og Egyptens udenrigsministre, at Israel skal standse angrebene på Libanon fuldstændig.

Det siger Araqchi i separate telefonopkald med ministerkollegaerne, skriver han på Telegram ifølge Reuters efter meldingen fra Katz.

Han uddyber desuden, at det er USA, der bærer ansvaret for at gennemføre rammeaftalen om at stoppe krigen.

/ritzau/

Oslo Tingrett idømmer Marius Borg Høiby, der er søn af Norges kronprinsesse, Mette-Marit, fire års ubetinget fængsel.

Det skriver Verdens Gang.

Marius Borg Høiby er fundet skyldig i mishandling i nære relationer mod sin ekskæreste og to voldtægter ved andet seksuelt forhold end samleje, skriver det norske medie.

Han er fundet skyldig i en voldtægt, som skete på Skaugum - det norske kronprinseparrets officielle residens - i 2018.

Retten har samtidig frifundet Høiby for i alt fire anklager, heriblandt to voldtægter.

Marius Borg Høiby er ikke selv til stede i retten mandag morgen, hvor dommen i sagen mod ham afsiges.

Det skyldes ”dokumenterede sundhedsmæssige årsager”, som Høibys forsvarer ikke uddyber nærmere. Han følger i stedet domsafsigelsen via et videolink fra fængslet.

Høiby har gennem behandlingen af sagen nægtet sig skyldig i de groveste anklager mod ham, herunder de fire voldtægter.

Han har dog erkendt blandt andet overtrædelse af besøgsforbud og at have transporteret 3,5 kilo hash.

Oslo Tingrett har også besluttet, at Høiby skal betale erstatning til flere af de forurettede kvinder.

Han skal blandt andet betale 100.000 norske kroner til sin ekskæreste, Nora Haukland, som han har udsat for psykisk og fysisk vold gennem et år, skriver Verdens Gang.

Ifølge nyhedsbureauet NTB løber det samlede beløb op i 640.000 norske kroner - svarende til omkring 430.000 danske kroner.

Den norske anklagemyndighed har krævet Høiby idømt syv år og syv måneders fængsel, hvis han bliver kendt skyldig i samtlige forhold.

Høibys forsvarer, Petar Sekulic og Ellen Holager Andenæs, har procederet for, at han burde frikendes for de mest alvorlige tiltalepunkter som voldtægt og mishandling i nære relationer. Ifølge forsvarerne burde det føre til en straf på 18 måneder.

Det er endnu uvist, om en af de to parter vil anke Oslo Tingretts afgørelse.

Petar Sekulic har mandag formiddag anmodet retten om, at hans klient bliver løsladt fra sin varetægtsfængsling.

Spørgsmålet blev behandlet under referatforbud, hvilket betyder, at den fremmødte presse ikke må referere, hvad der bliver sagt.

Herefter blev retsmødet hævet, og svaret på spørgsmålet om varetægtsfængsling vil komme senere, lyder det.

Sidst Oslo Tingrett tog stilling, valgte den at løslade Høiby. Den kendelse blev dog omgjort af den norske landsret.

/ritzau/

Danmark vil kunne stille "visse bidrag", hvis Hormuz-strædet åbnes med fredsaftale mellem USA og Iran.

Det siger udenrigsminister Lars Løkke Rasmussen (M) på vej ind til udenrigsministermøde i Luxembourg.

- Jeg er ikke sikker på, om EU kan spille en rolle, men Europa skal helt klart spille en rolle. Derfor hilser jeg tiltaget fra Storbritannien og Frankrig om at etablere en international koalition velkommen.

- Danmark er del af det, og vi er klar til at deltage under de rette omstændigheder, siger Lars Løkke Rasmussen.

Regeringen har ifølge Løkke allerede indhentet et mandat i Udenrigspolitisk Nævn til at kunne give et bidrag til operationen.

Han vil dog ikke løfte sløret for konkret, hvad Danmark kan bidrage med.

- Det afgørende er, at der er en bred kreds af lande, der støtter op. Det synes jeg, man skal komplimentere Frankrig og Storbritannien for, at det er lykkes at samle en bred koalition af lande, siger Lars Løkke Rasmussen.

Han understreger dog, at man fortsat afventer formaliseringen af fredsaftalen på mellem USA og Iran på fredag.

/ritzau/

Det var tilsyneladende en menneskelig fejl, der førte til, at to tog i april kolliderede på Gribskovbanen i Nordsjælland på en strækning med kun ét spor.

I en foreløbig rapport konkluderer Havarikommissionen, at det ene tog kørte forbi Slotspavillonen Station, hvor det skulle være standset og have ventet på, at det andet tog kunne passere.

Herefter passerede toget også togvejens endepunkt, der var markeret med mærket "Stop for U-signal".

Det var her, at toget allersenest skulle være standset.

I stedet kom toget ud på strækningen, hvor der alene er ét spor, og det kolliderede med et modkørende tog mellem Slotspavillonen og Kagerup.

Ulykken fandt sted den 23. april. 10 kom alvorligt til skade, mens 12 fik lettere skader.

Havarikommissionen oplyser, at der typisk går omkring et år, før den endelige rapport om en alvorlig hændelse såsom denne ligger klar.

/ritzau/

Storbritannien vil forbyde sociale medier for børn under 16 år.

Det siger landets premierminister, Keir Starmer, mandag.

Han håber, at lovgivningen vil blive vedtaget inden jul og træde i kraft næste forår.

- Det står klart for mig, at et komplet forbud er det rette valg, siger Starmer.

Premierministeren tilføjer, at vejen mod et forbud ikke bliver nem, men at regeringen vil sætte sig imod de store teknologivirksomheders magt.

I en pressemeddelelse fra Storbritanniens regering lyder det, at landet har planer om at bruge samme model til forbuddet som Australien.

Australien indførte i december det første forbud af sin slags mod sociale medier for unge under 16 år.

I marts viste data fra softwarefirmaet Qustodio, der udbyder såkaldt forældrekontrolsoftware, at en femtedel af teenagere under 16 år i Australien stadig bruger sociale medier trods forbuddet.

Antallet af 13- til 15-årige, der bruger de sociale medier TikTok og Snapchat, er faldet i perioden fra december, hvor forbuddet trådte i kraft, frem til februar.

Flere end 20 procent i aldersgruppen bruger dog stadig de to apps, viser data.

Det er i Australien udelukkende virksomhedernes ansvar at sikre, at brugere er 16 år eller ældre.

Selv om de fleste selskaber har sagt, at de vil overholde de nye regler, har de også advaret om, at ændringen kan ende med blot at skubbe teenagere over til mørkere og mindre regulerede dele af internettet.

Både Danmark og EU arbejder for at hæve aldersgrænserne på de sociale medier.

En politisk aftale i Folketinget om "digital børnebeskyttelse" fra 2025 siger, at aldersgrænsen på sociale medier i Danmark skal sættes til 15 år.

/ritzau/Reuters

Trods aftale mellem USA og Iran vil israelske soldater blive i en selverklæret sikkerhedszone i det sydlige Libanon.

Det siger Israels forsvarsminister, Israel Katz, i en udtalelse mandag, skriver Reuters.

Samtidig understreger forsvarsministeren, at hvis Iran angriber Israel på grund af ting, der sker i Libanon, så vil Israel gengælde angrebet.

Israels premierminister, Benjamin Netanyahu, har ifølge forsvarsministeren gjort den israelske holdning klar over for USA's præsident, Donald Trump, og andre amerikanske topfolk.

De præcise vilkår i aftalen kendes ikke umiddelbart, men ifølge den pakistanske premierminister indebærer aftalen en "øjeblikkelig og permanent afslutning på militære operationer på alle fronter, herunder i Libanon".

En lignende melding er kommet fra Irans viceudenrigsminister.

Pakistan har fungeret som en mægler i konflikten mellem Iran og USA.

Irans udenrigsminister, Abbas Araqchi, gentager mandag over for Tyrkiets, Iraks og Egyptens udenrigsministre, at Israel skal standse angrebene på Libanon fuldstændig.

Det siger Araqchi i separate telefonopkald med ministerkollegaerne, skriver han på Telegram ifølge Reuters efter meldingen fra Katz.

Han uddyber desuden, at det er USA, der bærer ansvaret for at gennemføre rammeaftalen om at stoppe krigen.

/ritzau/

Marius Borg Høiby er mandag morgen blevet idømt fire års fængsel i en sag, der har kørt i Oslo Tingrett i løbet af februar og marts i år.

Høiby var tiltalt for i alt 40 forhold, heriblandt fire voldtægter og mishandling i nære relationer.

Her er et overblik over, hvilke anklager Høiby er fundet skyldig i:

* Voldtægt ved andet seksuelt forhold end samleje på det norske kronprinspars officielle residens, Skaugum, i december 2018.

* Voldtægt ved andet seksuelt forhold end samleje til en efterfest i påsken 2024.

* Mishandling i nære relationer ved at have udsat sin ekskæreste Nora Haukland for psykisk og fysisk vold gennem et år.

* I flere tilfælde at have filmet kvinder i seksuelle situationer uden deres samtykke.

* Vold og brud på tilhold mod en anden ekskæreste samt trusler mod en mand, der er bekendt til kvinden, som i sagen er omtalt som Frogner-kvinden.

* Flere trafikforseelser og transport af hash.

Ud over fængselsstraffen skal Høiby betale erstatning til flere af de forurettede kvinder. I alt er han dømt til at betale et beløb på 640.000 norske kroner - svarende til 430.000 danske kroner.

Han er også tildelt et forbud mod at kontakte Frogner-kvinden i to år.

Høiby er samtidig frifundet for fire anklager mod ham:

* En fuldbyrdet voldtægt i Lofoten i efteråret 2023.

* En voldtægt ved andet seksuelt forhold end samleje.

* To brud på tilhold mod Frogner-kvinden.

Kilder: NTB, VG, DR og Ritzau.

/ritzau/

Storbritannien vil forbyde sociale medier for børn under 16 år.

Det siger landets premierminister, Keir Starmer, mandag

Han håber, at lovgivningen vil blive vedtaget inden jul og træde i kraft næste forår.

- Det står klart for mig, at et komplet forbud er det rette valg, siger Starmer.

Premierministeren tilføjer, at vejen mod et forbud ikke bliver nem, men at regeringen vil sætte sig imod de store teknologivirksomheders magt.

Australien indførte i december det første forbud af sin slags mod sociale medier for unge under 16 år.

I marts viste data fra softwarefirmaet Qustodio, der udbyder såkaldt forældrekontrolsoftware, at en femtedel af teenagere under 16 år i Australien stadig bruger sociale medier trods forbuddet.

Det viser data ifølge nyhedsbureauet Reuters.

Antallet af 13- til 15-årige, der bruger de sociale medier TikTok og Snapchat, er faldet i perioden fra december, hvor forbuddet trådte i kraft, frem til februar.

Flere end 20 procent i aldersgruppen bruger dog stadig de to apps, viser data

Både Danmark og EU arbejder for at hæve aldersgrænserne på de sociale medier.

En politisk aftale i Folketinget om "digital børnebeskyttelse" fra 2025 siger, at aldersgrænsen på sociale medier i Danmark skal sættes til 15 år.

/ritzau/Reuters

Oslo Tingrett idømmer Marius Borg Høiby, der er søn af Norges kronprinsesse, Mette-Marit, fire års fængsel.

Det skriver VG.

Marius Borg Høiby er fundet skyldig i mishandling i nære relationer mod sin ekskæreste og to voldtægter ved andet seksuelt forhold end samleje, skriver det norske medie.

Han er fundet skyldig i en voldtægt, som skete på Skaugum - det norske kronprinseparrets officielle residens - i 2018.

Retten har samtidig frifundet Høiby for i alt fire anklager, heriblandt to voldtægter.

Marius Borg Høiby er ikke selv til stede i retten mandag morgen, hvor dommen i sagen mod ham afsiges.

Det skyldes ”dokumenterede sundhedsmæssige årsager”, som Høibys forsvarer ikke uddyber nærmere. Han følger i stedet domsafsigelsen via et videolink fra fængslet.

Høiby har gennem behandlingen af sagen nægtet sig skyldig i de groveste anklager mod ham, herunder de fire voldtægter.

Han har dog erkendt blandt andet overtrædelse af besøgsforbud og at have transporteret 3,5 kilo hash.

Oslo Tingrett har også besluttet, at Høiby skal betale erstatning til flere af de forurettede kvinder.

Han skal blandt andet betale 100.000 norske kroner til sin ekskæreste, Nora Haukland, skriver VG.

Ifølge nyhedsbureauet NTB løber det samlede beløb op i 640.000 norske kroner - svarende til omkring 430.000 danske kroner.

Den norske anklagemyndighed har krævet Høiby idømt syv år og syv måneders fængsel, hvis han bliver kendt skyldig i samtlige forhold.

Høibys forsvarer, Petar Sekulic og Ellen Holager Andenæs, har procederet for, at han burde frikendes for de mest alvorlige tiltalepunkter som voldtægt og mishandling i nære relationer. Ifølge forsvarerne burde det føre til en straf på 18 måneder.

Det er endnu uvist, om en af de to parter vil anke Oslo Tingretts afgørelse.

Petar Sekulic har mandag formiddag anmodet Oslo Tingrett om, at hans klient bliver løsladt fra sin varetægtsfængsling.

Han ønsker, at spørgsmålet skal behandles bag lukkede døre. Det har retten dog afvist.

Der er dog blevet nedlagt referatforbud, hvilket betyder, at den fremmødte presse ikke må referere, hvad der bliver sagt, skriver VG.

/ritzau/