Normalt er en weekend i januar blandt de mere stille i den københavnske hotel- og restaurationsbranche.

Men takket være dronning Margrethes beslutning om at overlade regentansvaret til kronprins Frederik på søndag kommer der masser af mennesker og liv i hovedstaden i weekend.

Det vil kunne mærkes i de virksomheder, der lever af at betjene turister.

Dansk Erhverv vurderer, at tronskiftet og interessen for at følge det nærmeste hold mindst vil genere 25 millioner kroner i ekstra indtægter.

Det sker på baggrund af den meromsætning, som en næsten fuldt udnyttet hotelkapacitet vil indbringe på overnatnings- og spisesteder.

- Normalt er der en belægningsprocent på hotellerne i København på omkring 50 på en weekend i januar, mens den i sommermånederne ofte rammer 100.

- Derfor skylder vi en stor tak til dronningen for at placere tronskiftet nu og ikke til sommer, hvor der slet ikke ville være plads til de mange ekstra gæster.

- Timingen er i hvert fald god for turismeindustrien, siger Lars Ramme Nielsen, der er branchedirektør for Turisme, Oplevelse og Kultur.

Han forventer, at de mange ekstra besøgende i København også vil kunne mærkes på omsætningen andre steder.

- Vi ved nogenlunde, hvor en gennemsnitlig turist bruger sine penge. Derfor vil det også smitte af på blandt andet taxaer og andre transportformer, detailhandlen og i lufthavnen, siger Lars Ramme Nielsen.

Men han forventer ikke mange udenlandske gæster i weekenden, selv om kongehuset normalt er et trækplaster.

- De tal, som vi har kendskab til, viser, at det primært bliver et stort dansk event det her.

- Det hænger nok sammen med den relativt korte opvarmning. Det er kun 14 dage siden, at det blev annonceret, og det er ikke lang tid til at arrangere en rejse og få fri fra arbejde i, siger branchedirektøren.

Dansk Erhvervs beregninger tager udgangspunkt i en gennemsnitlig værelsespris på 900 kroner og i, og at der bor to personer på hvert værelse, som hver bruger 700 kroner om dagen.

Hertil kommer så forbrug fra de øvrige mange tusinde besøgende, der rejser hjem samme dag eller har booket overnatning andre steder end på hotellerne.

/ritzau/

Den australske ø Tasmanien, hvor kronprinsesse Mary er fra, planter et febertræ i øens hovedby, Hobart, til ære for kronprinsessen, som søndag bliver dronning af Danmark.

Byrådet i Hobart vil desuden arbejde sammen med Københavns overborgmester, Sophie Hæstorp Andersen, om at plante et træ i København for at markere begivenheden.

Det oplyser byrådet i Hobart i en pressemeddelelse.

I pressemeddelelsen fremgår det, at plantningen af træet i København stadig skal godkendes politisk.

Borgmesteren i Hobart, Anna Reynolds, siger, at byen er "pavestolt af den fremtidige dronning Marys tasmanske rødder".

- Vi glæder os til at fejre denne glædelige anledning med en meningsfuld gestus, der reflekterer vores delte historie og forbindelse, siger hun i pressemeddelelsen.

Febertræet er Tasmaniens nationaltræ.

Det skal stå i det nordlige hjørne af St. Davids Park, som ligger i midtbyen af Hobart.

Undervisningsministeriet i Tasmanien, som udgør en af Australiens seks delstater, ønsker også kronprinsessen tillykke med hendes kommende titel som dronning.

- I hendes tid som kronprinsesse har Mary været i stand til at skabe offentlig opmærksomhed på en række humanitære og sociale emner.

- Vi håber, at værdien af hendes uddannelse og hendes oplevelser i skolen har del i dette, lyder det fra undervisningsministeriet.

Det er på søndag, at dronning Margrethe giver tronen videre til sin ældste søn, kronprins Frederik, efter 52 år som Danmarks regent.

Klokken 15.00 udråbes kronprins Frederik til konge fra balkonen på Christiansborg Slot.

Inden da vil den kongelige familie deltage i Folketingets markering af tronskiftet klokken 10.00

Klokken 14.30 begynder en kur med det kommende kongepar.

/ritzau/

* Det kan være en god idé at have kraftige affaldsposer på lager, hvis toilettet holder op med at virke. Det kan for eksempel ske, hvis der bliver lukket for vandet.

* Du laver et nødtoilet ved at placere en kraftig skraldepose nede i toiletkummen. Når posen er fyldt, slår du knude på den og skaffer dig af med den.

* Husk i øvrigt at være flittig med at bruge håndsprit, hvis du ikke har adgang til vand og dermed ikke kan vaske hænder.

Kilde: Folderen "Hvad nu hvis?" fra organisationen Folk & Sikkerhed.

/ritzau fokus/

Hvor mange dage vil du og din familie kunne klare jer, hvis strømmen pludselig går, eller der bliver lukket for vandet?

Det spørgsmål er klogt at stille sig selv, mener den upartiske sikkerhedspolitiske organisationen Folk & Sikkerhed, der er klar med en ny folder med titlen "Hvad nu hvis?".

Folderen rummer råd til, hvad der er godt at have i huset, hvis nu der skulle opstå en krisesituation i samfundet, fortæller organisationens formand, Torben Ørting Jørgensen.

- Vi har konstateret, at der er behov for, at befolkningen får nogle gode råd til, hvordan man kan forberede sig på, at der sker noget uventet, som gør, at vi pludselig ikke har den dagligdag, vi kender, siger han.

Initiativet får en opadvendt tommelfinger fra lektor ved Forsvarsakademiet Rasmus Dahlberg, som blandt andet forsker i samfundssikkerhed og civilt-militært samarbejde.

- Det handler om rettidig omhu og sund fornuft. At forberede sig på en krise er ikke anderledes end at tegne en indboforsikring, have en pulverslukker i køkkenskabet eller en førstehjælpskasse i bilen, siger han.

Rasmus Dahlberg understreger, at der lige nu ikke er nogen militær trussel mod Danmark, og at du derfor ikke skal gå rundt og være bange for, at Rusland invaderer landet.

- Men der kan ske mange ubehagelige ting i gråzonefeltet. Der er risiko for påvirkning af infrastrukturen som nedbrud i vores el-, vand- og varmeforsyning samt internettet, som vores digitaliserede samfund bygger på.

I sådan en situation kan det være smart at have følgende på lager.

1) Vand i kælderen.

Hav rigeligt med vand stående i kælderen eller på loftet.

- Et voksent menneske bruger cirka tre liter vand om dagen. Så kan man selv gange op i forhold til antal personer i husstanden, siger Torben Ørting Jørgensen.

Du kan købe nogle store plastikdunke, som du fylder op og opbevarer et mørkt og køligt sted. Vandet kan som udgangspunkt holde sig et halvt år. Du kan også købe vand på flaske fra supermarkedet.

- Det er det nemmeste, fordi der står på flasken, hvor længe vandet kan holde sig, siger Rasmus Dahlberg.

2) Dåsemad en masse.

Opbyg et godt forråd af langtidsholdbare madvarer som ris, pasta, diverse konserves og bouillon, som du løbende bruger af og løbende fylder op.

- Man skal ikke rende ned og tømme hylderne i supermarkedet. Det handler mere om at justere sin husholdning, så man tænker i holdbarhed, siger Torben Ørting Jørgensen.

Du kan lave mad uden strøm med din gas- eller kulgrill udenfor. Derfor er det godt at have ekstra gas og kul på lager.

Har du ikke en grill, kan du overveje at anskaffe dig et trangiasæt, som også kan bruges til at tilberede mad udendørs.

3) Powerbank og radio.

Hav altid en fuldt opladet powerbank, som du kan bruge til at lade din telefon op, hvis strømmen går.

Du kan også anskaffe dig et større batteri. Rasmus Dahlberg har selv en 1-kilowatt-times powerbank stående i kælderen, som er tilknyttet et køleskab og en fryser.

- Køleskabet og fryseren kan køre videre på nødstrøm i et halvt til et helt døgn, fortæller han.

Hvis internettet er nede, kan du desuden få gavn af at have en FM-radio stående på hylden. På den måde kan du få beredskabsmeddelelser fra Danmarks Radio.

4) Kontanter og piller.

Et omfattende strømnedbrud kan få de elektroniske betalingssystemer til at gå ned. Derfor kan du få brug for rede penge.

- Helt lavpraktisk er det godt at have en lille beholdning af mønter og sedler, siger Torben Ørting Jørgensen.

Tjek også din medicinskuffe, og sørg for at have plaster, sårrens, smertestillende piller og receptpligtig medicin i reserve.

/ritzau fokus/