Løgn og loyalitet er tilbage på skærmen, når TV 2 til april blænder op for anden sæson af mysterieprogrammet "Forræder" med Lise Rønne i spidsen. Og det er et stjernespækket hold, der skal forsøge at gennemskue og narre hinanden.

Scenevante navne som skuespiller Bjarne Henriksen, komiker Heino Hansen, artist Anthon Edwards samt skuespiller og sanger Pernille Højmark er blandt de 18 deltagere, der entrerer Forræder-slottet.

Det annoncerer TV 2 i en pressemeddelelse.

De får selskab af blandt andre tv-vært Lene Beier, journalist Simi Jan, dragartist Tinus de Schunard og skuespiller Anton Hjejle, som også skal forsøge at regne ud, hvem af de andre der er forrædere, og hvem der er loyale.

Men selv hvis de nye deltagere sad klistret til tv-skærmen og fulgte første sæson minutiøst, venter der dem overraskelser på mysterieslottet.

Deltagerne kæmper ligesom i første sæson om sølvbarrer til gruppen samt afgørende adgang til Våbenkammeret, hvor der kan vindes et skjold, der sikrer en mod at blive myrdet om natten.

Som en ny tilføjelse kan man dog også vinde en daggert, der giver indehaveren mulighed for at afgive en dobbeltstemme ved Det runde bord, hvor der stemmes om, hvem forræderen mon er.

- Jeg håber, at seerne også bliver grebet af det nye take på spillet, hvor man hurtigt opdager, at de valg, som både de loyale og forræderne træffer, sender handlingen i en helt ny retning, og hvor det at stole på de rigtige virkelig bliver altafgørende, siger redaktør Thomas Richardt Strøbech i TV 2's pressemeddelelse.

Deltagerholdet fuldendes af iværksætter Birgit Aaby, atlet Sara Slott Petersen, danser Camilla Dalsgaard, influencerne Melissa Bentsen og Rasmus Andersen, studerende Ophelia Pitzner, forfatter Jonas Eriksson, journalist Emil Kondrup og youtuberne Emil og Mikkel Trier.

Sæson to af "Forræder" har premiere på TV 2 den 12. april.

/ritzau/

TV 2 Echo-serien "Dark Horse" rider snart til Frankrig for at deltage i Canneseries.

Den danske seriesatsning er med i opløbet om hovedprisen, når tv-festivalen kulminerer 10. april.

Det oplyser TV 2 i en pressemeddelelse.

- "Dark Horse" er ikke bare en spændende tilføjelse til TV 2's fiktionsportefølje, men også et frisk pust til udbuddet af ungdomsserier generelt. Netop derfor tror jeg, den kan klare sig godt i udlandet, siger seriens executive producer, Ann-Alicia Thunbo Ilskov, i pressemeddelelsen.

- Jeg er superstolt af "Dark Horse" og holdet bag og krydser fingre for dem ved prisuddelingen.

"Dark Horse" handler om 17-årige Anna - spillet af Josephine Højbjerg - og hendes mor - spillet af Birgitte Hjort Sørensen - der flytter tilbage til Danmark efter en rodløs årrække i udlandet.

I et desperat forsøg på at passe ind og frigøre sig fra sin kontrollerende mor bliver Anna draget af en særlig vennegruppe på det lokale gymnasie. Hun bryder ind i sin onkels dyrlægeklinik og stjæler en flaske bedøvelsesmiddel. Det bliver første skridt ud af et farligt spor, lyder det om handlingen.

- En af de ting, "Dark Horse" virkelig lykkes med, er at skabe stærke karakterer med genkendelige tematikker, hvor både de unge og deres forældre bliver taget alvorligt, siger Ann-Alicia Thunbo Ilskov videre i pressemeddelelsen.

- Det unge publikum stiller høje krav til det indhold, de ser, og vil gerne se noget, der er i øjenhøjde, og hvor de kan spejle sig i tematikkerne, og det får de med "Dark Horse".

I de øvrige roller ses blandt andre Mads Rømer, Nina Rask og Youssef Wayne Hvidtfeldt.

Sidstnævnte havde også en af de bærende roller i DR-dramaet "Huset", som var udtaget til Canneseries sidste år.

"Dark Horse" fik premiere på TV 2 Play og TV 2 Echo i januar. Serien kan stadig ses på TV 2 Play.

/ritzau/

* Lidt over 75 procent af danskerne skal have penge tilbage. Det gennemsnitlige beløb er 7303,73 kroner.

* Lidt under 25 procent af danskerne skal betale restskat. Her skal de gennemsnitligt af med 6776,84 kroner.

* 0,41 procent af skattepligtige danskere skal hverken have penge tilbage eller modtage penge.

* De 60-69-årige er den aldersgruppe, hvor flest har en restskat - hele 28,58 procent.

Kilde: Skatteguiden. Dette er et øjebliksbillede fra 11. marts 2023. Tallene ændrer sig, i takt med at flere danskere indberetter deres fradrag.

/ritzau fokus/

Årsopgørelsen er offentliggjort, og langt de fleste danskere skal enten betale restskat eller have penge tilbage.

Ifølge en analyse fra fintech-virksomheden Skatteguiden får 75 procent penge tilbage, mens de resterende skal betale en restskat. Kun 0,4 procent af befolkningen har fået et resultat på nul kroner.

Hvis du gerne vil komme tættere på at ramme det mytiske nul næste år, får du her ekspertens bedste råd.

1) Hav styr på din løn.

Et af de første steder, du med fordel kan lægge lidt ekstra energi i forskudsopgørelsen for 2024, er din indkomst. Altså din løn.

Det er nemlig den, som din skat bliver beregnet ud fra i løbet af året.

Jurist hos Skatteguiden Kristoffer S. Olesen anbefaler, at du åbner din forskudsopgørelse en gang hver anden måned.

- Der kan være mange elementer bare på selve lønindkomstdelen, som kan få restskatten til at afvige ret kraftigt, siger han.

Rigtig mange danskere svinger nemlig i lønindkomst, hvis de eksempelvis tager orlov, får en bonus, skifter job eller får en lønstigning, og det kan du rette til løbende.

2) Bikort og hovedkort.

Har du flere indtægtskilder, er det også med at være varsom, lyder det fra Kristoffer S. Olesen.

For her skal du nemlig have helt styr på, hvor du benytter dit hovedkort - og dermed dit månedlige fradrag - og hvor du bruger dine bikort.

- På bikort er der bare en trækprocent uden et månedligt fradrag. Men har du brugt hovedkortet flere steder, så har du også brugt det månedlige fradrag flere steder, siger han.

- Så selv om du måske opdaterer din forskudsopgørelse hele tiden, kan du stadig komme til at betale den forkerte skat, fordi du i princippet betaler for lidt hver måned.

Ifølge Kristoffer S. Olesen kan det blive dyrt, hvis du ikke fanger det i tide.

Det gælder især for pensionister, som får udbetalt deres pension flere steder fra, hvor det månedlige fradrag bliver brugt to steder måned efter måned.

3) Arbejdsgiverbetalte personalegoder.

Og så er der felt 347. Et ifølge Kristoffer S. Olesen rigtig irriterende felt, som ingen rigtig helt forstår.

Feltet handler om arbejdsgiverbetalte personalegoder, som dækker over forsikringspræmier til eksempelvis sundhedsforsikringer eller gruppelivsforsikringer.

- Folk er typisk meget fokuserede på deres løn, pension og ferie i forhold til en lønpakke, men mange tænker ikke over, hvad deres arbejdsgiver ellers betaler til, siger Kristoffer S. Olesen.

Han peger på, at sådanne udgifter teknisk set er private udgifter, når man kigger på det med skattemæssige briller. Og derfor skal du beskattes af dem.

- Det handler om at have tungen lige i munden. For beløbet fremgår ikke altid af ansættelseskontrakterne, men står måske i stedet i en overenskomstaftale eller en lokal rammeaftale, siger Kristoffer S. Olesen.

4) Renteudgifter- og indtægter.

De fleste kan huske en tid med negative renter i banken. Men det er ikke længere tilfældet, og nu tjener du faktisk penge på at have penge stående i banken.

- Har du ikke husket at have det med allerede i år, kan det ses på fra sidste år på årsopgørelsen 2023. Det jo en indtægt, du heller ikke har sørget for at blive løbende beskattet af, siger Kristoffer S. Olesen.

Det samme gør sig gældende, hvis du betaler højere renter på eksempelvis lån, end du har taget højde for i forskudsopgørelsen.

- Du får en pose penge fra det rentefradrag, du ikke har brugt i løbet af året. Men måske kunne du have brugt de penge på at få et større økonomisk råderum hver måned?

/ritzau fokus/