Tv-værtsparret Lene og Anders Beier siger snart "Grüß Gott" til et østrigsk eventyr, der har været deres fælles drøm i over 20 år.

Parret, som har to sønner sammen, har nu fået solgt deres hus. Så jagten efter det hotel, de drømmer om at drive i alpelandet, er intensiveret.

- Næste lørdag har jeg en håndfuld hoteller, jeg skal ned og se - der er et par stykker - to af dem - som vi synes, ser meget lovende ud, fortæller Anders Beier.

Den 1. maj siger familien Beier "auf Wiedersehen" til hjemmet i Søvang på Amager i København. Det er det, der skal til, for at drømmen om det østrigske eventyr kan gå i opfyldelse.

- Det er en blanding af vemodighed og jo også en forløsning, siger Lene Beier og uddyber:

- Vi kan ikke komme videre med det andet, for vi har ikke økonomien til det, før vi har solgt huset. Men det bliver ikke fedt, den dag vi skal lukke døren. Det gør det ikke, understreger hun.

Folk omkring familien har spurgt, hvorfor de ikke bare udlejer deres hus i Danmark og forpagter et hotel i Østrig. Men parret har et særligt - og endnu hemmeligt - koncept i tankerne, de vil realisere. Derfor vil de gerne købe deres helt eget hotel.

For Anders Beier er skæringsdatoen 1. maj lige nu mere forløsende end vemodigt.

- Lige nu synes jeg, det er rart, siger han og uddyber:

- For den dag, man sætter det til salg, så gør man sig klar, og så er det ventetid, indtil det lykkes. Men selvfølgelig bliver det nok mærkeligt, sidste gang man lukker døren.

Anders og Lene Beier, som mødte hinanden, da de arbejdede på en sushirestaurant som unge, er begge af den indstilling, at hvis man aldrig træffer svære beslutninger, men altid gør det, der lægger ligefor, så får man et kedeligt liv.

- Er du sindssyg, vi ser frem til Østrig! Helt vildt!, udbryder Lene Beier begejstret, mens manden istemmer.

Den prisvindende tv-vært, som især er kendt fra "Landmand søger kærlighed", har tidligere understreget, at hun har snakket med TV 2 om, at hun skal fortsætte med at lave tv for kanalen på den ene eller anden måde.

/ritzau/

Klippet af den kendte korrespondent Simi Jan, der krammer en lille pige klædt i pink, gik verden rundt, da Taliban indtog Afghanistans hovedstad, Kabul, i 2021.

Selvsamme klip, som blev sendt på TV 2, var nomineret til Årets Nyheds- og Aktualitetsindhold ved dette års uddeling af Tvprisen, der arrangeres af Producentforeningen, som er en brancheorganisation for producenter af film, tv og spil.

- Men jeg har jo vundet. Jeg behøver ikke at få en pris i aften, for jeg har vundet det vildeste. Jeg har vundet en datter, der hedder Sahar.

- Det er fantastisk, siger Simi Jan til den fremmødte presse på den røde løber ved Tvprisen i DR Koncerthuset i København fredag aften.

Simi Jan har selv valgt at bære en pink kjole til prisuddelingen. Farven er til ære for Sahar og til alle de kvinder og piger verden over, der ikke må arbejde eller gå i skole, ikke har frihed eller en fremtid, fortæller korrespondenten.

- Sahar er et symbol på håb, og vi har brug for håb i den her verden, siger Simi Jan.

Efter mødet med Sahar i Kabuls lufthavn tilbage i 2021 vidste Simi Jan ikke, hvad der var blevet af den lille pige. Der skulle gå et år, før korrespondenten modtog en besked fra en mand, der skulle vise sig at være Sahars far.

Han fortalte, at Sahar var blevet genforenet med sin familie, og at de alle var kommet til Norge.

Efterfølgende har Simi Jan mødt Sahar i Norge. Den lille pige kan stadig huske hende, og det gør stort indtryk på den garvede korrespondent.

- Vores møde havde gjort en forskel for hende. Men jeg fik det jo hundredfoldigt igen, da vi blev genforenet i Norge. Det, hun har givet mig, kan jeg jo aldrig give igen. Så jeg er virkelig taknemmelig, lyder det fra Simi Jan.

/ritzau/

* Formidling af, hvordan kroppen fungerer, kan hjælpe børn til at forstå, hvorfor det er vigtigt, at de passer på deres krop.

* Børn forstår måske, at det er godt at få solcreme på, hvis de ved, at solcremen passer på hudcellerne, som bliver gamle før tid, hvis de får for meget sol.

* Når børn forstår, at hjernen er en følsom blævrende klump, får de måske mere lyst til at tage cykelhjelm på.

* Måske bliver det endda sjovere at blive vaccineret, hvis børnene forstår, at immunforsvaret består af en masse små soldater, som skal igennem en lille militærøvelse, der gør dem stærkere.

Kilde: børnelæge, tv-vært og forfatter Sandra Meinich Juhl.

/ritzau fokus/

Når du kender din krop, bliver du mindre bange, når den opfører sig mærkeligt.

Derfor er det vigtigt at tale med familiens yngste medlemmer om, hvordan deres organisme fungerer fra inderst til yderst.

Det mener børnelæge Sandra Meinich Juhl, som er kendt fra DR's Ramasjang-program "Bamselægen", hvor hun kurerer børns bamser for alt fra maveforgiftning til hjertestop. Og så er hun aktuel med den nye bog "Lær om kroppen med Sandra", der udkom 13. marts.

- Jeg har en generel mission om at øge børns glæde og fascination af deres egne kroppe. For når du forstår, hvad der sker inde i din krop, bliver du ikke så bange for de ting, der sker i den. Og bliver du fascineret af din krop, så tror jeg på, at du får lyst til at passe på den, siger Sandra Meinich Juhl.

Som børnelæge møder hun ofte børn, der har ondt i maven, og nogle gange skyldes maveondet noget så simpelt, som at barnet går og holder sig i stedet for at gå på toilettet.

- Min erfaring er, at det hjælper børnene rigtig meget, når jeg forsøger at forklare dem, at de får ondt i maven, fordi blæren er helt fyldt med tis. Den forståelse for, hvad der sker i kroppen, hjælper rigtig meget, fortæller Sandra Meinich Juhl.

Men hvordan griber du som voksen helt konkret snakken om kroppen an med dit barn eller barnebarn?

- Det handler om at være åben og nysgerrig over for sit barn, stille uddybende spørgsmål, svare så godt, man kan, og undre sig sammen med barnet, siger Sandra Meinich Juhl og fortsætter:

- Du kan sige: "Det er sjovt, du har tænkt over det på den måde, sådan har jeg ikke selv tænkt på det før". Jeg kan selv opleve, at mine børn stiller et spørgsmål, jeg faktisk ikke kender svaret på.

Søg hellere viden sammen med barnet end at komme med en ultrakort forklaring eller for eksempel sige, at det er han eller hun for lille til at forstå, lyder det fra børnelægen.

- Det er bedre at sige: "Gud, det ved jeg heller ikke, men lad os finde ud af det sammen", fordi det er vigtigt at stimulere nysgerrigheden hos barnet, siger Sandra Meinich Juhl.

Husk dog altid at tage hensyn til barnets alder, når du går i gang med at forklare. Lyt opmærksomt til, hvad barnet præcist spørger om, og svar på det så konkret som muligt.

Har du et barn, der er meget bange for sygdomme, skal du selvfølgelig heller ikke udpensle alle mulige uhyggelige detaljer om for eksempel kræft.

- Men hvis du ikke taler om det, kan det blive meget værre oppe i børnenes hoveder, pointerer Sandra Meinich Juhl.

Spørg gerne ind til, hvad barnet selv forestiller sig, at kræft er. Herefter kan du forklare, at kræft opstår, når nogle af kroppens egne celler bliver forvirrede og misforstår, hvad de skal, fordi der er noget i deres kode, der er gået i stykker.

- Det er min erfaring, at det kan berolige børn at forstå, at for eksempel kræft er, når ens celler har misforstået noget, og altså ikke er et eller andet mærkeligt ondskabsfuldt monster, fortæller hun.

/ritzau fokus/