Krak - Opdag nærheden - Søg lokalt.

København, 28/04/2023 - 11:00

Ny rolle sendte Gidsels hjerneceller på overarbejde

Som playmaker tænker man mere og anderledes end som back, og det fik Mathias Gidsel at mærke i marts.

Bo Amstrup/Ritzau Scanpix

Af: /ritzau/

Kan du komme i tanke om en venstrehåndet playmaker ude i det europæiske håndboldlandskab? Nej, vel? Der er nemlig meget få af dem.

Derfor var det også lidt af et særsyn, at Mathias Gidsel i marts havde forladt backen og bevæget sig ind i den dirigerende rolle i midten af angrebet, da Danmark mødte Tyskland.

- Det var en meget anderledes opgave. Man skulle bruge sin hjerne på en anden måde, end når man bare står på backen og adlyder playmakeren, siger Mathias Gidsel.

Den 24-årige komet har ikke tidligere stået med dirigentstokken i angrebet, og derfor blev han udkørt på en helt ny måde.

- Når man er back, er det fysisk, man bliver træt. Her var det hovedet, der var træt. Man søger hele tiden efter løsninger og angrebsåbninger for de andre. Men det var fedt, siger Mathias Gidsel.

Under VM i januar blev Nikolaj Jacobsen forholdt muligheden for at bruge Gidsels taktiske forståelse på midten. Da var landstræneren afvisende, fordi han mener, at spillet flyder unaturligt med en venstrehåndet playmaker.

Og det har sådan set ikke ændret sig.

- Jeg synes stadig ikke rigtig, det fungerer, men det kan godt gøre det i kortere perioder.

- Vi fik nogle fine svar ud af det i marts, og selv om det ikke kommer til at fylde meget hos os, så kommer vi til at arbejde videre med det, så vi kan bruge det som et alternativ, siger Nikolaj Jacobsen.

Men hvorfor er det så mærkeligt at have en venstrehåndet playmaker i stedet for en højrehåndet? Det har Gidsel selv et bud på.

- Hvis man kigger ud i landskabet, er det svært at finde venstrehåndede playmakere. Så alle situationer er spejlvendt i forhold til det, man er flasket op med, siden man begyndte at spille håndbold.

- Rent rutine- og vanemæssigt føles det forkert. Men ligeså forkert det føles for angrebet, lige så forkert kan det føles som forsvar, og derfor kan man måske drage fordele af det, siger Mathias Gidsel.

Landstræneren vurderer, at rollen som spilstyrer giver Gidsel ny inspiration. Og selv om det kan stjæle noget opmærksomhed fra det gennembrudsspil, som han normalt excellerer i, så kan Gidsel godt se perspektiverne.

- Det er en prioritering om, at man vælger at bruge den hjerne, der er trods alt er tilbage i mit hoved, og så giver man afkald på nogle dueller og mål fra mig på backen. Forhåbentlig får vi så noget andet ud af det, siger han.

Det kan give plads til andre typer på højre back, når Gidsel rykker ind på midten. Det kan eksempelvis være, hvis man som under VM vil have den stærke forsvarsspiller Niclas Kirkeløkke på banen uden forsvars- angrebsudskiftning.

Selv om det gik godt mod Tyskland i marts, ser Gidsel sig selv på backen.

- Jeg tror ikke, det er i midten, min karriere folder sig ud i de næste par år, men det kan være, det bliver aktuelt, når jeg rammer 30'erne.

- Måske kan det forlænge min karriere lidt, hvis jeg på et tidspunkt må stoppe med det der kamikazehåndbold, jeg spiller i øjeblikket, siger han med henvisning til sine til tider halsbrækkende gennembrudsforsøg.

/ritzau/

København, 28/04/2023 - 08:00

Kirsten Olesen: Jeg vil bestemme selv

Linda Kastrup/Ritzau Scanpix

Kirsten Olesen har fået fodfæste igen efter beskeden om, at der ikke længere er roller til hende på Det Kongelige Teater. En scene, hun har betrådt siden 1979.

Efter 43 år er en epoke slut for skuespillerinden Kirsten Olesen.

Hun spiller sin sidste forestilling som fastansat på Det Kongelige Teater. Nationalscenen, hvis skrå brædder hun har betrådt siden 1979.

Svanesangen bliver et dystert stykke danmarkshistorie fra 1600-tallet.

Forestillingen "Hex", der har premiere 28. april, skildrer den sande beretning om Christenze Kruckow. Den eneste adelige kvinde, der er blevet dømt til døden for trolddom. Anklaget for at være skyld i, at kvinden i huset, hvor hun var, bragte dødfødte børn til verden eller mistede dem kort efter fødslen.

- Alle dengang troede på hekse og djævle. Når man ikke kunne forklare noget, måtte der være mørke magter på spil. Og det kan man egentlig godt forstå, siger Kirsten Olesen og uddyber:

- Man har altid ledt efter et "hvorfor". Det gør vi andre jo også. Vi finder trøst i myter, i historier og i religioner.

Et hvorfor har den 73-årige skuespillerinde også søgt, da hun fik beskeden om, at der ikke længere var roller nok at udfylde til et fast engagement på Det Kongelige Teater.

Først blev Kirsten Olesen paf, så forvirret. Og så småsur.

- Er det virkelig nu?, tænkte hun.

Men efterhånden, som hun fik vendt og erkendt afskeden, er det også på tide at forlade nationalscenen, medgiver hun.

- Jeg har det helt fint. Jeg går ikke derfra nedtrykt, bitter og ulykkelig. Slet, slet ikke, understreger Kirsten Olesen.

- Jeg går derfra med stor taknemmelighed og en indre glæde over, at jeg har fået lov til at udfolde mig så meget, som jeg har gjort. At der var nogle, der troede på mig og gav mig muligheder. For man skal jo ses. Og jeg er blevet meget forkælet igennem min karriere.

Som ung ville Kirsten Olesen være lærer. Eller det var nu nok egentlig mest hendes forældres ambition. Men da hun ikke kom ind på seminariet, søgte hun i stedet ind på Odense Teaters Elevskole. Kun med en skolekomedie som referenceramme, men et enormt naturtalent at udvikle.

Hun blev færdiguddannet derfra i 1971. Syv år efter - i 1978 - fik hun sit store folkelige gennembrud som stuepigen Agnes i "Matador".

Samme år debuterede Kirsten Olesen på filmlærredet i Bille Augusts "Honning måne", som indbragte hende en Bodil-statuette. Siden har hun fået en Robert for sin birolle i filmen "Elise" og endnu en pris for sin præstation i "Springflod".

Men langt størstedelen af sit (arbejds)liv har Kirsten Olesen tilbragt på teatrene. Her fik hun sit gennembrud i titelrollen "Elektra" på Strøghus Teatret i 1977. To år efter - i 1979 - blev hun en del af ensemblet på Det Kongelige Teater.

Til sommer - efter 43 år - er det slut. Der.

- Jeg har haft et godt teaterliv, siger Kirsten Olesen.

- Jeg vil gerne fortsætte nogle år endnu - eller skal vi sige: Jeg vil godt bestemme selv, hvornår jeg skal holde op. Og så kan det bare være freelance nu. Det tror jeg, passer mig meget godt. For jeg synes da også, at det kan være hårdt.

Det er et job, der i ordets bogstavelige forstand udspiller sig, når de fleste andre har fri. Men de mange forestillinger aften efter aften og det indgående arbejde inden den store premiere er bare sådan, det er at være skuespiller.

- Jeg var gift med en musiker (Ole Ousen, red.), og han var også på arbejde om aftenen, så det passede rigtig fint. Det var vores livsvilkår. Men vi elskede jo også vores arbejde, siger Kirsten Olesen og tilføjer:

- Til gengæld havde vi rigtigt lange sommerferier til at samle alt det op, vi ikke nåede, med venner og bekendte og familie.

Ilden er stadig intakt.

Selv den samme forestilling er ny, hver gang tæppet går fra.

- Der er ikke noget kalkerpapir i vores verden. Du kommer ind med en dagsform - har du sovet for lidt? Har dit barn holdt dig vågen hele natten? Er du lige blevet skilt? Du er jo selv instrumentet, og alt i dit liv påvirker dine tanker og følelser, siger hun og fortsætter:

- Du ved godt, det ikke er din egen historie, du spiller. Men du har jo ikke andet end din egen krop, din egen stemme, din egen sensualitet og seksualitet, din egen erfaring, dine egne drømme og din egen fantasi at trække på.

Kirsten Olesen har fået sine første freelancejob efter beskeden fra Det Kongelige Teater. At være fri fra et fast engagement betyder, at hun frit kan vælge mellem de tilbud, der tikker ind. Hun skal ikke længere partout medvirke i de forestillinger, et fast engagement kræver.

I 2024 indtager Kirsten Olesen titelrollen i den nyskrevne monolog "Kassandra" på Husets Teater i København, og så drager hun tre måneder til Aalborg Teater.

- Det kan jeg jo sagtens, fordi der er ikke nogen, der på den måde sidder og har brug for mig derhjemme. Så det er fint, dejligt, siger hun.

Der er stadig historier, som hun ønsker at fortælle. Som det dystre stykke danmarkshistorie i "Hex".

Selv om Kirsten Olesen ikke er overtroisk, siger hun og kollegerne altid pøj-pøj til hinanden inden premieren. Sådan bliver det også den 28. april, når "Hex" har premiere.

- Det er altid interessant at vide noget om vores fortid, for det kan gøre os lidt klogere på os selv og de skuldre, vi står på, siger Kirsten Olesen.

- Det er meget sundt for os at kende noget til kvinders stilling. Hele vores historie er skrevet over mænds meritter. I hvert fald dem, der havde magt. Vi læser ikke så meget om almuen - og slet ikke kvinderne.

- Vi har haft meget at skulle kæmpe imod. Og kæmpe for. Men det går fremad. Og det skal nok... Det skal nok blive helt almindeligt, at vi når en reel ligestilling. Det tror jeg på, siger hun.

Fakta: Hæderkronede Kirsten Olesen

* Er født i Aarhus i 1949 og opvokset i Horsens.

* Har modtaget scenekunstprisen Årets Reumert for Bedste Kvindelige Hovedrolle tre gange: i 2000 for "Sælsomt mellemspil", i 2012 for "Gengangere" og i 2021 for "Et tysk liv".

* Blev Ridder af Dannebrog i 1988 og Kommandør af Dannebrog i 2007.

/ritzau/

Læs Mere >>

Nadi, 28/04/2023 - 05:15

Lokale byder kronprinsesse Mary op til dans i Fiji

Ida Marie Odgaard/Ritzau Scanpix

Kronprinsessen er rejst til den anden side af jorden for at sætte fokus på konsekvenser af klimaforandringer.

Lokale fijianere klædt med blomster i håret fik med sang, guitarspil og klap lokket den danske kronprinsesse Mary op til dans.

Det skete torsdag under et besøg på Fiji, hvor kronprinsessen var med til at plante mangrovetræer.

Træerne opfanger CO2 og beskytter samtidig sårbare kystområder fra for eksempel cykloner, som rammer både hyppigere og kraftigere i regionen på grund af klimaforandringer.

- Det er vigtigt at sige, at klimakrisen kun kan løses internationalt. Og det kræver relationer. Denne tur handler om at opbygge relationer, siger kronprinsessen.

Under plantningen var hun sammen med minister for udviklingsarbejde og global klimapolitik Dan Jørgensen (S) iklædt gummistøvler.

Her jokede ministeren med, at kronprinsessens optræden i det praktiske fodtøj nok skulle starte en trend hjemme i Danmark.

De to besøger i disse dage blandt andet Fiji i stillehavsregionen for netop at sætte fokus på, hvordan området rammes af klimaforandringer.

Rejsen er et led i Danmarks kandidatur til FN's Sikkerhedsråd. Her vil Danmark, hvis valget falder ud til dansk side, arbejde for, at klimadagsordenen også fylder i rådets arbejde med sikkerhedspolitik.

- Vi er et land, der gerne vil være en stemme for andre. Og vi er her for at besøge landene, fordi vi gerne vil vise dem den seriøsitet, vi går til værks med. Men også fordi vi gerne vil fremme det danske kandidatur til FN's Sikkerhedsråd, siger kronprinsessen.

På Fiji har kronprinsessen mødt en befolkning, som er klar til at kæmpe for en mere klimavenlig verden, forklarer hun.

- De forstår vigtigheden af at arbejde sammen, og de ved, at det kun kan løses internationalt.

Og så har den danske prinsesse mødt lokale, som ikke var blege for at tage hende under armen til dans.

Om den lange flyvetur om på den anden side af jordkloden siger hun, at "debatten har sin plads", når det handler om klimaforandringer.

- Men hvis vi er nødt til at gøre noget ved det her problem, er vi nødt til at opbygge relationer på tværs af jorden. En relation kræver, at man mødes ansigt til ansigt i første omgang for at opbygge en tillid, siger kronprinsessen.

/ritzau/

Læs Mere >>

, 28/04/2023 - 08:00

FAKTA: Regler for camping

* Den officielle campingsæson går fra 1. marts til 30. september, og campering må alene ske på campingpladser.

* Lovgivningen sondrer mellem at campere og raste. Raste er, når man hviler sig for at kunne køre videre forsvarligt.

* Hvis kommunalbestyrelsen har givet tilladelse til det, må en campingplads bruges til kortvarige ophold på op til 20 dage uden for den officielle sæson.

Kilde: Notat fra Naturstyrelsen, Miljøstyrelsen, Erhvervsstyrelsen og Vejdirektoratet.

/ritzau fokus/

Læs Mere >>

, 28/04/2023 - 08:00

Vil du bo året rundt i din campingvogn? Husk at tjekke din forsikring

Mads Claus Rasmussen/Ritzau Scanpix

Du bør sikre dig, at dine forsikringer stadig dækker i tilstrækkelig grad, hvis du ændrer din bopæl, anbefaler forsikringsekspert.

Har du overvejet at bo året rundt på en campingplads?

Så kan din mulighed være blevet en smule bedre, efter at et flertal i Folketinget har besluttet at vedtage en forsøgsordning, der gør vintercamping lovligt i en prøveperiode på to år.

Men før du flytter ind i dit mobile hjem, er det en god idé, at du får overblik over, hvordan dine forsikringer dækker.

Sådan lyder rådet fra forsikringsekspert i Forsikringsoplysningen Anne Garde Slothuus.

- Man er nødt til at kontakte sit forsikringsselskab og finde ud af, hvordan man er dækket, hvis man vælger at bo fast og have folkeregisteradresse på en campingplads, siger hun og tilføjer:

- Der kan nemlig være begrænsninger på både dækning og forsikringssum, som man bør være opmærksom på, så man undgår overraskelser, hvis uheldet skulle være ude.

Det kan være, at dit forsikringsselskab stiller krav til, hvordan du aflåser din beboelsesvogn, hvis eventuelle indbrud skal være dækket.

Men reglerne er ikke ens for alle selskaber, forklarer Anne Garde Slothuus. Derfor skal du spørge dit forsikringsselskab om, hvad der gælder for dig.

Du bør også fortælle, hvor længe du har tænkt dig at bo på en campingplads.

- Det kan for eksempel have betydning, om man bor tre måneder om året i en campingvogn og tager ting med hjemmefra. Eller om man bor der året rundt og har sine ting hele tiden i campingvognen, siger hun.

Den samme anbefaling kommer fra seniorjurist hos Forbrugerrådet Tænk Jakob Steenstrup.

Han råder til, at du kontakter dit forsikringsselskab, før du begiver dig ud i at bo fast på en campingplads.

- Der er forskel på, om man bor i en campingvogn, et telt eller shelter. Og forsikringsselskabet kan have nogle konkrete forholdsregler, som man skal tage for at være dækket, siger han.

Som eksempel peger han på, at en hængelås på teltet næppe holder tyven ude, men alligevel gør, at en tyv skal tiltvinge sig adgang.

Og så bør du overveje, hvad du tager med dig på camping, og hvor synligt det er. Efterlad for eksempel det værdifulde arvesmykke derhjemme eller hos familie.

- Det vil nemlig ofte være sådan, at de såkaldt tyvetækkelige ting - altså som er attraktive for tyve - vil være undtaget dækning, siger Jakob Steenstrup.

Han nævner, at penge, guld og smykker typisk vil være undtaget og altså ikke omfattet af dækning fra forsikringen.

I den nye forsøgsordning, som Folketinget har vedtaget, er det kun en begrænset del af campingpladsen, der må bruges til fast camping året rundt.

Det er kun fem procent af de tilladte vinterpladser, der kan bruges til helårscamping i forsøgsperioden på to år.

/ritzau fokus/

Læs Mere >>

Nyhedsarkiv