Krak - Opdag nærheden - Søg lokalt.

København, 08/10/2025 - 10:53

Dansk skuespiller og ekskonen går fra hinanden igen

2025 har været et hårdt år, melder revystjernen Carsten Svendsen. Han danner ikke længere par med Cecilie de la Prada, som han tidligere er blevet skilt fra.

Ida Marie Odgaard/Ritzau Scanpix

Af: Af Grith Larsen, Ritzau Fokus

Kærligheden er bristet mellem skuespilleren Carsten Svendsen og hans kæreste, Cecilie de la Prada, igen.

Det oplyser den 46-årige revystjerne i et opslag delt på det sociale medie Instagram, og han bekræfter bruddet over for Billed-Bladet.

Det er anden gang, at parret går fra hinanden.

De mødtes og faldt pladask for hinanden, da de begge arbejdede på Aalborg Teater - han som skuespiller, mens at hun har en baggrund som forestillingsleder.

Parret blev gift i New York og fik en datter sammen. Men så tog livet nogle omvæltninger, og de voksede fra hinanden, fortalte Carsten Svendsen til Billed-Bladet i sommeren 2022.

- Men der går vel ikke mere end et år eller halvandet, hvor vi stadigvæk ses og tager på ferier sammen med vores datter for at give hende en følelse af familiesamhørighed, inden vi finder sammen igen. Jeg synes egentlig ikke, at vi nogensinde har været fra hinanden, og nu fungerer det dejligt, sagde han dengang til ugebladet.

Men nu er kærligheden bristet igen.

2025 har ikke været god ved Carsten Svendsen - og heller ikke for hans far, konstaterer skuespilleren på Instagram.

- Skilsmisse og hussalg for mit vedkommende og desværre har kræften meldt sin ankomst hos ham. Men midt i udfordringerne er der stadig plads til smil, tilføjer Carsten Svendsen i opslaget og fortæller, at han har tilbragt stjernestunder sammen med sin familie.

- En dag, der minder mig om at tiden skal bruges - på flere smil. Flere grin. Mere tid sammen med dem, der betyder noget.

Carsten Svendsen blev uddannet fra Skuespillerskolen ved Odense Teater i 2006. Tre år efter modtog han en talentpris til uddelingen af scenekunstprisen Reumert. I 2017 blev han hædret med prisen som Årets Revytalent.

Han har især udmærket sig på de skrå brædder. Blandt andet i Cirkusrevyen og Tivolirevyen. Og så er han også kendt for sit portræt af revykoryfæet Claus Ryskjær i TV 2's dramaserie "Dansegarderoben".

/ritzau/

Læs Mere >>

København, 08/10/2025 - 10:08

Minister fortryder og får kendt forfatter tilbage i litteraturkanon

Bo Amstrup/Ritzau Scanpix

Der skulle ikke ændres et komma i kanonudvalgs anbefalinger, sagde Mattias Tesfaye, men det sker alligevel.

Børne- og undervisningsminister Mattias Tesfaye (S) har fortrudt, at forfatter Martin Andersen Nexø blev skrottet fra gymnasiernes litteraturkanon.

Ministeren har derfor ombestemt sig, så nu er Nexø tilbage i varmen.

Det skriver Børne- og Undervisningsministeriet i en pressemeddelelse.

- Jeg læste Martin Andersen Nexø første gang, da jeg var teenager og har flere gange arrangeret kurser i Pelle Erobrerens fodspor. Derudover skrev jeg forordet til den seneste udgave af netop denne roman og har altid elsket "Ditte Menneskebarn" og resten af Nexøs brogede forfatterskab.

- Jeg har derfor tænkt mig grundigt om og kan ikke leve med at være den minister, der er ansvarlig for, at Martin Andersen Nexø tages ud af kanonen, siger Tesfaye i pressemeddelelsen.

Litteraturkanonen for gymnasierne blev opdateret i sidste måned, og den indeholder nu flere kvindelige forfattere end tidligere.

Men flere prominente navne blev fjernet fra kanonen, heriblandt Adam Oehlenschläger og Martin Andersen Nexø. Nye navne på listen var blandt andre Tove Ditlevsen og Søren Kierkegaard.

Det var første gang siden 2004, at listen blev opdateret. Den nye kanon består af en obligatorisk liste samt en bruttoliste. Nexø er kommet med på bruttolisten.

Den obligatoriske liste består af syv forfattere, som alle gymnasieelever skal stifte bekendtskab med i danskfaget.

Bruttolisten består nu af 29 forfattere og to genrekategorier. Af dem skal lærerne vælge 12 til deres undervisning.

- Man skal have hjertet med i politik. Og jeg kan ikke se mig selv i spejlet, hvis jeg fjerner Nexø fra danskkanonen. Der skal fortsat være plads til oprøreren fra underklassen, siger Tesfaye.

Da det i første omgang kom frem, at Nexø var blevet skrottet, var der undren hos Dennis Kristensen, der er formand for Martin Andersen Nexø-Fonden.

Han forstod ikke, hvorfor forfatteren, der har skrevet store klassikere som "Pelle Erobreren" og "Ditte Menneskebarn", ikke længere var på listen.

- Martin Andersen Nexø er både en meget læst forfatter i Danmark og udlandet, ikke mindst i det tidligere Østeuropa. Han er meget anerkendt i den litterære forskningsverden.

- Jeg synes, at det er meget ærgerligt, at han er taget ud, sagde Dennis Kristensen, der er tidligere formand for fagforbundet FOA, til Ritzau.

Han bemærkede i den forbindelse blandt andet også, at Tesfaye skrev forordet i en genudgivelse af "Pelle Erobreren" i 2017. Altså det, som Tesfaye selv henviser til onsdag, hvor Nexø er tilbage i kanonen.

/ritzau/

Læs Mere >>

, 08/10/2025 - 09:00

FAKTA: Din hjerne bliver glad når du giver

* I et forskningsstudie fra 2017 fandt en gruppe tyske forskere en sammenhæng mellem gavmildhed og følelsen af glæde i hjernen.

* Her målte forskere på 50 menneskers hjerner og konkluderede, at gavmildhed udløser dopamin, som også kaldes glædesstoffet.

* Konkret opdagede forskerne, at en en lille gruppe nerveceller bagest i hjernen aktiverer hjernens belønningscenter, når vi giver til andre.

Kilde: videnskab.dk og studiet "A neural link between generosity and happiness", der har været bragt i tidsskriftet Nature Communications.

/ritzau fokus/

Læs Mere >>

, 08/10/2025 - 09:00

Øv dig i gavmildhed og styrk parforholdet

Frank Cilius/Ritzau Scanpix

Generøsitet gøder kærligheden mellem dig og din partner. Psykolog giver fif til, hvordan du fyrer op for din givende side.

Kærlighed hænger sammen med glæden ved at give, men i en travl hverdag glipper det nemt med generøsiteten i parforholdet.

Det fortæller Jacob Vindbjerg Nissen, der er chefpsykolog i Falck.

- At være gavmild med sin omsorg betyder, at man ser den andens behov, men når vi er pressede, så er vi mest optagede af vores egne behov, siger han.

Begynd i det små, når du øver dig i at være mere gavmild. Du kan være generøs med din tid ved helt lavpraktisk at sørge for at prioritere tid i kalenderen til din partner.

Tænk over, hvad du konkret kan gøre for at gøre den anden glad. Det kan være ved at give små gaver eller arrangere noget, I skal sammen, som du ved, din partner vil sætte pris på.

- For nogle kan det måske virke kunstigt at planlægge gavmildheden på den måde, men man skal huske på, at selve handlingen skaber en følelse, siger Jacob Vindbjerg Nissen og fortsætter:

- Tit tænker vi, at noget skal føles rigtigt, før vi gør det, men egentlig bør vi tænke det omvendt - det er først, når vi gør noget, at vi finder ud af, hvordan det føles. Og i de fleste relationer får vi det ofte bedre selv, når vi giver noget til andre.

I det lys handler det også om, at du øver dig i at give uden at have forventninger til din partners reaktion. Bagtanker eller regnskaber gør intet godt for kærlighedskontoen, understreger chefpsykologen.

- Du kan ikke bestemme, hvordan den anden reagerer, siger Jacob Vindbjerg Nissen og opfordrer dig til, at du i stedet går nysgerrigt og åbenhjertigt til de gavmilde handlinger.

- Tosomheden opstår, når du er gavmild, og den anden reagerer på det. Du handler dig til en følelse ved at prioritere tid sammen og ved at være nysgerrig på den anden, og lige pludselig opstår der noget fint.

Selv i jeres samtaler kan du bringe gavmildheden i spil, tilføjer han. Det kan være ved at have blik for, om du husker at spørge ind til den anden, og om du lader ham eller hende tale ud.

Er du den, der taler mindst i forholdet, kan du omvendt øve dig i at dele mere af det, der foregår inden i dig.

/ritzau fokus/

Læs Mere >>

TjekDet - faktatjek