Det britiske funkband Jamiroquai gæster den fynske festival Tinderbox i 2026.

Det oplyser festivalen i en pressemeddelelse.

Jamiroquai, med forsangeren Jay Kay i front, blev dannet i starten af 90'erne i London og har siden hittet med numre som "Virtual Insanity" og "Cosmic Girl".

- Det er umuligt at stå stille, når Jay Kays bløde vokal og de groovy toner flyder ud af højttalerne, og der er ingen tvivl om, at hele Tusindårsskoven kommer til at synge med, når Jamiroquai fortryller og forbinder hele pladsen, skriver Tinderbox i pressemeddelelsen.

Forsanger Jay Kay er det eneste medlem af bandet, der har været med helt fra begyndelsen, hvor bandet i årenes løb har haft skiftende medlemmer.

Det er ikke første gang, at Jamiroquai lægger vejen forbi Danmark.

I 2017 spillede det britiske band til Smukfest.

Her fik bandet en blandet modtagelse af anmelderne, hvor B.T., Ekstra Bladet og Berlingske alle gav koncerten tre ud af seks stjerner.

Foruden Jamiroquai spiller også Aphaca, Rasmus Seebach og Pitbull til Tinderbox, der finder sted i Tusindårsskoven i Odense den 25. til 27. juni.

/ritzau/

Afdøde Peter Lund Madsen er vært på en kommende dokumentarserie på DR.

Programmet var i gang med optagelserne, da han pludselig døde 10. august 2025.

DR bekræfter til mediet B.T., at man færdiggør programmet.

- Vi kan bekræfte, at serien fortsætter i produktion og forventes færdigproduceret i efteråret 2026, skriver DR til B.T.

Public service-stationen fortæller derudover til B.T., at serien, der handler om psykiatriske diagnoser, har været sat i bero i forbindelse med Peter Lund Madsens død.

Det var Peter Lund Madsens bror, journalist Anders Lund Madsen, der først fortalte til B.T., at Peter Lund Madsen var i gang med et nyt tv-program.

Peter Lund Madsen døde i en alder af 65 år.

Han var på vej på cykel fra Havnsø til København, da han fik et ildebefindende.

Forbipasserende fandt ham i vejkanten og alarmerede politiet. Han blev fløjet til Rigshospitalet, men var død ved ankomsten.

Peter Lund Madsen specialiserede sig som læge i hjernen og fik blandt andet en doktorgrad for sine studier af hjernens blodomløb og forandringer ved forskellige bevidsthedsniveauer.

Gennem sin karriere stod han bag flere tv-programmer - både alene og sammen med sin bror.

Han blev vært for tv-programmet "Hjerne-Madsen" i 1998 og blev kendt for at kunne formidle ofte svært tilgængelige videnskabelige emner på en letforståelig og underholdende måde.

Lægen, psykiateren og tv-personligheden lavede siden både radio og teater om videnskabelige emner.

Han bestyrede ved sin død radioprogrammet "Hjernekassen" på P1. DR valgte kort efter Peter Lund Madsens død at lukke programmet permanent.

Peter Lund Madsen efterlod sig sin hustru, Rinette Lund Madsen, og parrets to sønner.

/ritzau/

* Skift fra sommer til vinterdæk, når temperaturen falder til under syv grader.

* Vinterdæk står bedre fast på kolde og våde veje, da gummiblandingen er blødere, og dækmønstret er dybere.

* Vinterdæk har den fordel, at bremselængden forkortes, og vejgrebet er mere forudsigeligt i dårligt vejr.

* På grund af den blødere gummiblanding bliver vinterdæk hurtigt slidte, hvis de bruges på varm og tør asfalt, og de vil derfor skulle udskiftes oftere.

* Helårsdæk giver sikkerhed, god ydelse og vejgreb i et moderat klima, og man undgår udgifter, besvær og tidsforbrug ved at skifte til sæsondæk.

* Bliver du stoppet uden vinterdæk i snevejr, kan det resultere i en bøde på tusind kroner per uegnet dæk.

Kilder: FDM, Rådet for Sikker Trafik og Alm. Brand.

/ritzau fokus/

Små justeringer kan gøre en stor forskel, når det gælder om at undgå ubehagelige overraskelser på vejene denne vinter.

Sådan lyder det fra Patrick Rossing, der er teknisk konsulent hos bilejernes interesseorganisation, FDM.

- Vores anbefaling er, at vinterdækkene skal på, når gennemsnitstemperaturen på et døgn falder til under syv grader.

- Vær sikker på, at dine vinterdæk er markeret med symbolerne M+S, der betyder, at de er godkendte at køre på. Vinterdæk uden de markeringer er ikke vurderet egnede til kørsel i vinterføre, siger han.

Tidligere i år blev det indført i færdselsloven, at der ikke må køres på dæk, der er uegnede til forholdene.

Det betyder, at du som bilist er ansvarlig for, at din bil er udstyret med vinterdæk, der som minimum er markeret med M+S markeringen.

Kommer vintervejret for alvor, og du bliver stoppet uden vinterdæk, kan det nu resultere i en bøde på tusind kroner per uegnet dæk.

- De nye regler i færdselsloven er indført for at forebygge glatføreulykker, og at danskerne sidder fast i trafikken, hvilket er positivt for trafiksikkerheden.

- Samtidig er reglerne tilpas pragmatiske til, at den forsigtige bilist, som ikke tager bilen ud på sne- og isdækkede veje, ikke er tvunget til at investere i vinterdæk, siger Jakob Bøving Arendt, der er administrerende direktør i Rådet for Sikker Trafik, i en pressemeddelelse.

Hvis du vil helgardere dig, kan du også vælge at skifte til 3 PMSF-dæk, der har et bjergsymbol med et snefnug på siden af dækket.

De er lovpligtige omkring de fleste bjergpas og skisportssteder i Europa, fordi de er bedst egnede til kørsel på snedækkede og tilsjappede veje.

Hvis du regner med at skifte til vinterdæk, kan du benytte dækskiftet som en lejlighed til at få tjekket resten af bilen.

- Sørg for at få kontrolleret lys og lygter, når du er i gang. Det er ubehageligt først at opdage, at noget er galt, når man er på vejen, siger Patrick Rossing og fortsætter:

- Husk også at få rengjort ruderne grundigt indvendigt. Hvis forruden er snavset eller fedtet, binder fugten sig til det, og så kan det faktisk blive meget svært at se ud - specielt hvis solen hænger lavt. Det kan let klares med en klud og lidt ruderens.

Hvis din forrude har et stenslag, er det en god idé klogt at få det repareret, inden temperaturen falder til under frysepunktet. Frost vil automatisk sætte sig der, hvor ruden er svækket af stenslaget, og i værste fald kan det have den konsekvens, at hele ruden skal udskiftes.

Brug også anledningen til at forkæle bilens lak. En vask afslører hurtigt småskader, som du kan ordne med en lakstift, så du undgår en dyr og uforudset overraskelse til foråret.

Kører du elbil, behøver du ikke at frygte, at du skal opfinde den dybe tallerken. Der er nemlig ikke nogen lumske fælder eller afgørende forskelle på, om du kører på el kontra benzin eller diesel.

- Det er i bund og grund de samme ting, du skal være opmærksom på. Det er batteriet, der kan give anledning til problemer, uanset hvad du kører.

- Batterikapaciteten kan falde op til 50 procent på startbatteriet ved hård nattefrost, så det er klogt at få diagnosticeret det på forhånd. Det mindsker risikoen for, at bilen pludselig ikke vil starte om morgenen, siger Patrick Rossing.

/ritzau fokus/