En dag gik klappen fuldstændig ned for skuespiller og satiriker Rasmus Bruun.

Det skete under optagelserne af anden sæson af den populære DR-serie "Orkestret", der har premiere 12. april.

Nedbruddet, som Rasmus Bruun selv beskriver det, kom af en følelse af utilstrækkelighed.

Det begyndte, da Rasmus Bruuns gode ven og trofaste makker gennem mere end ti år, Frederik Cilius, fik en Robert for sin præstation i første sæson af "Orkestret".

De to har delt stort set alle deres karrieremæssige højdepunkter - fra deres gennembrud i Radio24syv-programmet "Den korte radioavis" til tv-serien "Operarejsen" sammen med deres tredje musketer, komponisten Allan Gravgaard Madsen.

Selv om Rasmus Bruun var både imponeret og glad på vegne af vennen, lagde succesen også et pres på ham, som ikke var til at give slip på.

- Jeg følte, at hvis jeg skulle være lige så god som Frederik, så blev jeg nødt til at få den Robert og komme op på det niveau for at bevise, at jeg også var værdig til at være her. Det var sådan en tvangstanke til sidst, siger den 41-årige skuespiller.

Følelsen af utilstrækkelighed voksede sig til en misundelse - og det til trods for at Rasmus Bruun ikke selv betegner sig som misundeligt anlagt.

- I vores samarbejde har vi nok altid haft en fælles forståelse af, at jeg måske var bedre til at spille skuespil end Frederik. Det tror jeg, at jeg havde fundet en tryghed og en identitet i. Da Frederik så viste sig at være bedre, så havde jeg ikke det ben at stå på længere. Så følte jeg, at jeg ikke var noget værd, siger han og fortsætter:

- Så det var den følelse, jeg blandt andet skulle overvinde.

Optagelserne på DR-serien blev sat i stå, mens Rasmus Bruun kom tilbage til hægterne.

Rasmus Bruun har tidligere fortalt, at han troede, at han var ved at blive dement.

Men selv om han var hårdt ramt, kunne han et par måneder senere vende tilbage i rollen som den konfliktsky leder Jeppe Nygren.

- Jeg overraskede sgu mig selv, men det handler om mindsettet. Jeg er i stand til at køre mig selv helt ned under gulvbrædderne ved hjælp af tankens kraft, men jeg kan så også få mig selv op igen med den rette indstilling og de rette tanker, siger Rasmus Bruun.

Men det hurtige comeback kom ikke af sig selv, erkender han.

- Jeg var en duksedreng på alle områder. Jeg lavede ingenting, sad og gloede ud i luften, jeg spiste sundt og antiinflammatorisk, jeg gik lange ture, jeg dyrkede yoga - altså jeg gjorde alt det rigtige. Det var meget asketisk og meget stille og roligt. Så det virker, siger han og fortsætter:

- Jeg har genfundet glæden ved mit arbejde og mit liv. Så det er et godt udgangspunkt.

Anden sæson af "Orkestret" udspiller sig 16 måneder efter afslutningen på seneste sæson, og nyskilte Jeppe Nygren og den ambitiøse klarinettist Bo Høxenhaven, spillet af Frederik Cilius, kæmper stadig med at få arbejds- og familielivet til at gå op.

Ud over Rasmus Bruun og Frederik Cilius er også Neel Rønholt, Caspar Phillipson og Lise Baastrup tilbage på rollelisten.

Sæson to af "Orkestret" har premiere på DR og DR TV den 12. april.

/ritzau/

Med den gamle hitsingle "Velkommen til Medina" åbnede popsangeren Medina scenen i Royal Arena i København fredag aften.

Knap 16.000 mennesker stod stimlet sammen for at synge med til den udsolgte koncert, der deler anmeldere i to.

Begejstringen hos B.T.'s anmelder Kristian Dam Nygaard er ikke til at tage fejl af. Der bliver kvitteret med seks stjerner, og popstjernen markeret med "legendestatus."

- Medina var fredag aften i sandhed dronning af pop, lyder det fra anmelderen, der videre beskriver, at hun havde "den ekstatiske sal i sin hule hånd" hele koncerten.

I den anden grøft er Ekstra Bladets anmelder Thomas Treo langt fra lige så begejstret. Den 125 minutter lange koncert får to stjerner med sig.

- Musikalsk var der intet at komme efter, skriver anmelderen, der dog bemærker, at publikum tiljublede sangerinden.

Treo synes ikke engang, at Medina formåede at få sange som "Ensom", "Synd for dig" og "Kun for mig" op i det rette gear. Derimod bliver det i anmeldelsen beskrevet som en tur på sodavandsdiskotek.

Publikummet i Royal Arena fik ikke kun besøg af Medina.

Til nummeret "Mest ondt" trådte Burhan G frem på scenen og sang med. Det samme gjorde Thomas Helmig på nummeret "100 dage".

Begge anmeldere kan dog ikke se sig fri for, at publikum tilsyneladende elskede at være i Medinas selskab fredag aften.

Kristian Dam Nygaard skriver, at Medinas optræden i løbet af aftenen "udløste flere primalskrig".

I tilføjelse til det skriver Thomas Treo blandt andet, at publikum "hvinede med på åbningsnummeret".

Treo beskriver aftenen i Royal Arena som en lille aften for dansk pop, men "en kæmpestor aften for Medina".

For Medina-fans er der mere i vente. Hun gør det hele igen næste fredag 19. april i Djurslands Bank Arena i Aarhus.

- Skal du se hende i Aarhus, i Roskilde, eller hvor hun ellers kigger forbi i år, så kan du roligt begynde at skrue forventningerne op, skriver B.T.'s anmelder Kristian Dam Nygaard.

/ritzau/

* Du kan invitere mere liv ind i haven ved at lade ukrudt som brændenælder og tidsler gro i nogle af dine flerårige spiselige bede.

* Prøv at følge tommelfingerreglen, at du kun luger det ukrudt væk, du ved, hvad er. Det er en måde at lære nye planter at kende på. Måske opdager du en ny vild plante, du gerne vil give plads, og som måske også er spiselig. Det kan for eksempel være engkarse.

* Mange af de vilde planter, der finder vej ind i din have, kan spises. Det gælder brændenælde, mælkebøtte, korsknap og rød tvetand.

Kilde: bogen "I gang med spiselige bede" af Kristine Cazalis Fenger.

/ritzau fokus/

Din have rummer sikkert et par krydderurter og måske en bærbusk eller to, men du kan ganske nemt tage skridtet videre og lade endnu flere spiselige planter flytte ind i bedene.

Dermed skaber du både et levende spisekammer for dig selv og andre mere kriblende eksistenser.

- Bede med flerårige stauder kan fungere som levesteder, hvor nogle af planterne bliver spist af os, og samtidig bliver de brugt som værtsplanter eller nektar- og pollenkilder for alle mulige insekter. Så de er ikke kun til for vores egen skyld, fortæller Kristine Cazalis Fenger, som er aktuel med bogen "I gang med spiselige bede", der udkommer 18. april.

Hun er uddannet filosof med speciale i miljøetik og naturhaver og til daglig driver hun virksomheden Blomst og Bønne samt butikken Verdens Mindste Planteskole.

Her guider hun læseren gennem et væld af forskellige slags bede, som alle består af stauder, der vender tilbage år efter år, og på den ene eller anden måde kan bruges i køkkenet.

Er du usikker på, hvor du skal begynde, lyder rådet:

- Du skal starte der, hvor lysten er størst, og så skal du tænke over, hvad der er mest realistisk, at du får spist.

- Det giver god mening at lave et tebed, hvis du elsker urtete. Vil du gerne have grøn salat hver dag, så start med et flerårigt salatbed, siger Kristine Cazalis Fenger.

En plante, som går igen i mange af hendes bede, er flerårig kål. Den er nemlig driftssikker, nem at have med at gøre, og der findes mange forskellige sorter.

- Sorten daubenton er min yndlings. Den smager af kål og ligner en busket grønkål med glatte blade, og så lever den typisk i mindst fem år. Så du kan spise den i mange år, og den kræver ikke andet, end at du lægger lidt jorddække omkring den, fortæller hun.

Af andre nemme planter nævner hun skovjordbær, sandsennep og mynte.

- Alle kan dyrke mynte, og der er virkelig mange forskellige slags ud over de klassiske. Nogle smager af basilikum, nogle smager af citron eller solbær. En anden nem velsmagende plante er grøn bladfennikel, som bliver to meter høj og altid er omgivet af svirrefluer, fortæller Kristine Cazalis Fenger.

Det gælder for mange af flerårige planter, at du kan bruge dem i stedet for afgrøder, der skal sås på ny hvert år.

Du kan for eksempel bruge brændenældeblade eller stolthenriks gåsefod i stedet for spinat eller den flerårige porre babingtons porreløg i stedet for almindelig porre.

Ifølge Kristine Cazalis Fenger er de flerårige staudebede dog noget ganske andet end køkkenhaven.

- I køkkenhaven er fokus på produktion og udbytte. Efter høst står du med et tomt bed og starter forfra. Der skal være lige rækker og styr på det. Sådan er det ikke i de flerårige bede, der kan indrettes, så de er spændende og smukke året rundt, og hvor der kan høstes igen og igen fra de samme planter, siger hun og fortsætter:

- Samtidig er det megafedt at opleve, at andre arter flytter ind og har gavn af bedene. Vi har for eksempel et bed med nogle varmeelskende krydderurter, som vi har bygget op med sten, og her bor der nu markfirben og vilde bier.

- De spiselige blomsterbede er fulde af bier og sommerfugle, som har en fest - og selve jorden er fuld af liv. Det er bare dejligt at opleve, at der kan være plads til andet og andre end bare vores mad.

Og når først bedene er anlagt, kræver de ikke ret meget tid at holde, fortæller Kristine Cazalis Fenger.

- Vi bruger mindre tid på at passe vores flerårige bede, end vi gør på at slå vores græsplæne, og vi spiser og spiser af dem hvert år. Vi har omkring 100 forskellige spiselige flerårige planter på et område på måske fem gange ti meter, siger hun.

/ritzau fokus/